Menu

Ugen's Ord 2006
20 Indtage Landet Del 26
af Rick Joyner

Vi tog en tilsyneladende afledning i sidste uge for kort at behandle Da Vinci-koden og de fejlslutninger, den hævdede om Bibelen og kirkens historie. I disse tider kan vi forvente et stigende angreb af sådanne forsøg på at så ind i menneskers sind og hjerter, og i det mindste få dem til at tvivle på skriftens gyldighed. Selvfølgelig går Da Vinci-koden langt ud over det og fremmer faktisk hedenskab, hemmelige selskaber og andre former for dæmonisk inspireret tilbedelse, men der er en åbenlys grund til, at Skriften skal angribes for at gøre dette. Skrifterne er den største trussel mod mørkets magter. Dette bringer også et andet punkt frem om, hvordan mange af reformatorerne troede, at visse bibelske profetier ville blive opfyldt, især den i Åb. 11:4-12:

4. Det er de to olietræer og de to lysestager, som står for jordens Herres åsyn.
5. Og vil nogen gøre dem fortræd, skal ild udgå af deres mund og fortære deres fjender; ja,
hvis nogen vil gøre dem fortræd, skal han omkomme således.
6. De har magt til at lukke himmelen, så der ikke falder regn i den tid, de profeterer; de har også magt over vandene,
så de kan forvandle dem til blod, og magt til at slå jorden med alskens plage, så tit de vil.
7. Og når de har aflagt hele deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden,
føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem,
8. Og deres lig skal ligge på gaden i den store stad, som i åndelig forstand kaldes
Sodoma og Ægypten, dér, hvor også deres Herre blev korsfæstet,
9. Og mennesker af alle folk og stammer og tungemål og folkeslag skal se på deres lig
i tre og en halv dag og ikke tillade, at deres lig lægges i graven.
10. Og de, der bor på jorden, skal glæde og fryde sig over, hvad der skete med dem,
og de skal sende hverandre gaver, fordi disse to profeter var til plage for dem, der bor på jorden.«
11. Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem;
og de rejste sig op på deres fødder, og stor frygt greb dem, der så dem.
12. Og de hørte en høj røst fra Himmelen sige til dem: »Kom herop!«
Og de steg op til Himmelen i skyen, mens deres fjender så efter dem.

Disse to vidner blev af mange reformatorer (ikke alle) anset for at være Det Gamle og Det Nye Testamente. I vers 6 står der: "De har magt til at lukke himmelen, så der ikke falder regn i den tid, de profeterer; de har også magt over vandene,
så de kan forvandle dem til blod, og magt til at slå jorden med alskens plage, så tit de vil." som de gør så ofte, som der står skrevet i dem.

I den periode, vi kalder reformationen, var skriften selv hovedmålet for modreformationskræfterne og derefter for de humanistiske filosoffer som Voltaire. Det var Skriften, der havde vækket Reformationen; det var trykningen af Gutenberg-bibelen, der gav næring til den; og det var primært Bibelen, der stod som et vidne imod alle menneskehedens onde veje – enten fra perversionen af troen i religiøse institutioner eller fra humanisternes fornægtelse af troen. Dette angreb medførte en periode, hvor det så ud til, at Bibelen faktisk var blevet udryddet fra indflydelse i Europa, og så chokerede den verden ved at stå frem stærkere end nogensinde før, hvilket nogle betragtede dens ophøjelse til himlen.

Uanset om teksten i Åb. 11 handler om Det Gamle og Nye Testamente eller ej, har der været, og vi kan forvente, at der altid vil være, et angreb fra djævelen for at ødelægge menneskers tro på Skriften. Hvis Jesus, som var Ordet, ville stå på "det står skrevet", hvor meget mere har vi brug for at tage vores stilling til det, der står skrevet, når vi konfronteres med ondskabens angreb i disse tider? Vi vil være stærke i den grad, at vi kender og baserer vores liv på Guds ord. Djævelen ved dette, og det er derfor, han frygter Guds skrevne ord mest, og hvorfor han har et ubønhørligt angreb på det, som han begyndte i haven, da han spurgte Eva: "Sagde Gud det?" (se 1 Mosebog 3:1)

Igen er djævelens allerførste taktik at underminere troen på Guds ord. Derfor er det afgørende, at vi slår fast i vores hjerter og sind, at det er Guds ord, og at vi vil leve efter det. Både Det Gamle og Det Nye Testamente består enhver test for ægtheden af gamle værker udtænkt af videnskaben, sandsynligvis langt mere end alle andre antikke værker, men få videnskabsmænd indrømmer sjældent dette. Dette skyldes mest, at ægte objektivitet og intellektuel ærlighed sjældent findes i videnskaben, når det har noget at gøre med at verificere skrifterne, troen, skabelsen osv. De vil normalt acceptere de mest spinkle beviser, hvis det ser ud til at underminere skriftens gyldighed eller tro, og de vil afvise et bjerg af beviser som ikke værende beviser, hvis det bekræfter dem. Dette kan forventes.

Med ægte objektivitet og ægte intellektuel ærlighed bekræfter videnskaben i overvældende grad både skrifterne og skabelsen. Vores tro skal dog ikke være afhængig af, hvad videnskaben siger om Bibelen, men af, hvad Helligånden siger om den. Bibelen er den eneste gamle bog, hvis forfatter stadig er i live! Vi kan stille ham alle spørgsmål, og han vil undervise os på den mest kraftfulde og mest betydningsfulde måde, som nogen kan blive undervist – ved salvelsen.

Når vi læser skrifterne, burde vi gøre meget mere end blot at prøve at lære teksten – vi burde lære om ham fra ham. Dette er den store lektie fra den største prædiken, der nogensinde er blevet prædiket på jorden – Herrens lære af de to mænd på vejen til Emmaus.

I denne historie prædiker Kristus Kristus fra Skriftens begyndelse til slutningen. Hvordan kunne nogen prædiken nogensinde overgå det? Men de kunne stadig ikke genkende ham, før de så ham bryde brødet. Jeg tror, at vi, ligesom disse to, oftest savner Herren, når han forsøger at nærme sig os, fordi, som der står i Markus, "han viste sig for dem i en anden skikkelse" (se Mark 16:12). Hvis de havde kendt ham efter Ånden i stedet for blot tilsyneladende, ville de have genkendt ham med det samme, og det er derfor, han gjorde dette. Vi kan også ofte kun genkende ham, hvis han kommer på en måde eller form, som vi er vant til. Han må udfri os fra dette, hvis vi virkelig skal kende ham efter Ånden.

Det, der vil åbne vores øjne for at genkende ham, er, når vi ser ham bryde vores brød. Det er ikke kun at høre Herrens ord, der er vigtigt, men at høre selve Ordet. Han kan tale til os gennem kendte mennesker såsom vores præst, lærer eller forfattere, men han kan også vælge at tale til os gennem ukendte kilder. Han ønsker selv at være vores Lærer. Han vil ofte bruge tjenesten for dem, han har udpeget i sin kirke, som lærere, præster, apostle osv., men det bør være hans stemme, vi søger at høre. Når han underviser os, bliver bogstavet levende.

Med det angreb, der altid vil komme mod skrifterne, bør vi også øge vores beslutsomhed til at læse dem, kende dem og stå på dem. Uanset hvordan vi bliver angrebet af djævelen, bør vi have et klar svar fra Ordet til at stå på ligesom Ordet selv gjorde. Der er et svar på alt, hvad vi går igennem i Bibelen.

Jo mere du læser skrifterne, jo mere vil du også vide med sikkerhed, at ingen menneskelig instans nogensinde kunne have skrevet dem. Som Napoleon siges at have bemærket efter at have læst Johannesevangeliet: "Hvis Jesus ikke er Guds Søn, så er den, der skrev dette evangelium! Jeg kender mennesker, og ingen kunne have skrevet noget lignende!"

Alligevel sagde Spurgeon engang, at han kunne finde ti mænd, der ville dø for Bibelen for hver, der ville læse den. Vi bør værdsætte dem, der forsvarer Bibelen, men det er ikke nok. Hvis vi virkelig tror, at Bibelen er Guds ord, hvordan kan vi så forsømme den? Hvis du vidste, at hovedåren var begravet i din baghave, ville du være dum ikke at holde op med at arbejde, leje en rendegraver og grave! Vi har noget meget mere værdifuldt end hovedåren, der samler støv på vores bogreoler! Er vi ikke de største tåber, hvis vi forsømmer en sådan skat?

Esajas 59 ser ud til at være en ret præcis gengivelse af vores tid, men vi er sikre på i vers 18-19:

18 Han gengælder efter fortjeneste, vrede mod uvenner, gengæld mod fjender, mod fjerne strande gør han gengæld,
19 så Herrens navn frygtes i vest, hans herlighed, hvor sol står op. Thi han kommer som en indestængt flom, der drives af Herrens Ånde.

Ligesom der er et angreb af ondskab, vender skarer sig til retfærdighed. Ligesom der er et massivt angreb på Bibelens gyldighed, finder endnu flere, at den er Guds sande ord. Ligesom mange bliver mere og mere rasende over Bibelens ubønhørlige budskab, elsker mange flere dens dybere sandhed. Når fjenden kommer ind som en oversvømmelse, bør vi aldrig blive modløse, men glæde os og begynde at lede efter den standard, som Herren rejser. Hans sandhed vil helt sikkert sejre.

Ugens Ord 21
OP