Indhold

Ugen's Ord 2005
18 Skabe Et Rent Hjerte - Del 10
af Rick Joyner

Det næste vi vil se på af "kødets gerninger", i Galaterne 5:20, "tilskyndelse til oprør" (KJV). Dette ord er også oversat med "splittelse". Dens underforståelse er mere end blot at gøre modstand mod autoritet, men også at tilskynde andre til at gøre oprør eller vende sig mod autoritet. Det er selvfølgelig, hvad alt oprør i sidste ende gør.

Oprør er en synd, der sjældent står alene, men som også vil få andre til at snuble, ligesom Satan gjorde oprør og en tredjedel af englene faldt med ham. Det er grunden til, at denne særlige gerning af den faldne natur er så ødelæggende, at det gentagne gange berettiger Herrens mest alvorlige reaktion. Som vi bliver fortalt i 1 Korintherbrev 10, er de ting, som Israel oplevede i ørkenen, "skrevet til vores vejledning og advarsel, over hvem tidernes ender er kommet" (1 Korintherbrev 10:11) . En af de mest spektakulære begivenheder på den rejse var resultatet af Korahs oprør, hvor selve jorden åbnede sig og slugte alle, der havde sluttet sig til oprøret.

At Herren ville tage så drastisk en foranstaltning med dette oprør, var ikke blot en afspejling af hans vrede, men af behovet for ekstreme foranstaltninger til at håndtere oprør, ellers ville det have spredt ødelæggelsen til mange andre.

Ligesom alle disse andre kødets gerninger behøver vi normalt ikke lede langt for at finde eksempler på dette i kirken. En oprørsk person vil næsten altid søge at få nye omvendte med til deres oprør, fordi jo flere mennesker de er i enighed med i deres synd, jo mere føler de sig retfærdige i den. Imidlertid bliver synden dog mangedoblet ved hver eneste omvendelse, vi gør til den, og den ultimative ende på sagen vil være endnu mere tragisk for dem, der bliver oprørske eller fører andre til oprør.

Som vi får at vide i 1 Korintherbrev 10, er de ting, der er skrevet i Det Gamle Testamente, "skrevet til vores vejledning og advarsel, over hvem tidernes ender er kommet" (v:11). For at forstå, hvor meget Herren hader netop denne synd, læs 4 Mosebog 16. Nedenfor har jeg kun trukket nogle af højdepunkterne i dette kapitel frem, men jeg opfordrer dig til at læse det i sin helhed:

4 Mosebog 16:1-4, 8-9, 19-24, 31-35.
1 Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør. 2 De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd. 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens Forsamling?"
4 Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt.

8 Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu, I Levisønner! 9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved Herrens Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden?

19 Så samlede Kora hele forsamlingen imod dem ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Og Herrens herlighed viste sig for hele menigheden.
20 Så talte Herren til Moses og Aron og sagde:
21 "Skil jer ud fra denne menighed, så jeg kan fortære dem med det samme."
22 Men de faldt på deres ansigter og sagde: "O Gud, du Gud over alt køds ånder, når én mand synder, vil du så blive vred på hele menigheden?"
23 Så talte Herren til Moses og sagde:
24 "Tal til menigheden og sig: Fjern jer fra Koras, Datans og Abirams boliger."

31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sig under dem, 32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; 33 og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!" 35 Og Ild for ud fra Herren og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.

Pointen med dette kapitel er, at Kora ikke bare selv gjorde oprør, men anstiftede et oprør. Vi kan også konkludere, at det er noget, Herren virkelig ikke kan lide, og at konsekvenserne for dem, der gør dette, såvel som dem, der følger dem, der gør, vil være forfærdelige i sidste ende.

Det ser ud til, at hvis nogen i Skriften havde en grund til at gøre oprør mod autoritet, så var det David i forhold til Saul. Saul havde ikke blot dræbt Herrens præster, men forsøgte uretfærdigt at dræbe David. Men hvordan reagerede David på dette? David kunne have dræbt Saul med Herrens tilladelse. Herren havde fortalt ham, at han ville give hans fjende i hans hånd, og han kunne gøre mod ham, hvad han ville. Da gjorde Herren dette, men Davids hjerte slog ham, fordi han netop skar kanten af Sauls kappe, fordi han havde rørt ved Herrens salvede.

David kunne have dræbt Saul og blive konge lige på det tidspunkt, hvilket var en opfyldelse af en profeti givet til ham. Men David ville sandsynligvis være død på samme måde, fordi vi høster, hvad vi sår. Ved tålmodigt at vente på, at Herren fjerner den, han havde sat i myndighed, og ventede på, at Herren ville etablere ham, etablerede David en trone, som ville vare, som selv Jesus nu sidder på.

David var villig til at tjene Sauls hus, og han ærede Saul konstant, selv efter Sauls død. Han gjorde dette på grund af sin respekt for autoritet. De, der forstår sandhed, integritet og Herrens veje, vil aldrig forsøge at få indflydelse eller en stilling ved oprør. De, der gør det, besegler kun deres egen undergang og vil helt sikkert opleve den samme slags oprør mod dem. Bare fordi der er uretfærdig autoritet, retfærdiggør det aldrig uretfærdigt oprør at fjerne den.

Ugens Ord 19
OP