Indhold

Ugen's Ord 2004
9 Fra Gråd til Glæde
af Rick Joyner

I denne uge vil vi behandle et par grundlæggende principper om, hvordan vi kan gøre disciple af etniske grupper, og lære dem at overholde alt, hvad Herren har befalet. Jeg vil bruge den afrikanske etniske gruppe i det, vi tager fat på her, mest fordi det er den etniske gruppe, som jeg har et hjerte for, og derfor har studeret mest. Alligevel kunne disse principper relatere til alle mennesker.

Fra jeg var barn, har jeg hørt sorte uforanderlige udsagn som "de kan ikke lide at arbejde," eller "deres mænd er alle drivert/snylter og ved ikke, hvordan de skal være fædre." Efter min erfaring var nogle af de hårdeste arbejdere, såvel som nogle af de største fædre, jeg nogensinde har kendt, afroamerikanske. Afroamerikanere har dog et ry for ikke at ville arbejde, og det er en kendsgerning, at størstedelen af sorte børn i Amerika er opdraget uden deres far i hjemmet. Alligevel har Gud særligt givet dem af afrikansk afstamning en hengivenhed til at arbejde og være nogle af de bedste fædre. Hvorfor ser så mange afroamerikanere ud til at opleve, hvad der faktisk er det modsatte af deres kald?

Det er af samme grund, at enhver etnisk gruppe i denne faldne verden gør det samme, og djævelen har effektivt blindet dem. Lad os se på nogle af de måder, han har gjort dette på.

For det første, hvad gjorde slaveriet ved arbejdsmoralen? Nu synes du måske, at din chef er dårlig, men hvordan vil du ønske at arbejde med truslen med en pisk over dig hele dagen? Tænk så over, hvordan det ville være at ikke få løn for dit arbejde, mens du får den mest ringe næring, så du kan blive ved med at arbejde. Oven i købet ville du ikke have nogen rettigheder, fordi du ikke betragtes som en person, men ejendom, ligesom kvæg.

Vi tror måske, at slaveriet er blevet afskaffet i mere end et århundrede, så dette burde ikke være et problem med efterkommere af slaver. Men historien beviser igen og igen, at uden at Gud griber ind, kan kulturelle værdier, kulturelle sår og fæstningaværker tage mange generationer at ændre sig og nogle gange aldrig gøre det. Efter at have lidt under slaveriets uretfærdigheder er det et vidunder at enhver afroamerikaner overhovedet ønsker at arbejde. Faktum er, at mange fra denne etniske baggrund er så bemærkelsesværdigt flittige, at disse fantastiske mennesker som gruppe klarer sig meget bedre, end man kunne forvente i denne sag.

Der har kun været to folkegrupper i historien, som blev gjort til slaver på grund af deres race – den sorte race og den jødiske race. Det jødiske folk er kendt for deres flittige og hårde arbejdsetik over hele verden. De er et folk, der ser ud til at være i stand til at udmærke sig i næsten enhver situation. På grund af dette har de været en stor velsignelse for hvert sted, de har slået sig ned. De har haft flere tusinde år til at komme over de lidelser, de udholdt som slaver. I betragtning af den samme længde af tid ser det ud til, at de sorte efterkommere af slaver ligeledes vil stige til tops og udmærke sig i næsten enhver situation.

Nogle ville pege på stammerne i Afrika og sige, at de ikke var kommet særlig langt frem, mens europæerne gjorde. Men det er blevet bevist, at klimaet havde meget at gøre med dette. Jeg hævder, at hvis europæerne havde levet under klimaet og andre forhold i Afrika, ville de ikke have gjort det bedre og måske have gjort det meget værre. Ikke alene havde temperaturerne en effekt på deres produktivitet, men fordi de skulle kæmpe så hårdt hver dag bare for at overleve, ville det have været svært at give den tid eller energi, der skulle til for opfindelser og moderne udvikling.

Nu til spørgsmålet om familien og fædre. Det var en velkendt og ofte offentliggjort strategi for slaveejerne at holde slavefamilierne opdelt, så deres troskab kun ville være til deres herre. Fædre fik sjældent lov til at bo hos deres familier og blev ofte solgt efter at have født en række børn, så de ikke kunne binde sig. Tænk på, hvordan det ville være at leve i en situation, hvor din far, mor, brødre, søstre eller børn hver dag kunne blive solgt, og du aldrig ville se dem igen, eller endda vide, hvor de tog hen. Efter slaveriet var afskaffet, vidste kun få mødre, hvordan de skulle forholde sig til deres børns fædre. De færreste fædre vidste, hvordan de skulle forholde sig til kun én familie, fordi de ofte blev brugt som "opdrættere" og havde børn i flere familier. Lyder det bekendt?

Selvom jeg har en tendens til at være konservativ politisk, simpelthen fordi jeg ikke tror, at regeringen sandsynligvis vil køre de nødvendige sociale programmer godt, eller uden uacceptabelt spild og ineffektivitet, har jeg altid været for bekræftende handling af de grunde, der er nævnt ovenfor. På grund af den dybde af ødelæggelse, der er sket i de afroamerikanske familier, er der behov for ekstra hjælp til at hele sårene og genoprette dette fantastiske folk. Jeg tror ikke, at regeringen vil gøre det her særlig godt, og kirken kunne gøre det bedre, men faktum er med få undtagelser, at kirken ikke gør noget. At få regeringen til at gøre noget er bedre end ingenting.

Fra et kristent perspektiv, hvorfor har djævelen haft sådan et angreb mod dette folk, som fortsætter den dag i dag? Det ser ud til, at han er særligt dedikeret til at ødelægge den nye generation af sorte børn. Hvorfor? På grund af deres skæbne.

Har du ikke også spekuleret på, hvornår en lille hvid pige bliver kidnappet og dræbt, hvorfor den uophørligt vil løbe på de nationale nyheder? Desværre sker dette næsten dagligt for sorte børn i hele landet, og det kommer næsten aldrig i nyhederne. Selvfølgelig skal vi være bekymrede for de små hvide børn, men skal vi være så meget mindre bekymrede for de minoritetsbørn, som det sker meget hyppigere for?

På trods af det frygtelige overfald på den sorte familie, har du så ikke bemærket det utrolige bånd mellem sorte mennesker? De kalder alle hinanden "bror" og "søster". De kan kæmpe hårdt indbyrdes, men de vil stå sammen for at forsvare en af deres egne som få andre mennesker på jorden. Nogle af de store ledere i kirken i de sidste dage vil komme fra det afrikanske samfund, i enhver nation, hvor de findes. De, der var de mest undertrykte, vil lære verden om frihed. De, der har fået deres familier så ødelagte, vil lære verden om familie.

Vi kommer også til at se en genoprettelse af faderskab blandt dem af afrikansk afstamning, hvilket vil være et eksempel på dette høje kald til alle mennesker. Som en af mine venner sagde, er det at være far er det højeste kald, fordi det er den ene funktion vi deler med "Faderen".

Lad os ikke fortsætte med at se eller dømme nogen etnisk gruppe ud fra deres nuværende særpræg men forsøge at se dem profetisk, som de er kaldet til at være. Den mest værdifulde profetiske gave, vi kan have i disse tider, er muligvis det, der kom over Ezekiel, da han blev vist dalen af tørre knogler. Ligesom ham må vi ikke se tørre knogler som bare tørre knogler, men som det, de kaldes for at være. Ligesom ham må vi bede om, at livets ord profeterer over disse tørre knogler, indtil de bliver, hvad de er kaldet til at være.

Dette er vores kald i de sidste dage. Selvom, som Herren sagde, "nation vil rejse sig mod nation" (Matt 24:7), Han sagde også, at Han's kirke skulle være et "bedehus for alle nationer" (Mark 11:17). I Han's kirke vil alle nationer blive forløst og genoprettet, så deres gaver og kald vil blive åbenbare og lægge et fundament for Guds riges komme. Det er derfor, det er så afgørende, at kristne ikke dømmer andre "efter kødet" eller ydre, men snarere ved Ånden, idet de ser, hvem de er kaldet til at være, ikke blot hvem de er nu.

Ugens Ord 10
OP