Indhold

Ugen's Ord 2004
46 Guds Mærke
af Rick Joyner

I sidste uge fokuserede vi på dyrets mærke, og hvordan det vil afsløre de sande tilbedere af Gud, og adskille dem fra dem, hvis håb og tillid er i denne nuværende verden, mere end Gud. Vi dækkede disse sidste år, men jeg føler, at dette er et stadig vigtigere spørgsmål, som vi bør gennemgå, før vi behandler, hvordan Guds folk vil blive givet de ugudeliges rigdom, hvilket vi vil fortsætte med i næste uge. Tak fordi du bærer med mig i dette. Der er to enkle ting, vi skal gøre for at undgå at tage dyrets mærke – den første er ikke at tilbede dyret eller leve vores liv i overensstemmelse med dets veje. Det andet er at tage Guds mærke. Hvordan gør vi det? Vi får det at vide i:

Åb. 7:1-3.
1. Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ.
Åb. 9:14. Jer. 49:36. Ezek. 37:9. Dan. 7:2. Zak. 6:5. Matt. 24:31 ENGLE (Åb. 7:1-3), 7:11.
2. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl; og han råbte med høj røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet, og sagde:
LEVENDE GUD
3. »Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.«
Åb. 9:4. Ez. 9:4,6.

Den måde, vi kan sikre os, at vi ikke vil tage dyrets mærke på, er ved at tage Guds mærke, hvilket vi gør ved at blive en træl. Hvordan gør vi dette? Det er et liv, der lever hver dag som tjener. En ægte tjener vågner ikke hver dag og siger: "Hvad vil jeg nu lave i dag?" En tjener vækker os og siger: "Mester, hvad vil du have, at jeg skal gøre i dag?" Trælle gør, hvad deres Mester beder dem om at gøre. De bruger ikke bare frit deres penge, fordi det ikke er deres penge, men er blevet betroet dem af deres Mester. Så de håndterer det omhyggeligt som tilhørende Ham.

I sandhed er der ikke mange kristne, der er sande tjenere. De fleste lever deres liv for sig selv, ikke deres konge. Dette vil være en af de kendetegnende faktorer i de kommende tider, som vil adskille de sande tilbedere af Gud fra dem, der foregiver, at de endda bedrager sig selv.

Alligevel er den største frihed, vi nogensinde kan kendes på denne jord, at være Herrens slaver. Vi blev skabt til at tilbede ham og tjene ham i alt, hvad vi gør. Vi vil aldrig være tilfredsstillet eller i fred, før det i virkeligheden er sådan, vi lever. Uden tvivl kender vores Mester os langt bedre, end vi selv kender. Fordi han bruger os til det formål, som vi blev skabt til, ved at bruge alle de gaver, han har givet os for hans skyld, kan der ikke være et mere tilfredsstillende liv end at være hans træl.

Det er også Mesterens ansvar at sørge for sine tjenere. Fordi vi er kongers Konges trælle, behøver vi aldrig frygte for vores egen forsyning eller behov. Han vil tage sig af os, uanset om vi har lov til at "købe, sælge eller handle" med denne verden.

Igen, der kan ikke være større frihed eller større fred end at være hans tjener. Vi har en Mester, der styrer universet, men han var endda villig til at "bind op om sig selv for at tjene sine egne slaver. For dem, der viser sig trofaste, ophøjer han dem til at blive "venner". For dem, der er trofaste i dette, fremmer han dem til faktisk at være hans egne sønner og døtre. Han er den mest velvillige Mester, der nogensinde kunne være, og elsker sine slaver så meget, at han endda gav sit eget liv for dem.

Han købte os fra denne verden ved sit kors. Vi er ikke længere vores egne, men vi er hans. Vi lever ikke for os selv, men for ham. Der er ikke et mere ædelt liv på denne jord end at tjene kongernes Konge. Der er intet mere ædelt eller mere vidunderligt og tilfredsstillende end at tjene ham i dag. Hvad kunne nogen på denne jord overhovedet gøre bedre end det?

I himlen tilbeder alle ham. I nærvær af hans herlighed kan du ikke undgå at tilbede ham. Den tilbedelse, vi giver ham på denne jord, kan røre hans hjerte måske mere, end når vi er i himlen. Når vi mod al denne verdens modstand, mørke og modløshed elsker ham, sætter vores lid til ham og hengiver os til hans tjeneste, er det et vidne selv for fyrstedømmerne og magterne i det høje. Vi må ikke blive ved med så useriøst at spilde den mulighed, vi har her på jorden, for at vise sig at være hans tilbedere.

Herren begrænser i øjeblikket mange ting på jorden, som ellers ville blive frigivet, bare for at han kan besegle sine tjenere. De, der bliver hans trælle, går ind i det mest tilfredsstillende liv på denne jord. De går ind i det mest fredelige liv, der er muligt, da de faktisk er i stand til at gå ind i hans hvile. Overvej venligst omhyggeligt nedenstående formaning fra:

Hebræerne 3:1-4:7.
1. Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus,
2. der var tro imod den, som gjorde Ham dertil, ligesom også Moses »var tro i hele hans hus.«
3. Thi Han er fremfor Moses agtet værdig til så meget større herlighed, som den, der bygger et hus, nyder større ære end selve huset.
4. Hvert hus bygges. jo af en eller anden, men den, der har bygget alt, er Gud.
5. Og vel var Moses »tro i hele hans hus« som tjener, så han vidnede. om det, der engang skulle forkyndes;
6. men Kristus er tro som Søn over Han's hus. Og Han's hus er vi, såfremt vi til det sidste holder urokkelig fast ved vor frimodighed og vort håb, som vi priser os lykkelige over.
7. Derfor, som Helligånden siger: »I dag, når I hører Han's røst,
8. så forhærd ikke jeres hjerter som i ‘forbitrelsen’, på fristelsens dag i ørkenen,
9. hvor jeres fædre fristede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrretyve år.
10. Derfor væmmedes Jeg ved denne slægt og sagde: ‘Altid farer de vild med hjertet;’ og de ville ikke vide af mine veje.
11. Så svor Jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile.«
12. Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud.
13. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder »i dag», for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag.
14. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det.
15. Da der blev sagt: »I dag, når I hører Han's røst, så forhærd ikke jeres hjerter som i ‘forbitrelsen’,«
16. hvem var det da, som hørte Han's ord og dog gjorde Ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var draget ud af Ægypten, førte af Moses?
17. Og hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og »hvis døde kroppe faldt i ørkenen?«
18. Og om hvem svor Han, at de »ikke skulle gå ind til Han's hvile,« undtagen om dem, som havde vist sig ulydige?
19. Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind.

Hebræerne. 4:7.
1. Da nu forjættelsen om at gå ind til Han's hvile endnu venter på sin opfyldelse, så lad os ængstelig våge over,
at ingen af jer skal få den tanke, at Han er kommen for sent.
2. Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord,
der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det.
3. Thi kun vi, som er kommet til tro, går ind til hvilen, således som Han har sagt:
»Så svor Jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile,« og
det skønt Han's gerninger var fuldbyrdede fra verdens grundlæggelse.
4. Thi om den syvende dag har Han et sted sagt således:
»Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger.«
5. Og på dette sted derimod:»Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile.«
6. Da det altså endnu ikke er opfyldt, at nogle skulle gå ind til hvilen,
og da de, som først fik det glædelige budskab forkyndt, ikke gik ind på grund af deres ulydighed,
7. så fastsætter Han atter en dag: »I dag,« idet Han så lang tid efter siger gennem David,
som ovenfor nævnt: »I dag, når I hører Han's røst, så forhærd ikke jeres hjerter:«

I dag kan dit liv være radikalt anderledes, end det nogensinde har været før og radikalt bedre. Lad vær med at vente. "I dag, hvis du hører hans røst..." Adlyd din konge!

Ugens Ord 47
OP