Indhold

Ugen's Ord 2004
42 Den Retfærdiges Rigdom
af Rick Joyner

I sidste uge talte vi om, hvordan mange kristne hævder Ordsprogene 13:22, "... synderens rigdom er gemt til de retfærdige", mens de på samme tid er meget uretfærdige i den måde, de håndterer det, der allerede er blevet betroet dem. Der er andre bibelske profetier om, at nationernes rigdom bliver givet til de retfærdige, som uden tvivl vil gå i opfyldelse, men vi er nødt til at afgøre, hvem er "den retfærdige" og hvem er "synderen". Formålet med budskabet for de næste par uger er at være sikre på, at vi er på den rigtige side af denne definition og er parate til at være en del af opfyldelsen af denne profeti.

Både "den retfærdige" og "synderen", der henvises til i disse tekster, omtales med hensyn til rigdom. De retfærdige er dem, der gør, hvad der er ret i Guds øjne, med det, de er blevet betroet med, og synderen gør ikke. Men fordi synd er bedragerisk, og en, der bliver bedraget, åbenbart ikke ved det, ellers ville de ikke blive bedraget, er der mange kristne, der bliver bedraget i dette.

Som vi også dækkede i sidste uge, er et grundlæggende kendetegn ved dem, der er retskafne, at de holder deres ord. Der er en chokerende lav procentdel af kristne, som man nu kan stole på for at holde deres ord. Denne tragiske nedsmeltning med integritet i Kristi legeme er roden til mange af de problemer, de har. De, der ikke holder deres eget ord, vil heller ikke holde Guds ord, uanset hvor meget de kan formilde deres samvittighed med forskellige midler. Som Spurgeon engang beklagede, kunne han finde ti mænd, der ville dø for skrifterne for hver eneste, der ville læse dem! Skrifterne er klare, at lydighed mod Gud og hans ord er afgørende for at nyde Guds og hans ords velsignelser.

Vi ser også i Skriften, at de, der arver Guds løfter og velsignelser, er trofaste, pålidelige, kloge og ydmyge (se Hebr 6:11-12). På den anden side, hvis du vil have en forskrækkelse, læs de mange skriftsteder, der taler om, hvad der vil komme over tåber.Tåber defineres som dem, der ikke tror på Herren, tror på hans ord, adlyder Herren, ikke er trofaste, er stolte, og som vi læste i Prædikeren 5:4 i sidste uge, dem, der ikke betaler, hvad de lover til tiden.

Hvis vi er kloge og retfærdige, vil vi tro på Herren og hans ord. Et sikkert bevis på dette vil være, at vi adlyder hans ord og holder vores eget ord, hvis vi giver det. At betale vores løfter og betale dem til tiden er ikke engang et spørgsmål for de troende, som er dem, Skriften kalder "de retfærdige".

En af de mest tåbelige ting, vi kan gøre som kristen, er ikke at betale vores tiende. Tiende betyder at give ti procent af vores indkomst til Herren. Jeg har hørt kristne komme med mange undskyldninger for ikke at gøre dette, til deres egen afskrækkelse. Uden tvivl, når vi læser Guds utrolige løfter for dem, der er trofaste i dette, må vi være de største tåber for ikke at adlyde det.

En af de mest populære undskyldninger for denne ulydighed er, at tiende var en del af loven, og at vi ikke længere er under loven. Okay, jeg vil indrømme, at det var en del af loven, men det var ikke at begå mord også. Er det okay at myrde nu, hvor vi ikke længere er under loven?

De, der siger, at tiende ikke er i Det Nye Testamente, tager alligevel fejl. Det er! Selvom dette argument, fordi så mange mennesker er blevet bedraget af det, er værdigt til langt mere opmærksomhed, end jeg kan give det her, så lad mig kort tage fat på disse antagelser.

For det første blev tiende faktisk praktiseret af patriarkerne, før loven blev givet gennem Moses (se 1 Mos 14:20, 28:22). Tiende var inkluderet i loven med andre standarder for retfærdighed (grundlæggende integritet og moral), som Herren allerede havde etableret før loven. Vi fortsætter også med at observere ting som ikke at lyve, betale vores løfter, ikke begå utroskab, mord osv. under den Nye Pagt. Hvordan kan vi som sagt sige, at tiende var en del af loven og derfor ikke længere skal overholdes uden at inkludere disse andre ting? Det ser ud til, at et sådant ræsonnement eller mangel på det skulle medtages i definitionen af tåbelighed.

Tiende er inkluderet i Det Nye Testamente og var en praksis i den tidlige kirke. Som forfatteren af Hebræerbrevet hævdede, er vi en del af det melkisedekske præstedømme, og Melkisedek modtog tiende (se Hebræerbrevet kapitel 5, 6, 7). Faktisk er en af de vigtigste pointer i skrifterne, da Melkisedek mødte Abraham (se 1. Mosebog 14).

Som sagt, hvis vi virkelig tror på Herren og hans ord, så når vi læser Guds løfter, der er givet til dem, der er trofaste til at give tiende, ville vi være de største tåber til ikke at gøre det. Overvej følgende formaning og løfte fra:

Malakias 3:7-12.
7 Siden eders Fædres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers Herre. Og I spørger: "Hvorledes skal vi vende os?" 8 Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og Offerydelsen! 9 I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gør det! 10 Bring hele Tienden tiI Forrådshuset, så der kan være Mad i mit Hus; sæt mig på Prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner eder Himmelens Sluser og udøser Velsignelse over eder i Overmål. 11 Jeg vil for eders Skyld skræmme Æderne, så at de ikke ødelægger eder Landets Afgrøde, og Vinstokken på Marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers Herre.
12 Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land, siger Hærskarers Herre.

Jeg har endnu ikke mødt en eneste kristen, der er trofast til at give tiende og har kroniske økonomiske problemer. Der kan være nogle, fordi der er andre ting, vi kan gøre, som kan åbne døren til en ånd af fattigdom i vores liv, men jeg har ikke mødt nogen. I modsætning hertil er vidnesbyrdet fra dem, der besluttede at være lydige i denne ene ting, har overflod.

Den ovenfor citerede tekst fra Malakias er det eneste sted i skrifterne, hvor Herren faktisk inviterer os til at prøve ham. Han lover, at hvis vi vil "vende tilbage til ham", vil han velsigne os, indtil det flyder over. Igen, i betragtning af de kloge og tåbelige, forekommer det mig, at dette er en bedre måde at leve på, end de fleste kristne nu gør. Dette løfte er også bekræftet i Det Nye Testamente i:

2 Korintherbrev 9:6-8.
6. Det er jo således: Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.
Ordsp. 11:24f, 22;8 f. Gal. 6:7-9.
7. Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver.
2Mos. 25:2. 5Mos. 15:7,10. Rom. 12:8. Fillem. v:14.GUD'S KÆRLIGHED 2Kor. 13:11.
8. Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt,
hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning,
Ef. 2:10, 3:20. Fil. 4:19. Kol. 1:10. GODE GERNINGER Gal. 5:22. NÅDE 2Kor. 9:14.

Normal kristendom er et liv, der flyder over og har "overflod til enhver god gerning". Enhver kristen bør være økonomisk uafhængig. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have stor personlig rigdom. Hvad det betyder er, at vi aldrig skal tage en beslutning baseret på, om vi har råd til det, men blot på, om det er Guds vilje. Vi bør aldrig komme ud for en god gerning, som vi ikke har råd til at gøre. Hvis dette ikke er den nuværende tilstand af vores liv, kan tiende af de første frugter fra vores arbejde begynde at rette op på det.

Der er andre ting, vi kan gøre, som også er grundlæggende for bibelsk visdom og lydighed mod Herren. Vi vil dække disse detaljeret i de næste par uger, fordi det er på tide, at vi begynder at vandre i de store løfter, som er blevet givet os. Den måde, vi håndterer penge på, er fundamental, som Herren gjorde klart i Lukas 16:11: "Hvis du derfor ikke har været tro i brugen af uretfærdig mammon, hvem vil så betro dig den sande rigdom?" Igen har vi lidt mere at dække om dette, som vi vil gøre i løbet af de næste par uger. Det vil dog ikke gavne os at vide disse ting, hvis vi ikke er lydige mod dem. Nu er tiden inde til at begynde at bygge vores huse på klippen ved at høre og adlyde Herrens ord, som han så trofast har givet os i skrifterne.

Ugens Ord 43
OP