Indhold

Ugen's Ord 2004
36 Elsk Sandheden
af Rick Joyner

I sidste uge talte vi, hvordan det vil være for dem, der værdsætter sandheden, som om det var den største skat, og hvordan de vil modtage forståelse og blive holdt fra "manden, der taler perverse ting" (Ordsprogene 2:12), som er en reference. til syndens menneske. Vi ser også dette fastslået i:

2 Tessalonikerbrev 2:8-10.
8. Og da skal den lovløse* åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe
med et åndepust af sin mund og tilintetgøre vgd sit synlige komme), *Antikrist
Job 4:9. Es. 11:4. 2Tim. 4:1. Åb. 19:15,20.GENKOMST 2Tess. 3:5. KRISTI GENKOMST 1Tim. 6:14.
9. og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere
Matt. 24:24. Joh. 8:41,44.2Kor. 4:4. Ef. 2:2. Åb. 13:13. DJÆVLEN 1Tim. 1:20. TEGN Hebr.2:4. FORTABELSE (2Tess. 2:9-12), Hebr. 2:2ff.
10. og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.
2 Kor. 4:3f. 2Tim. 4:4. SANDHED (2Tess. 2:10-12), 2:13

.
Vi ser her, at det ikke kun er dem, der har sandheden, der bliver frelst, men dem, der har en "kærlighed til sandheden." Det må være vores hengivenhed ikke bare at søge sandheden, men at have en kærlighed til sandheden. Man kan være i jagten på sandheden af mange egoistiske årsager og derfor bruge sandheden destruktivt. Derfor er de, der ikke vil blive bedraget i de kommende tider, ikke kun dem med sandheden, men dem, der elsker den. Der kan være stor forskel.

Dette er grunden til, at vores stræben efter en forståelse af endetidsprofetierne er mere end blot at forstå, hvad der kommer til at ske, men hvorfor det sker og acceptere Guds retfærdighed og retfærd i dem. Vores mål er at være en del af begivenhederne i vores tid ved at være forenet med Herren i hans hensigter.

Det er af denne grund, at vi bør forfølge sandheden i alt, hvad vi gør. Vi bør elske sandheden så meget, at vi endda glæder os over at blive bekræftet forkert i noget, så vi kan lære sandheden at kende. Vi bør elske sandheden over vores egen stolthed. Det var stolthed, der forårsagede det første fald, Satans fald, og det er stolthed, der vil blive fundet som årsagen til de fleste af dem siden. Som vi læste i teksten fra Ordsprogene 2 i sidste uge, er visdom og klogskab resultatet af jagten på kundskab om Guds veje. I denne uge vil vi se lidt dybere på et af de primære kendetegn ved sand visdom
– kærlig irettesættelse!

Lad os nu tage et øjeblik til at overveje dette. Elsker du at blive irettesat? Det er tydeligt i skriften, at de virkelig vise gør. Dette er vigtigt, hvis vi skal forstå tiden, fordi det, der kommer, vil være i modstrid med den nuværende tidsalders veje. Denne verdens ånd dominerer stadig meget teologi og eskatologi (studie af endetiden). Vi bliver ikke kun nødt til at være åbne for korrektion, vi bliver nødt til at elske det for at kunne skelne sandheden på mange områder.

Som jeg har hørt en række prædikanter sige, når det syvende segl er brudt, og der er "stille i himlen i omkring en halv time" (Åbenbaringsbogen 8:1), er det her, alle vil brænde deres endetidskort! Der kunne godt argumenteres for, at dette er sandt, men jeg tror, vi ville være meget bedre stillet, hvis vi brændte dem nu. Så for overhovedet at være åben over for det faktum, at noget af vores dyrebare eskatologi (studie af endetiden) kan have brug for en korrektion, lad os se på, hvad Skriften siger om kærlig korrektion.

I Ordsprogene 1:23 siger visdom personificeret: "Vend om til min irettesættelse, se, jeg vil udgyde min ånd over dig, jeg vil gøre mine ord kendt for dig." I de næste to vers, såvel som vers 30 i dette kapitel, står der, at hvis vi nægter visdom og ikke lægger mærke til den, har vi "... forsømt alt mit råd og ikke ville have min irettesættelse ..." Meget af visdommens råd vil være irettesættelse, så hvis vi står imod over for korrektion, vil vi stå imod over for visdom.

I Ordsprogene 3:11-12 får vi at vide: "Min søn, forkast ikke Herrens tugt, og afsky ikke hans irettesættelse. For den, Herren elsker, irettesætter han, som en far, den søn, han har behag i." De fleste mennesker har i det mindste en tendens til at tage korrektion og irettesættelse som afvisning. I Herren er det modsat. Det mest frygtelige i verden for os burde være, hvis Herren ikke længere bringer korrektion til vores liv, hvilket ville være et tegn på, at vi ikke virkelig er hans børn. Indtil vi kommer til det sted, hvor vi ser korrektion som et bevis på hans kærlighed til os, uanset hvordan han sender det, eller hvem han sender det igennem, står vi stadig imod over for både visdom og sandhed. Lad os derfor tage os tid til at overveje nogle af skrifterne om dette.

Han er på livets vej, som lytter til vejledning, men den, der forlader irettesættelse, farer vild (Ordsprogene 10:17).

Den, der elsker tugt, elsker kundskab, men den, der hader irettesættelse, er dum (Ordsprogene 12:1).

Fattigdom og skam vil komme til den, der forsømmer tugt, men den, der ser på irettesættelse, vil blive æret (Ordsprogene 13:18).

En tåbe afviser sin fars tugt, men den, der ser på irettesættelse, er klog (Ordsprogene 15:5).

Hård tugt er for den, der forlader vejen; den, der hader irettesættelse, skal dø (Ordsprogene 15:10).

Den, hvis øre lytter til den livgivende irettesættelse, vil bo blandt de vise.
Den, der forsømmer tugt, foragter sig selv, men den, der lytter til irettesættelse, får forstand.
Frygt for Herren er vejledning til visdom, og før ære kommer ydmyghed (Ordsprogene 15:31-33).

En mand, der forhærder sin nakke efter megen irettesættelse, vil pludselig blive knust uden at kunne råde bod (Ordsprogene 29:1).

Riset og irettesættelsen giver visdom... (Ordsprogene 29:15).

Naturligvis er Ordsprogenes Bog visdommens bog, og at elske og acceptere irettesættelse er et primært tema i Ordsprogene, fordi det er et primært kendetegn ved visdom. Lad os nu se på et par udsagn om dette fra Det Nye Testamente.

5. og I har glemt formaningen, der jo taler til jer som til sønner:
»Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af Ham;
6. thi Herren tugter den, Han elsker, straffer hårdt hver søn, Han har kær.«
7. Det er til jeres optugtelse, at I må lide; Gud handler med jer som med sønner; thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter?
8. Hvis I da ikke får nogen tugtelse, som dog alle får deres del af, så er I jo uægte børn og ikke sønner.
9. Da vi var under vore kødelige fædres tugt, havde vi ærefrygt for dem;
skal vi så ikke meget snarere bøje os under åndernes Fader og få livet i eje?
10. Thi de tugtede os for en kort tid, som de skønnede, det var bedst,
men han gør det til vort sande gavn, for at vi skal få del i Han's hellighed.
11. Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg;
men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.
RETFÆRDIIGHED Jak. 2:23.
12. Derfor: »Ret de slappe hænder! og de kraftløse knæ,«
13. og træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes.
(Hebræerne 12:5-13).

Her ser vi, at vi virkelig ikke er så unormale, når disciplin eller korrektion i starten ikke er noget, vi nyder. Men jo mere modne og kloge vi bliver, vil vi være taknemmelige for alt, der bringer den nødvendige korrektion til vores liv. Vi skal ikke ønske at slippe afsted med noget, der ikke er ret i vores liv.

Det er derfor, at Helligånden, som blev sendt for at føre os ind i al sandhed og til Jesus, også blev sendt for at overbevise om synd. Igen, det mest skræmmende i verden for os burde være, hvis vi slipper afsted med synd i vores liv og ikke bliver korrigeret for det. Hvis vi er sønner, vil disciplinen og irettesættelsen helt sikkert komme.

Som vi får at vide i Jakobs brev 4:6: "...Gud er imod de stolte, men giver de ydmyge nåde." Det ville være bedre at have alle dæmonerne i helvede efter os end at have Guds modstand i vores liv. Hvis vi virkelig forstår dette, ville vi aldrig ville gøre noget for at ophøje os selv, men vi ville hellere lede efter alle måder, hvorpå vi kunne ydmyge os selv. En af de mest grundlæggende egenskaber ved ægte ydmyghed er at kunne irettesættes. Hvis du virkelig vil vide, hvor ydmyg du er, så tænk på, hvordan du reagerede, sidste gang du blev irettesat af en, som du anser for at være ringere end dig selv. Det er selvfølgelig ofte sådan, Herren tester, hvor vi er.

At kunne korrigeres betyder ikke, at vi automatisk skal acceptere alle andres mening om, hvordan vi skal ændre os. Dette ville helt sikkert få os til at gå i cirkler. Det betyder dog, at vi skal være oprigtigt åbne over for at overveje rettelse uanset kilden, og hvis det viser sig at have værdi, bør vi omfavne det med tak for at blive hjulpet.

Jeg adresserer dette igen, hvilket jeg har gjort mange gange før, selv i denne undersøgelse, fordi jeg ved, at hvis dette ikke er en grundlæggende egenskab i vores liv, kommer vi ikke til at klare os igennem det, der kommer over verden. Et af de primære spørgsmål, som Gud har med mennesket, er menneskets stolthed. De, der holder fast i deres stolthed endnu mere, end de elsker sandheden, vil snart blive knust. Han har noget meget bedre end det planlagt for dem, der elsker ham og elsker hans sandhed.

Ugens Ord 37
OP