Indhold
Ugen's Ord 2003
52 Hele Evangeliet
af Rick Joyner
Hvis du tager de første tre kapitler i Bibelen og de sidste tre, har du en komplet historie. Alt i mellem disse seks kapitler handler om ét væsentligt tema – genoprettelse. At genoprette skabelsen fra syndefaldets følger begynder med at forløse den, hvilket naturligvis blev gjort af Jesus på korset. Der var en lang proces op til og forberedelse til korset, og nu har der været én, der leder fra korset for at forberede dets anvendelse.
Det forsoningsoffer, som Jesus bragte, vil resultere i fuldstændig genoprettelse af både mennesket og jorden fra alle syndefaldets følger. Denne genoprettelse er kernen i alt, hvad Herren har gjort og gør. Efterhånden som dette bliver vores hjerte, bliver vi tættere forenet med Ham i Han's formål, og vi begynder at se Han's formål meget klarere.
Det er derfor, vi har søgt at ramme dette tema lidt dybere hver uge i dette studie. Før vi fortsætter med at se, hvordan korset vil blive anvendt til genoprettelse af alle ting, vil vi kort se på, hvordan dette er åbenbaret i de første tre kapitler af Bibelen og de sidste tre.
I 1 Mosebog 2 vandrer Gud med mennesket og har intimt fællesskab med det. Efter faldet er dette fællesskab brudt, men i Åbenbaringsbogen 21 er fællesskabet fuldstændig genoprettet.
I 1 Mosebog 3 bliver mennesket forført af slangen, og Satan bliver løsladt på jorden for at tage det herredømme, der var menneskets retmæssige plads. I Åbenbaringsbogen 20 er Satan bundet, og Jesus, "den sidste Adam," sætter sin trone op på jorden.
I 1 Mosebog 3 bliver mennesket fordrevet fra haven, så det ikke kan spise af Livets Træ. I Åbenbaringsbogen 22 bliver mennesket genoprettet til Livets Træ.
I 1 Mosebog 3 er jorden forbandet. I Åbenbaringsbogen 21 er forbandelsen fjernet, og der er ikke mere sorg, gråd eller smerte.
I 1 Mosebog 3 kommer døden ind i verden, og alt, der lever på jorden, må lide den. I Åbenbaringsbogen 20 kastes "Døden og Hades" i ildsøen, og der er en ny himmel og en ny jord, hvori der ikke længere er død.
Så i de sidste tre kapitler af Bibelen ser vi, at alt er blevet genoprettet, som gik tabt ved faldet. Som vi også har set, har det, der genoprettes, en større herlighed end noget, der bare er bygget. Vi ser også i disse skrifter, at det genoprettede forhold mellem Gud og mennesker er endnu bedre, end det var i begyndelsen. Til sidst vandrer Herren ikke bare med mennesket, Han bor hos mennesket – mennesket er blevet Han's bolig.
Dette ultimative formål med mennesket bør derfor være vores ultimative formål på jorden – at være Guds bolig. Vi ønsker, at Han skal bo mere og mere i vores liv. Vi ønsker, at Han skal bo i vores hjem, vores familier, vores job og i alt, hvad vi gør. At have fællesskab med Ham, ikke bare at vandre med Ham en gang om dagen, men i alt, hvad vi gør, må være vores ultimative formål. Alene dette vil holde os på livets vej. Kristendommen er ikke blot endnu en formel for moralsk levevis. Sand kristendom er forening med Gud.
Vi vil fortsætte med at studere de mange måder, hvorpå forsoningen i sidste ende vil blive anvendt, men vi skal i alle ting huske på, at det ultimative formål med alle ting er at forberede et sted for Ham. Forløsning handler ikke kun om at finde et sted for mennesket, men at finde et sted for Gud. Mennesket vil helt sikkert modtage alle fordelene ved forsoningen, men vores hengivenhed skal være gudscentreret, ikke menneskecentreret.
Vi er befalet at elske vores næste, men hvis vores kærlighed til mennesker formørker vores kærlighed til Gud, så vil vi forlade livets vej. Det første bud skal altid holdes først. Hvis vi holder vores kærlighed til Gud først, og altid som vores første hengivenhed bliver ved med at elske Ham og komme tættere på Ham, vil vi elske vores næste meget mere, end vi ville gøre, hvis vi satte dem først. Gud er kilden til både kærlighed og liv.
Så når vi går dybere ind i anvendelserne af forsoningen for at genoprette mennesket og skabelsen, så lad os altid huske på, at forsoningen betyder forsoning med og at blive ét med Gud.
Ugens Ord 2004
OP