Indhold

Ugen's Ord 2003
47 Guds Hjerte
af Rick Joyner

Bed sammen med mig om, at Herren giver os åbenbaring, visdom og forståelse. Rick Joyner

I de sidste par uger har vi undersøgt, hvad der har været Guds grundlæggende formål i næsten seks tusinde år, som er genoprettelse. Gud vil genoprette mennesket og jorden fra alle følgerne af syndefaldet. At forstå dette er grundlæggende for at forstå Guds hensigt med hvad som helst. At forstå Guds hensigt med dette vil give os håb om hvad som helst – ethvert forhold, enhver kirke og ethvert problem. Så, når vi ser Ham genoprette, vil vi vokse i tro til større behov og større problemer. Til sidst vil Han's folk tro på Ham for nationerne.

Forløsning og genoprettelse vil fortsætte med at være Guds mest grundlæggende formål på jorden, indtil det er fuldført. Derfor, som lemmer af Han's legeme på jorden, bør dette være et grundlæggende formål med vores liv - at hjælpe med at genoprette skabelsen, faldet og skæmmet, tilbage til dens oprindelige formål og tilstand. Af denne grund bør vores første reaktion på at se problemer eller noget galt i andre være at søge at genoprette dem til deres hensigt i Kristus, som apostelen Paulus fortalte i:

Kolossenserne 1:28-29.
28. Ham forkynder/prædiker vi, påminder og formaner [irettesætter] lærer, underviser ethvert menneske med al visdom, [hvori alt indsigt om Guds veje og formål er indbefattet] så at vi kan fremstille ethvert menneske [moden, fuldstændig udviklet] perfekt, og fuldkomment i Kristus [den Salvede Ene].
29. For dette arbejder jeg også [ofte til det punkt af udmattelse], og kæmper og stræber med Han's kraft, magt og overmenneskelig energi, som Han så mægtigt brændende opvækker og som i så høj grad virker inden i mig.

Tænk over dette. Paulus' mål var at præsentere ethvert menneske fuldstændigt i Kristus. Hvor skandaløst dette end kan virke, mente Paul det alvorligt, og det burde vi også være. Indtil hver eneste sjæl er blevet forløst og genoprettet, er vores arbejde ikke afsluttet. Hvordan kan vi stoppe, så længe en enkelt sjæl er i fare?

Kraften til at genoprette. Selvfølgelig udføres al genoprettelse ved kraften fra Jesu Kristi kors. Korset alene er forsoningen og offeret, som er i stand til at forløse mennesket og jorden. Det er gennem korset, vi forsones med Gud, men det er også gennem korsets kraft, at Guds nåde givet til os for at forandre og genoprette os. Det er korsets kraft, som dræber vores gamle jeg og genopliver os til et nyt liv.

Enhver kristen må slå det fast én gang for alle, at der for altid kun vil være én forsoning for vores forløsning – Jesu Kristi kors. Vi er dog befalet at tage vores kors op dagligt. Hvorfor, hvis Jesu kors var nok? At tage vores kors op dagligt er hverken på nogen måde for os at prøve at betale for vores egne synder eller andres synder, eller at tro, at Han's kors ikke var nok. Som lemmer af Han's legeme er vi befalet at leve som Jesus gjorde, ved at lægge vores eget liv til for at forsone andre med Gud og genoprette dem til deres hensigt med Ham.

Derfor lever vi ikke for os selv, men for Ham, idet vi gør alt for Han's evangeliums skyld. At have et hjerte til genoprettelse er fundamentalt for at blive forenet med Herren og Han's hensigter, og det er især fundamentalt for at forstå Han's hensigter i slutningen af denne tidsalder. Hvorfor?

Efter min personlige omvendelse blev jeg tømrer. I dette fag lærte jeg hurtigt, at det er langt nemmere at bygge noget nyt end at restaurere eller ombygge. Dette fik mig til at undre mig, ligesom mange nye troende gør, hvorfor ødelagde Herren ikke bare mennesket efter syndefaldet og startede forfra? Det ville helt sikkert have været meget nemmere for Ham, da Han ikke ville have behøvet at blive et menneske og gå til korset - stadig en uforståelig ting for Gud den Almægtige at underkaste sig. Hvorfor skulle Han gøre dette? Fordi Han elskede mennesket så højt.

Selv lige så mangelfuldt og fordærvet som mennesket blev, var Herren fast besluttet på, ikke blot at forløse, men at genoprette mennesket og den skabning, som Han havde givet Han's domæne, til dets tidligere herlighed. Dette er en uudgrundelig kærlighed, men Herren gik endnu længere. Han besluttede, at Han endda ville gøre det muligt for denne Han's så dybt og tragisk mangelfulde skabelse at blive "en ny skabning" som i høj grad overskrider den oprindelige skabning. Han ville ikke kun gøre mennesket til en særlig del af Han's skabning, en Han kunne forholde sig til, men Han ville tillade dem fra menneskeslægten, som havde bevist sig selv i de sværeste tider, at blive Han's egne sønner og døtre, medarvinger med Ham.

Vi viste for nylig et klip af Mel Gibsons kommende film, The Passion, på vores Harvest Fest Conference. Den skildrer korsfæstelsen på en meget grafisk måde. Da jeg hørte, at min egen elleveårige søn begyndte at græde næsten ukontrolleret efter at have set klippene, var jeg naturligvis bekymret. Da han blev spurgt, hvad der var galt, svarede han bare: "Jeg kan ikke tro, at Gud ville gøre det for mig!"

Jeg tror, at denne film bliver vigtig for alle Guds folk at se. Det kan være en af vor tids mest magtfulde film, hvilket sandsynligvis er grunden til, at den er blevet mødt med så meget kontrovers. Uanset om det er gennem en film eller på anden måde, har vi et desperat behov for at se korset. Vi har et desperat behov for at se Han's store kærlighed til os, som blev demonstreret på korset, som intet andet nogensinde vil være.

Når vi virkelig ser Guds kærlighed, kan vi ikke undgå at elske Ham. Hvis vi virkelig elsker Ham, vil vi leve for Ham. Hvis vi virkelig elsker Ham, vil vi også sætte vores liv til for Ham og for dem, Han gik til korset for at frelse. Mange tror, at korset er elementært, og at vi skal videre til modenhed, men der er en grund til, at Jesus for altid bliver omtalt som "Lammet" i himlen. Korset er faktisk den største og højeste åbenbaring af Guds herlighed, der nogensinde vil være. Hvis vi nogensinde tror, at vi er for modne til at se korsets herlighed, så er vi på en eller anden måde gået bort fra selve Guds kraft, som er korset (se Rom 1:16).

Hvad har dette med endetiden at gøre? Korset er, og vil altid være, tidens centrale spørgsmål. Til sidst vil menneskets ultimative selviskhed møde Guds ultimative kærlighed. Denne kærlighed vil ikke blot blive åbenbaret i ord, men den vil blive demonstreret gennem Han's folk. I slutningen vil kirken ikke kun være blevet forløst af korset, men den vil også være blevet genoprettet af korset. Kirken vil også være i en sådan enhed med dens formål med Gud, at vi også med glæde vil lægge vores liv til for, at andre kan kende Han's kærlighed. Til sidst skal kirken virkelig trofast tage sit kors op dagligt.

Som vi tidligere har diskuteret, har Satan pralet foran Guds trone og fortsætter stadig den dag i dag. Rolen er, at Gud måske er i stand til at tilgive mennesket, men Han har virkelig ikke magten til at ændre mennesket. Han praler af, at selv mennesket, Guds skabelses kroning, elsker synd mere end retfærdighed og elsker hans, Satans veje mere end Guds veje. I øjeblikket kan Satan endda pege på kirken og erklære, at selv de frelste virkelig elsker synd mere end retfærdighed. Men før enden vil der være en kirke, der er uden plet eller rynke, som står i stor herlighed som et evigt bevis på korsets kraft, ikke blot til at forløse, men til at forandre og genoprette.

På grund af min erfaring som tømrer er jeg den dag i dag, når jeg ser et restaureret hjem eller bygning, langt mere imponeret over det, end jeg er over en ny bygning. Det er derfor, Herren sagde gennem Haggaj, at Han's genoprettede tempels herlighed ville være større end det tidligere tempels. Dette er grunden til, at mennesket, der er genoprettet til sit tidligere formål, vil være en endnu større herlighed.

Det er af denne grund, at den genoprettede nation Israel er et sådant vidne for verden, og en så vigtig del af Guds budskab på dette tidspunkt.

Et af de største mirakler af alle vil være, hvordan Herren tog sin brud, som har drevet skøge med næsten alle jordiske onder, og forvandlede hende til en ren, pletfri, kysk jomfru igen.

Mennesket var en imponerende skabning før faldet. Men når han er genoprettet, sammen med jorden, som blev givet som hans domæne, vil det være et vidne om skabelsen for alle tider om Guds kærlighed og Han's karakters herlighed såvel som lysets magt over mørke og sandheden over enhver løgn.

Som Han's sønner og døtre er dette noget, der skal blive sådan en del af os, at vi ikke opgiver andre mennesker eller situationer, men altid leder efter måder at anvende korsets kraft til at forløse og genoprette. Dette bør omfatte vores slægtninge, vores kirker, vores byer, vores nationer og verden selv.

Da mennesket syndede og gjorde oprør, gav Herren ikke op på os - Han gav sit liv for os. Vi skal have den samme holdning til andre, hvis vi skal være Han's repræsentanter på jorden. Fordi menneskets fordærv vil blive værre og værre, efterhånden som vi nærmer os enden, bliver vi nødt til at vandre i endnu mere af korsets kraft for at forløse og genoprette. Vi bliver nødt til at vandre i endnu mere kærlighed og tilgivelse.

Dette er ikke ensbetydende med, at korsets kraft er voksende - det har altid været så kraftfuldt, som det har været nødvendigt at være, tilstrækkeligt til ethvert behov. Dette betyder heller ikke, at vi er bedre end dem, der gik i det første århundrede, eller endda i nogen tidligere periode. Men hvor synden øges, øges nåden endnu mere (se Romerne 5:20). Så slemt som overtrædelsen vil blive til sidst, vil Gud stadig have nåden til at tilgive og magten til at ændre alle, der vil komme til Ham. Dette betyder også, at vi bliver nødt til at vokse i denne nåde for at tilgive andre.

Af denne grund er en af de vigtigste og mest basale ting, Gud gør i hvert eneste af Han's folks liv, at lære os at elske, hvilket demonstreres ved tilgivelse og en villighed til at genoprette. En af måderne, hvorpå Herren forbereder Han's folk til disse tider, er ved at tillade dem at udholde større angreb, mere bagvaskelse, værre forræderi osv. Disse er alle muligheder for at vokse i nåde, at vokse i Guds kærlighed og til at demonstrere det.

Hver eneste prøvelse i vores liv er til dette formål - at ændre os mere og mere til hans billede. Som vi bliver fortalt i 2 Korintherbrev 3:18: "Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed’ i et spejl’, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre." Den største herlighed fra Gud, som vi nogensinde vil se, og som flænger sløret i stykker som et vidnesbyrd om, hvordan sådanne slør fjernes, er korset. Af denne grund tænke over disse skriftsteder: For hvis vi døde med Ham, skal vi også leve med Lam; Hvis vi holder ud, skal vi også regere med Ham - (2 Timoteus 2:11-12).

Ånden selv vidner med vor ånd om, at vi er Guds børn, og hvis børn, også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, hvis VI LIDER MED HAM, FOR AT vi også kan blive herliggjort med Ham (Romerne 8:16-17 fremhævelse tilføjet).

10 for at jeg må kende ham og Han's opstandelses kraft og Han's lidelsers samfund, idet jeg bliver ligedannet med Han's død,
11 om jeg dog kunde nå til opstandelsen fra de døde. Filipperne 3:10-11 fremhævelse tilføjet.

For dig er det givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på Ham, men også at lide for Han's skyld Filipperne 1:29.

Vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre! som ret er, fordi jeres tro vokser mer og mer, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle;
så vi selv roser os af jer i Guds menigheder på grund af jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå.
Heri ligger et varsel om Guds retfærdige dom, at I skal agtes værdige til Guds rige, som I lider for. 2 Tessalonikerbrev 1:3-5.

Vi er plaget på alle måder, men ikke knuste; forvirret, men ikke fortvivlet;
forfulgt, men ikke forladt; slået ned, men ikke slået ihjel.
Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort legeme.
Ja, hver stund vi lever, overgives vi til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort dødelige kød. 2 Korintherbrev 4:8-11.

Herren gjorde det klart i Han's ord, at hvis vi skal tage del i Han's liv, skal vi også tage del i Han's død. Enhver anden lære er et falsk evangelium og en fjende af korset. Døden adskiller de ting, der er naturlige, fra de ting, der er åndelige. For at få en opstandelse skal der først være en død. Hvis vi ønsker at vandre i Jesu opstandelsesliv, må vi være villige til at give vores liv til for Ham.

Matt. 16:24-25.
Hvis nogen vil følge efter mig, så skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følg mig.
Thi den, der vil redde sit liv, skal miste det; men den der mister livet for min skyld skal finde det.

Det er evangeliets sandhed, og evangeliet skal vi efterleve. Et af de største tegn på, at vi virkelig er i slutningen af denne tidsalder, vil være en kirke, der lever, hvad den prædiker, og som demonstrerer korsets kraft, ikke kun til at forløse os, men til at ændre os.

I næste uge vil jeg dele en af de mest heroiske historier om genopretning, jeg nogensinde har hørt, med jer. Vi dvæler lidt ved dette spørgsmål, fordi målet med dette studis er ikke kun at vide, hvad der skal ske, men at være forberedt på det. Vi søger at ramme dybere og dybere ind i vores hjerter, Guds hjerte til genoprettelse. Dette er fundamentalt, hvis vi skal være et folk efter Guds eget hjerte.

Ugens Ord 48
OP