Indhold

Ugen's Ord 2003
40 Den Tunge Sten
af Rick Joyner

En af de store bibelske nøgler til at forstå mange af de aktuelle begivenheder er Zakarias kapitel 12 til 14. I denne uge vil vi se på:

Zak. 12:1-10.
1 Herrens Ord om Israel. Det lyder fra Herren; som udspændte himmelen, grundfæstede jorden og dannede menneskets ånd i dets indre:
2 Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle folkeslag trindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem.
3 På hin dag gør jeg Jerusalem til løftesten for alle folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den!
Og alle jordens folk skal samle sig imod det.
4 På hin dag, lyder det fra Herren, slår jeg alle heste med angst og rytterne med vanvid; Judas hus åbner jeg øjnene på, men alle folkeslagene slår jeg med blindhed.
5 Og Judas stammer skal tænke: "Jerusalems indbyggere er stærke i Hærskarers Herre, deres Gud."
6 På hin dag gør jeg Judas stammer til en ildgryde mellem brændestykker, et brændende blus mellem neg, og de skal æde til højre og venstre alle folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver roligt på sit sted, i Jerusalem.
7 Så giver Herren først Judas telte sejr, for at Davids hus og Jerusalems indbyggere ikke skal vinde større ry end Juda.
8 På hin dag værner Herren om Jerusalems indbyggere, og den skrøbeligste iblandt dem skal på hin dag blive som David, men Davids hus som Gud, som Herrens engel foran dem.
9 På hin dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de folk, som kommer imod Jerusalem.
10 Og så udgyder jeg over Davids hus og Jerusalems indbyggere nådens og bønnens Ånd, så de ser hen til Ham, de har gennemstunget, og sørger over Ham, som man sørger over en enbåren søn, og holder klage over Ham, som man holder klage over den førstefødte.

Dette Skriftsted begynder med en påmindelse om, at Herren skabte universet og mennesket. Dette er en måde at sige, at der ikke er noget problem, som mennesket kan skabe, som er for stort til Ham! Så fortsætter han med at fastslå, at Jerusalems problem vil være for stort for mennesker og vil være som en tung sten, der vil skade alle, der forsøger at løfte det.

Problemet med Jerusalem er hinsides menneskelig hjælp. Som Herren gør det klart i dette skriftsted, vil det vise sig at være en tragisk formodning for alle, der forsøger at løfte denne byrde. Den bogstavelige oversættelse af dette vers er, at alle, der forsøger at løfte denne sten, vil blive "hugget i stykker." Hvorfor? Dette er et af de ultimative spørgsmål med et svar i denne sag, der er meget dybsindig.

Frustrationen af dette problem vil i sidste ende få alle nationer til at vende sig mod Israel. Så vil Herren slå deres styrker med forvirring og vanvid, mens Han styrker Jerusalems folk, som vil rejse sig og besejre alle deres naboer omkring dem. Så vil de lære Ham at kende, som de gennemborede – Jesus, deres Messias. De vil sørge over Ham som over en "førstfødte søn." Der er andre bibelske profetier, der bekræfter dette, og hver af dem tilføjer en del af billedet. For nu er vi nødt til at forstå, at problemerne i Mellemøsten ikke bliver løst af mennesker, og dem, der forsøger at påtvinge deres løsninger, vil blive alvorligt såret.

Dette er afgørende for os at forstå angående disse tider, fordi det påvirker langt mere end blot Mellemøsten – det påvirker alle og enhver af os. En af de ting, som disse tider vil bevise for hele skabelsen, i al evighed, er det nytteløse i at prøve at gøre noget uden Gud. Dette er den formodning, der har forårsaget al død og ødelæggelse fra begyndelsen, og det er den vigtigste lektie fra alt, hvad der sker i disse tider.

Selvfølgelig bør vi som amerikanere være meget bekymrede over den måde, USA forsøger at påtvinge Jerusalem sin fredsplan. Hvis vores lederskab fortsætter i dette kursus, kan vi forvente nogle meget alvorlige konsekvenser. Der er måder, hvorpå vi kan hjælpe begge sider med dette problem, hvilket er passende, men ikke ved at påtvinge dem vores egen vilje og løsninger. Personligt beder jeg om, at gudfrygtige rådgivere bliver givet til vores lederskab, som vil hjælpe med at styre vores politikker på den rigtige måde. Sker det ikke, kan vi forberede os på konsekvenserne.

Lad os se på nogle personlige praktiske svar på det, der står i Zakarias 12. For det første bør vi have en grundlæggende hengivenhed i vores liv for at ydmyge os selv og begynde at vende os til Herren i alt. Vi kan vide alt om Han's rige, men vi lever ikke i det, medmindre Han er Herren over vores personlige liv. Er vi der, hvor vi tror, at vi kan styre vores eget liv, løse vores egne problemer, samt løse andre og deres problemer?

Nu er det bestemt ikke forkert at forsøge at løse vores problemer, og bestemt ikke forkert at forsøge at hjælpe andre med deres, men det er dybt forkert, hvis vi forsøger at gøre noget uden Gud. Han skabte os til Han's behag og glæde, og Han skabte os til at have brug for Ham. Menneskets mest grundlæggende synd er at tro, at vi kan klare os uden Ham. Til dette er vi nødt til at omvende os og bede om vores nationers omvendelse. Jerusalem er blevet den "tunge sten," som vil skade enhver, der forsøger at løfte den, som et tegn på, at hele denne mentalitet med et menneske, der forsøger at leve uden Gud, er en byrde, der er for tung til, at mennesket kan bære.

Selvfølgelig er der sindssyge og fanatikere, der forsøger at frembringe Guds dom ved at udtænke tragedier. Dette er den dæmoniske ånd bag terrorisme. Sådan er en ultimativ formodning, endnu værre end at forsøge at påtvinge Jerusalem en fredsplan med rod i vores egen visdom. At tro, at vi i vores kød er nødvendige for at bringe Guds domme i stand, eller for at forsvare Guds ære, er en endnu større vildfarelse af stolthed.

Helligånden er hjælperen. Det er Han's grundlæggende natur at hjælpe. Hvis vi ledes af Ånden, bør dette også altid være vores hengivenhed. Herren elsker Israel, og Han elsker også palæstinenserne og alle de andre mennesker i Mellemøsten. Det, Han gør i forhold til Jerusalem, er for den ultimative udfrielse af hele menneskeheden. Desværre er skriften tydelig om, at menneskeheden ikke vil vende sig til Gud, før vi er i sådan et rod, at vi med sikkerhed ved, at vi alle vil gå til grunde, hvis Han ikke hjælper os.

Menneskeheden ville ikke skulle lide det, der kommer, hvis vi ville omfavne ydmyghed og vende os til Gud nu. Vi ville ikke skulle lide så meget, som vi gør personligt, hvis vi ville lære at gøre alt sammen med Ham, i stedet for hele tiden at bede Ham om at udfri os fra det rod, vi havner i. Som vi får at vide i 1 Korintherbrev 11:31: "Men hvis vi dømte os selv ret, ville vi ikke blive dømt." Nu er det tid til at omvende sig fra dette grundlæggende menneskes onde. Hvis vi gør det, bliver vi ikke dømt, når dommen kommer.

Ugens Ord 41
OP