Indhold
Ugen's Ord 2003
33 .
af Rick Joyner

En uforgængelig kærlighed Rick Joyner I denne uges studieaf Efeserne 6:23-24 kommer vi til konklusionen på Paulus' store brev:

23 Fred være med jer brødre og søstre og kærlighed forenet med tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, [Messias, den Salvede].
Gal. 5:6 6:16.
24 Nåden [Guds ufortjente favør] være med alle dem, som elsker vor Herre Jesus Kristus
i Han's uforkrænkelighed, udødelige og ubestikkelige kærlighed.
1 Kor. 16:22. 2 Kor. 13:13. 1 Pet. 1:8. FØRSTE KÆRLIGHEDSBUD 2 Tess. 3:5.

Denne afsluttende udtalelse til en sådan ekspansiv vision opsummerer den hengivenhed, der vil gøre os i stand til at vandre i dette ultimative formål, som vi har fået.

Det begynder med en velsignelse af fred. Paulus selv demonstrerede kraften i denne fred på en yderst forbløffende måde ved at være i stand til at skrive et sådant brev midt i sine egne mest prøvende omstændigheder. Dette er en grundlæggende hemmelighed for selve evangeliets kraft. Hvis vi ville forblive i Guds fred under vore prøvelser, i stedet for at bekymre os og ærgre os, ville vi også finde midt iblandt dem en mulighed for at tjene det, som ville bringe evig frugt.

Dernæst er Paulus' velsignelse til efeserne, at de skal have "kærlighed med tro." Tro uden kærlighed kan være modig og udføre spændende gerninger, men ikke de gerninger, der vil ændre nogens liv eller bære evig frugt. På samme måde kan kærlighed uden tro være en følelse, der ikke udretter noget for dem, vi hævder at elske.

Jeg er blevet velsignet med en overflod af nogle af de bedste venner, som jeg nogensinde kunne have håbet på. Sammen bærer de hovedparten af byrderne i vores tjeneste, og endda til en vis grad i mit personlige liv. Men af og til vil der komme nogen, som siger, at de er sendt specifikt for at være min ven, og fortæller mig gentagne gange, hvor meget de elsker mig, men er meget mere et drænrør og en byrde end den slags tilføjelse, som ægte kærlighed skal være. Med disse tror jeg, at de føler en følelse, som de tolker som kærlighed, men det drejer sig virkelig om, hvad jeg kan gøre for dem, snarere end hvad de kan gøre for mig, som de hævder.

Det er let at falde ind i til tider, og jeg har sikkert gjort det samme over for andre. Men min virkelige bekymring er, hvordan vi har en tendens til at behandle Herren på denne måde. Drejer vores kærlighed til Ham virkelig om, hvad Han kan gøre for os, i stedet for at være en ægte kærlighed, som altid søger at gøre for Ham?

Paulus er et af de store eksempler på ægte kærlighed, der findes i Bibelen. Han er den med de største byrder, faktisk i lænker som en fange, der venter på henrettelse, og alt, hvad han kan tænke på, er, hvordan han kan opmuntre Herrens folk. Det er den slags kærlighed med tro, som han forsøger at give til efeserne, og det er den slags kærlighed, vi alle bør stræbe efter, hvis vi forventer at blive virkelig brugt til evangeliet.

Så beder Paulus nådens velsignelse over dem, der elsker Herren med en uforgængelig kærlighed. Dette er den ultimative velsignelse, vi nogensinde kunne få. Der er intet i universet, der er stærkere end Guds nåde, og der er intet mere værdifuldt end en uforgængelig kærlighed.

En af de bedste illustrationer af Guds nåde, som jeg nogensinde har hørt, kom gennem en profetisk oplevelse, som en af mine venner ved navn Bob Jones havde. I denne oplevelse blev han fanget ind i et andet rige og så Herren. Til hans forbavselse tog Herren ham med til en baseballkamp. I dette spil spillede Herrens hold mod Satans hold. Resultatet var uafgjort, og det var bunden af sidste inning, der var to ude, og Herrens hold skulle slå.

En kricketspiller trådte op for at slå, og hans navn var "Kærlighed." Satan var rystende nervøs, kastede bolden, og Kærlighed slog den ud af marken med et basehit, fordi "kærlighed svigter aldrig." Så trådte den næste kricketspiller trådte op for at slå, og hans navn var "Faith." Han slår også den første pitch ud af marken med et basehit, fordi "tro virker med kærlighed."

Derefter trådte en tredje kricketspiller trådte op for at slå, og hans navn var "Guddommelig visdom." Satan var rystende nervøs, og kastede det første bold, men Guds visdom så den og lod den passere. Det var bold et. Derefter kastede Satan tre bolde mere, og den guddommelige visdom lod dem alle passere, fordi "Guddommelig visdom påvirkes ikke af Satans nskælde." Han gik og baserne var fyldt.

Så vendte Herren sig mod Bob og sagde: "Jeg har gemt min bedste spiller for denne tid," og "Nåde" trådte frem på pladsen. Bob sagde, at han ikke lignede meget, og hele Satans hold slappede af. Satan kastede bolden, og Bob sagde, at han aldrig havde set en slå så hårdt. Satans hold var dog ikke bekymret, fordi deres midterspiller, luftens fyrste, ikke lod noget komme forbi sig. Han gik op efter bolden, og den gik lige igennem hans handske, ramte ham i hovedet og fik ham til at styrte mod jorden. Bolden fortsatte over hegnet til et grand slam. Spillet blev vundet.

Så vendte Herren sig mod Bob og sagde: "Ved du, hvorfor kærlighed, tro og gudfrygtig visdom kunne komme på banen, men de ikke kunne vinde spillet? Hvis din kærlighed, din tro eller din visdom kunne vinde for dig alene, ville du tro, at du havde gjort det. Din kærlighed, din tro og din visdom kan kun bringe dig så langt. Kun min nåde kan bringe dig hjem.”

Det er kun ved Guds nåde, at vi har kærlighed, tro eller visdom. Alligevel kan ingen af disse alene bringe os sejren, men alt er afhængigt af Guds nåde. Hvis vi bygger vores liv på Guds nåde, så vil vi ikke bare have kærlighed, vi vil have en "uforgængelig/ubestikkelig kærlighed." Tænk over det – en kærlighed, der aldrig vil gå på kompromis, vil aldrig falde for denne verdens fristelser, men som den, der er demonstreret af apostlen Paulus, forblive ren og ubesmittet indtil enden. Er det ikke den ultimative vision, det ultimative mål, som vi er her for at forfølge? Hvis vi opnår dette, så vil vi vandre i alle de andre ekstraordinære formål, som vi har studeret i Paulus' mest bemærkelsesværdige brev til efeserne.

Ugens Ord 34
OP