Indhold

Ugen's Ord 2003
31 Ambassadør I Lænker.
af Rick Joyner

I vores vers for sidste uge opfordrer Paulus de troende til at bede tol Guds og for hinandens formål. Så, sidst af alt, beder den troende om bøn for sig selv, hvilket vi ser i:

Ef. 6:19-20.
19 Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmeligheder [de gode nyheder om frelsen],
Ef. 3:3. Ap.g. 4:29. Rom. 15:30. Kol. 4:3f. 2 Tess. 3:1.

20 for hvis skyld jeg nu er en ambassadør/sendebud i lænker. Ja, bed om, at jeg må have frimodighed og til modig at tale ret derom som jeg burde.
Ap.g. 28:20. 2 Kor. 5:20. Kol. 4:4.
Paulus sad i fængsel, da han skrev dette brev. Hans henrettelse ville sandsynligvis blive snart. Man skulle tro, at han desperat ville have bedt kirken om at bede om hans løsladelse i den allerførste sætning i dette brev, men han beder aldrig om dette. At bede om bøn overhovedet for sig selv virker som en eftertanke. Så er det, han beder om, ikke frihed for ham selv, eller noget for ham selv, men snarere for budskabet, evangeliet, til at gå uhindret frem. Dette er utvivlsomt brevet fra en mand, der virkelig havde tømt sig selv for alt andet end et ønske til Herrens ære.

Man skulle tro, at Herren ville blive så bevæget af medfølelse med denne mest trofaste tjener, at han sendte legioner af engle for at sætte ham fri. Der er ikke tale om Herrens gunst for denne, der virkelig var "Men jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de umådelig store »apostle«." (2 Kor. 11:5). Han viste dog sin gunst ved at lade denne store apostel forblive i fængslet, for at skrive endnu flere breve, der ville hjælpe med at sætte historiens gang, og derefter afslutte hans forløb med martyrdøden.

Det er også i sandhed en bemærkelsesværdig ting, at kongernes Konge endda ville tillade fængsling af en af sine største ambassadører, og muligvis den største frihedsbudbringer, der nogensinde har vandret på jorden, bortset fra Ham selv. Han tillod dette, fordi der i det er et andet stort budskab – ægte frihed kan aldrig fængsles. Der er intet fængsel på jorden, der kan begrænse Guds ord, eller lænker, der kan binde den virkelig frie sjæl. Gennem historien er dette muligvis grunden til, at nogle af de mest magtfulde budskaber om frihed er blevet skrevet af dem, der sad i fængsel.

Paulus er bestemt den største af disse frihedsbudbringere. Hans ord fra fængslet har befriet utallige mennesker fra enhver form for trældom. Hans historie er en af de mest inspirerende historier om alle de store mænd og kvinder, der har vandret med Gud siden begyndelsen. Hans breve udgør hjertet af Det Nye Testamente, og er muligvis blevet brugt til at ændre verden mere end nogen ord, der nogensinde er skrevet.

Ikke alene skrev Paulus størstedelen af disse breve fra fængslet, men han havde ikke engang en bærbar computer! Ingen e-mail, ingen fax - ikke engang en telefon. Han havde ikke en verdensomspændende tv-tjeneste eller endda en mailingliste til at få budskabet ud. Alligevel har der næsten med sikkerhed aldrig været skrevet nogen ord, der er blevet spredt mere bredt, eller læst og studeret mere grundigt, jeg forklejner ikke de utrolige fordele, vi har i dag med moderne teknologi. Der bliver opnået meget, som vi virkelig bør sætte pris på. Imidlertid kan Guds Ord hverken lænkes eller begrænses af teknologi eller noget andet – det er Guds Ords budbringere heller ikke. Vi bør bruge de fordele, vi er blevet velsignet med, men hvis vi mister dem alle, og endda bliver fængslet, vil det på ingen måde afholde Helligånden fra at fortsætte med at bruge os, muligvis endda på en større måde. Faktisk ville det nok endda gøre Helligåndens arbejde mere tydeligt.

Ugens Ord 32
OP