29 Det Mest Kraftfulde Våben
af Rick Joyner
Før vi går videre til vores næste vers i denne undersøgelse, ville det være passende kort at se på den måde, hvorpå nogle af spørgsmålene vedrørende åndelig krigsførelse og Guds fulde rustning misforstås. Jeg følte personligt ikke, at disse spørgsmål var så afgørende, før jeg havde de visioner, som jeg skrev om i "Den Sidste Prøve," hvor jeg så Guds hær. I dette syn havde kun nogle få soldater i denne hær deres rustning, og mange af dem ville kun haveet enkelt stykke eller to på . Resultatet var, at de let blev besejret af fjenden. Siden da har jeg set sandheden om dette og den resulterende ødelæggelse i mange liv.
Jeg er stødt på et utroligt antal troende, som ikke kun har forsømt Guds rustning, men har formuleret lære, som de holder fast i, og i nogle tilfælde endda lære, at de, der har nok tro, ikke har brug for denne rustning. Nogle har endda erklæret, at de, der iklæder sig Guds fulde rustning, er umodne i deres tro. Troen er bestemt et skjold, og det kan synes, hvis vi har et stort nok skjold, at vi ikke har brug for nogen anden rustning. Men at påtage sig "Guds fulde rustning" må være vigtigt, ellers ville Herren ikke have understreget dette. Faktum er, at vi stadig er umodne og tåbelige til at blive så let påvirket af sådanne læresætninger, der er i klar modstrid med skrifterne. De, der så let lader sig narre af en sådan ubibelsk lære, bliver uundgåeligt de åndelige ofre, der er strøet ud over kristendommens landskab på dette tidspunkt.
En af grundene til denne dybdegående, vers for vers-studie af Efeserbrevet er at forsøge at stimulere en dybere hengivenhed til Skrifterne og et ønske om, at vi skal synke vores rødder dybere og dybere ned i sund, bibelsk lære. En primær rod til nedsmeltningen af moral, lys og kraft inden for kirken har været en tendens i hele Kristi legeme til at drive bort fra Skriftens klare mandater og begynde at holde fast i overbevisninger, der er mere baseret på nogens meninger. Disse kommer ofte i kappen af en overåndelig idealisme, som i sig selv burde sætte alarmer igang i os.
Jeg har også hørt andre troende sige, at de ikke behøver at lægge vægt på Guds rustning, fordi Gud er deres hyrde, og Han vil beskytte dem. Gud beskytter os med den rustning, som Han gav os! Selvfølgelig beskytter Han os også meget mere end det, men at tåbeligt ignorere sådanne klare bibelske instruktioner er lidt mere end blot tåbelighed – det er et symptom på den samme slags oprør, som førte til den første synd i haven. Idealisme er en form for oprør. Uanset hvor spidsfindig det måtte være, så siger det faktisk, at vi ved bedre end Gud, eller har en højere visdom end Han's ord. Hvor utroligt det end kan virke, vil vores faldne natur hele tiden forsøge at udfordre Gud på denne måde.
Vi kan absolut regne med Guds beskyttelse mod enhver magt fra den onde, så længe vi vandrer i lydighed. Nogle mener, at dette lægger ansvaret for beskyttelse tilbage på dem selv, og det er sandt, i hvert fald til en vis grad. Ethvert Guds løfte har betingelser. Vi ser gentagne gange i Det Gamle Testamente, hvordan Herren lovede Israel stor velsignelse, fremgang og beskyttelse, så længe de tjente Ham i overensstemmelse med Han's pagt. Derefter advarede Han dem gentagne gange om, hvad der ville ske, hvis de ikke holdt deres del af pagten. Det ser vi også gentaget i Det Nye Testamente. Hvis vi tager den rustning på, som Gud har givet os, kan vi modstå djævelen og slukke de brændende pile, han sender efter os. Hvis vi ikke tager rustningen på, kan vi regne med, at de skud rammer os.
De tåbelige troende, der bliver såret af djævelen på grund af deres egen idealisme eller oprør, vil næsten uundgåeligt bebrejde Gud, kirken eller næsten alle andre end dem selv. I Romerne 1:5 og 16:26 ser vi udtrykket "tros lydighed." Sand tro er grundlæggende en forpligtelse til at adlyde Guds instruktioner. Tro, der er bevist ved lydighed, er et skjold, og ingen af de brændende pile, fjenden sender, vil være i stand til at trænge igennem det.
Rustningen er afgørende, ellers ville den ikke være blevet givet til os. Men større end hele rustningen er vores adgang til at komme frimodigt frem for Guds trone for at søge den nåde, vi har brug for. Dette er ikke kun det ultimative privilegium, det er også det ultimative ansvar som præster, at vi alle er kaldet til at være i den nye pagt.
Som vi ser i vores vers for denne uge, efter at Paulus har fremhævet vigtigheden af hvert stykke af Guds fulde rustning, instruerer han os til at bruge det største våben af alle – bøn! Dette læser vi i:
Ef. 6:18.
Bed altid med al bøn og andragende bed [specifikke anmodninger] på alle tidspunkter [enhver lejlighed, og til enhver tid], bed i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige, [[e]Guds indviede folk].
Matt. 24:42, 25:13. Luk. 18:1. Rom. 12:12. Kol.4:2. 1 Tess. 5:17. Judas v:20. BØN (Ef. 6:18-19), Fil.4:6. HELLIGE ÅND Fil. 1:19.
Som vi nævnte tidligere, findes hovedårsagen til, at vi må spørge, selvom Herren allerede ved, hvad vi har brug for, i Salme 115:16: "Himlene er Herrens himmel, men jorden har Han givet til menneskene." Herren har uddelegeret sin myndighed på jorden til mennesker. Han vil derfor ikke gribe ind på jorden, medmindre vi beder Ham. Det omvendte af dette er en af de største og vigtigste sandheder af alle – hvis vi beder Ham, vil Han gribe ind på vores vegne! Gud besvarer bøn. Der er intet større våben, som vi nogensinde kunne have, end vores evne til at gå foran selve Guds trone, når som helst vi ønsker, og finde den nåde, vi har brug for.
Nogle af vor tids og alle tiders store bøger er blevet skrevet om dette emne – bøn. Imidlertid bliver mange kristne frustrerede i deres bønsliv og afviger fra at bruge dette mest magtfulde våben og muligvis vores største privilegium. Husk, at en af fjendens mest grundlæggende strategier mod kirken er at "udmatte de hellige." Tro det eller ej, en af fjendens vigtigste strategier for at holde dig fra at bede er at udmatte dig ud i bøn ved at få dig til at bede for meget. Djævelen vil forsøge at få dig til at føle dig skyldig, fordi du ikke beder mindst en time hver dag, eller endnu mere, når Herren måske kun har kaldt dig til at bruge fem minutter i bøn hver dag. Lad mig forklare.
For det første synes jeg, at det bestemt er nobelt at ønske at bede en time hver dag, og jeg vil endda være enig i, at det ville være godt for enhver troende. Men hvis du forsøger at komme dertil for hurtigt, vil du sandsynligvis mislykkes og måske endda helt falde fra bøn. Hvis du vil begynde med at prøve at være trofast ved kun at bede fem minutter hver dag, vil du snart begynde at elske bøn. Så vil du automatisk opleve, at du går ti minutter, og derefter tyve... Snart vil du være så afhængig af bøn og Herrens nærvær, at hele dit liv vil begynde at dreje sig om at prøve at finde tid til at komme væk og bede.
Det er også godt at bede for specifikke ting. Du vil måske endda føre en bønnedagbog over de ting, du beder om, og give plads til at indføre i bønnebog når bønnerne bliver besvaret. Opmuntringen af dette vil hjælpe dig meget. Hvis du har nogen form for problemer med bøn, så bed Helligånden om at hjælpe dig med at bede (hvilket er en af Han's opgaver), og du vil blive overrasket over, hvordan Han vil gøre dette.
Vi skal huske på, at selvom bøn er et ansvar givet til enhver præst, som vi alle er kaldet til at være, så er det ikke en byrde, men et privilegium. Hvis du holder øje med uret og ikke kan vente med at få det overstået, så træk tilbage! Du prøver at gøre for meget, for hurtigt. Ingen er nogensinde glad for, at deres samtale er slut med den, de elsker. På en eller anden måde er din samtale blevet til bare et religiøst ritual, hvis du ikke kan vente på, at tiden er forbi. Vend tilbage til din første kærlighed. Opgiv ikke bøn, men gør det af kærlighed, og tag små, men faste skridt mod modenhed i den.
Frem for alt må vi huske på, at bøn i sig selv ikke er målet – men snarere en del af at se Han's rige komme til jorden og Han's vilje ske på jorden. Bøn er et middel til at komme nær til Ham. Vores mål bør være at blive så forenet med Ham, og at vi altid beder efter Han's vilje. Så ved vi, at bønnerne bliver besvaret. Dette kræver modenhed, men i alle ting bør vi vokse og modnes. Hvis vores bønsliv ikke modnes, så er vi næsten helt sikkert fanget i en død religiøs øvelse i bedste fald. Vores mål bør være at vokse i vores forhold til Herren og i vores tro på Ham, indtil alle vores bønner bliver besvaret.
Bøn er vores mest magtfulde våben, fordi bøn kan bevæge Gud. Bevæger dine bønner Ham? Hvis ikke, så find svaret på dette ultimative spørgsmål. Intet kan ændre dit liv mere.
I mine studier af historie er det tydeligt, at enhver stor mand eller kvinde af Gud, som havde en sand indvirkning på deres generation, var dybt hengiven til bøn. Hos de fleste var det den centrale hengivenhed i deres liv. I modsætning til dette afslørede nyere undersøgelser af den amerikanske kirke, at den gennemsnitlige præst bruger mindre end fem minutter om dagen i bøn. Dette er åbenbart årsagen til meget af svagheden og lunkenheden i så mange kirker i dag. Hvis dette bare blev fordoblet til, hvor hver præst i Amerika begyndte at bruge blot ti minutter om dagen i bøn, ville vi sandsynligvis se en radikal ændring i den amerikanske kristendom. Når bønnen igen indtager sin retmæssige plads i Kristi legemes liv, vil vi blive en uimodståelig kraft.
Der findes mange gode bøger om bøn. Jeg vil opfordre dig til at læse en bog om bøn regelmæssigt. Ligesom Herren sendte ild fra himlen for at antænde ilden på brændofferalteret, men så befalede præsterne at holde den i gang, når Han tænder en ild i vores liv, forventer Han, at vi holder den i gang. Tag andre troende som er engageret i bøn, og har forpligtet sig til at bede. Gå til bedemøder, hvor der er en sand ild, der brænder, og afgør, at du vil være en, der føjer til ilden. Den, der vil drage fordel af dette, vil være dig og dem, du elsker.
Ugens Ord 30
OP