Indhold
Ugen's Ord 2003
22 Derfor
af Rick Joyner

Vores studie i denne uge er fra:

Ef. 6:13.
Derfor tag på/iklæd dig Guds fulde [komplette] rustning, at du kan være istand til at modstå den onde dag
og efter at have gjort hvad [krisen kræver], at stå fast [på din plads, fuldt forberedt, urokkelig og sejrende].
Ef. 5:16. 2 Kor. 6:7, 10:4.

Som en berømt bibellærer engang sagde, hver gang du ser et "derfor" skrevet, skal du gå tilbage og se, hvad der er "der for". I dette vers ser vi, at "derfor" er en henvisning til naturen af vores kamp mod magterne og myndighederne, som er forklaret i vers 12. Dette er også en gentagelse af befalingen i vers 11 om at "iføre sig Guds fulde rustning." Hver gang noget gentages som dette i Skriften, bør vi forstå, at det er på grund af den øgede betydning af det, der behandles. Hvis apostelen mente, at dette var så vigtigt ved at gentage det så hurtigt, så burde vi også tage os tid til at gennemgå formaningen, hvilket vi vil gøre, med den tilføjede indsigt, verset giver.

Igen, at iføre sig Guds fulde rustning er et afgørende ansvar for enhver troende, men alligevel synes der at være meget lidt vægt på dette i store dele af kirken. Hvis vi ikke tager Guds fulde rustning på, vil fjendens skud ramme os, og vi vil gentagne gange og unødvendigt blive såret. Hvis vi tager Guds fulde rustning på, spilder fjenden kun hans indsats, da vi vil blive beskyttet.

Dette giver os et enkelt valg. Vi er i en kamp gennem hele vores liv på denne jord. Indtil riget kommer, indtil autoriteten over jorden er blevet genoprettet til Gud, lever vi i fjendens territorium. Hvis vi ikke tager den rustning på, som Gud har givet os i vores mission her, kan vi forvente vedvarende sår, hvilket netop er det, som mange troende oplever hele deres liv og kunne have undgået. Vi har et valg. Hvad skal vi gøre ved det? Jeg tror, at kun de tåbeligste ikke ville bestræbe sig på at lære at iføre sig den rustning, der er givet os. Dette agter vi at gøre, mens vi studerer de efterfølgende vers.

Her gentager apostelen også opfordringen til at "stå" såvel som tilføjelsen "fast." For hver soldat af korset skal vi have en befaling lige fra begyndelsen om, at vi aldrig vil gå på kompromis med vores overbevisning, og vi vil aldrig trække os tilbage foran korsets fjender. Vi vil stå fast uanset konsekvenserne. Tilbagetrækning er ikke en mulighed for os. Som vi læser i Ordsprogene 28:1, "Den ugudelige mand flygter, selvom ingen forfølger ham, men de retfærdige er dristige som en løve." En af de primære egenskaber, der findes i hver eneste stor Guds mand eller kvinde i Skriften eller i historien, er deres frimodighed til at stå for sandhed og retfærdighed. Hvordan ville vores liv registrere på "Frimodighedsskalaen" hvis vi står for evangeliets sandhed?

Dette er en af grundene til, at vi får at vide i Hebræerbrevet 11:6, "Og uden tro er det umuligt at behage Gud, fordi enhver, der kommer til Ham, skal tro, at Han eksisterer, og at Han belønner dem, der oprigtigt søger Ham." Hvis vi virkelig tror på Gud, og at vi er blevet betroet Han's sandhed, hvordan kan vi så undlade at være frimodige med den? Hvordan kan vi blive skræmt af falsk intellektuelle eller andre sandhedens fjender, hvis vi kender Herren? Enhver sand troende vil have en frimodighed og selvtillid, som er usædvanlig i verden, fordi vi kender kraften, autoriteten og sandheden hos Ham, vi tjener.

En grund til, at mange mister deres frimodighed, er, fordi de tillader fjenden at trække dem ind i en kamp på hans grund. En af de højeste prioriteter for enhver general i krigsførelse er at vælge kampfeltet. Der er nogle, der er udstyret af Gud til at kæmpe på forskellige felter. Der er dem, der er rustet til at kæmpe inden for filosofi, videnskab eller konfrontere hekseri osv. En grundlæggende visdom, vi skal operere under, er at nægte at blive trukket ind i kampe, der ligger uden for vores autoritetsrige, medmindre vi har en særlig opgave fra Herren, som vil være omfatte en særlig nåde til formålet.

Selvom vi måske nægter at blive trukket ind i en kamp på visse årsager, hvor vi ikke er rustet til at kæmpe, betyder det ikke, at vi nogensinde skal trække os tilbage. I de tilfælde tager vi stadig vores standpunkt og nægter at give noget af vores jord til fjenden. Uanset hvordan fjenden angriber os, kan ethvert tilbagetog fra vores side kun komme fra mangel på tro på Ham, vi tjener. Derfor vil de sande retfærdige, som er dem med sand tro, altid være dristige som en løve. Derfor får vi at vide i 2 Kor. 3:12. "Derfor, da vi har et sådant håb, er vi meget frimodige."

Som kristne har vi en stor fordel i dette liv – vi kan gå til slutningen af bogen og læse slutningen på historien – vi vinder! Som vi er lovet i 2 Kor. 2:14. "Men Gud være tak, som altid leder os til triumf i Kristus..." Hvis du blev kaldt til at gøre noget og fik at vide, at du absolut ikke kunne fejle det, kunne du være ret modig i det, ikke? Vi er blevet lovet succes i dette liv, og en sejr, der vil vare evigt! Hvordan kan vi undlade at være dristige med et sådant løfte fra ingen ringere end Gud selv? Det er grunden til, at de, der har sand tro på Gud, vil stå og ikke gå på kompromis med deres overbevisning under nogen form for pres, som djævelen lægger på dem. Djævelen vil prøve os, men de, der virkelig tror, vil altid stå.
Ugens Ord 23
OP