Indhold

Ugen's Ord 2001
46 Hvor langt ser vi
af Rick Joyner.

I sidste uge tog vi fat på Herren’s irettesættelse om hvordan vi kan være mere optaget af vejret end tegnene som viser hvor i tiden vi befinder os. I alle af Herren’s lignelser og tilsvarende paralleller brugte Han eksempler af ting som var beslægtet, så at forstå vejret og tidens tegn er meget lig hinanden. Denne uge vil vi gå lidt længere for at forstå dette.

Et interessant kendetegn af vor atmosfære er at vejret over hele jorden altid er i bevægelse i overensstemmelse med at opretholde ligevægt og balance. For ethvert lavtryk system vil der på grund af det være et tilsvarende højtryk nær ved. Ligeledes, hvis der er et overflod af fugtighed i en region vil der være tilsvarende tørt et andet sted. Hvis det ikke var noget ydre tryk på vor atmosfære, ville vejret være konstant og forblive stabil alle steder. Så, hvis du ønsker at afgøre vejret i regionen må du først fastsætte det tryk som fungere på det.

Der er to hoved kræfter som kontinuerlig indvirker på atmosfæren, som holder vejret i bevægelse rundt om jorden. Den første er jorden snurre rundt skabende dag og nat, hvilket skaber en konstant opvarmning og kølning af jorden’s overflade. Den næste er at jorden’s omdrejning om dens akse som skaber årstiderne. Begge af disse fremkalder en generel ujævn opvarmning og nedkølning af jorden’s overflade som sætter almindelige vinde i bevægelse.

Så har du en større kollision af temperaturer der hvor hav møder land. Andre geografiske faktorer som har effekt på vejret er bjerge, ørkner, store vandmasser, o.s.v. På et mere lokalt plan er der marker, skove, byer, og mindre vandmasser som forårsager en ulige opvarmning af jorden’s overflade som sætter den lokale vind i bevægelse. De kan forårsage det man kalder mikroklima. Hele dette arbejde med at holde atmosfæren i bevægelse er til for at bringe uorden i ligevægten.

Der er andre ydre kræfter der kan have en større indvirkning såsom vulkaner. Et stort vulkan udbrud kan udslynge så meget støv og andre partikler ind i atmosfæren at det kan reducere hele jordens temperatur med en hel grad. Det synes ikke at se ud til ret meget, men det kan bevirke drastiske vejr forandring over hele jorden. Faktisk, kun en håndfuld af sådanne udbrud kan på samme tid resultere i en mini istid. Ligeledes reduktionen af ozon laget ved en relativ lille mængde kunne vende det frugtbare og produktive U.S.Midtvest ind til en ørken, medens islaget vil smelte som vil forårsage at oceanerne vil stige indtil de begærligt har slugt en stor del af kontinenterne.

Med vejr prognoser kan der være meget der skal holdes styr på, og det kan være det samme som vi prøver at forstå den åndelige og kulturelle atmosfære af nationer og regioner på. Det er uventet og hård at forudsige de kræfter som arbejder i atmosfæren det er derfor det holder vejrforudsigelser fra at blive en absolut videnskab, eller at være i stand til at forudsige det perfekte akkuratesse hver dag. Imidlertid, Ligesom vore meteorologer bliver bedre og bedre med at vokse i kundskab og dygtighed til at måle hvad der sker i atmosfæren, sådan skulle vi også blive bedre og bedre til at forstå tiden’s tegn disse dage med sådanne en vækst af kundskab. Vi har også en endnu større fordel end meteorologerne. Herren har givet Han’s kirke profetien’s gave så vi kan kende fremtidens kræfter som vil prøve på at gøre indvirkning på vores verden. Ligesom mit mål som pilot var at aldrig blive overrasket af vejret jeg ville komme ud for på en flyvning, vi skulle have det mål med at blive så god til at kende tiden’s tegn, og brugen af profetien’s gave, så vi ikke bliver overrasket af det der sker i verden. Det er et opnåelig mål for kirken.

Meteorologer giver en voksende opmærksomhed for at forstå hele naturens balance fordi den måde alting kan påvirke vejet på. Vi skulle gøre det samme med vores menneskekundskab. I al almindelighed er mennesker skabninger som elsker atmosfære, gør modstand imod forandring og stræber frem imod ligevægt. Ladt alene ville de fleste nationer og kulturer følge en klar forudsigelig vej. Det er de ydre kræfter der skaber forandringerne, laver vindforandring ved at blæse med deres ulige grupper af ”varme og kulde.” Imidlertid, hvis vi forstår en kultur vil vi forstå hvordan bestemte ydre kræfters reaktioner vil påvirke dem, og hvilken effekt det vil have på dem.

F.eks. Amerika det 21.Årh. er meget anderledes end Amerika i 1941. Vi kan i dag se og studere hvordan Amerika reagerede på angrebet på Pearl Harbor i 1941. Selv da, Amerika er forandret nu i forhold til 1941, og vi kan ikke forvente reaktionen fra Amerika vil være nøjagtig den samme efter angrebet d. 11 Sep. Fordi angrebets natur også var anderledes. Hvordan er vi anderledes, hvordan var angrebet anderledes, og hvordan kan vi forvente at reaktionen vil være anderledes?

Den største forskel i den amerikanske kultur fra 1941 og til nu er en stor grad et resultat af en acceleration af livet, fjernsyn, en stigende afhængighed til at blive underholdt som har gjort os mere lydhør overfor ”lyd bidder” end til dybere eller mere religiøse spørgsmål. Det vil gøre det meget mere besværligt at holde vores fokus på en langsigtede krigsindsats imod terrorisme. Amerika årgang 1941 var kun lige begyndt komme ud af depressionen af hvilken hårdt arbejde og kontinuerlig kamp bare for at overleve var den dominerende mentalitet. Alle og enhver i Amerika på den tid var derfor en stridsmand af natur. Vi var ikke nær så afhængig af bekvemmeligheder og velstand som vi er nu.

Det kan stadigvæk regne med at amerikanerne bliver vrede når de bliver angrebet, og vil reagere med tapperhed, overbevisning, og domfældelse, men det er vanskelig at afgøre hvor længe det vil holde. Meget sandsynlig er vi at have et problem med opretholde den slags fokus og højniveau af hengivenhed til at ofre, den slags krig vi er i nu, vil forlange det af os. Amerikanerne af 1940erne var besindige og havde mere tålmodighed. Det holdte sig stabilt årene efter 7 Dec. 1941. Det kommer til at blive nødvendig med ekstraordinær visdom og koncentration for ledernes del at holde Amerika på sporet og få overhånd over det i denne lange og svære krig som vi er i nu.

Vietnam krigen udmattede os, og krigen ”Ørken storm” gav kun føde til vores afhængighed af hastighed og velvære. Vores terrorist fjender ved det. De planlægger øjensynlig for en lang krig, og de er meget tålmodige i deres strategi. De ved at de kan ikke slå os militært, men de er overbevist om at de kan udmatte og opslide os. Det er også djævlen’s strategi at ”slide op de kristne.”

Disse er ingen uovervindelige problemer, men de er problemerne. Mange amerikaner er allerede ved at være led og ked af den krig mod terrorismen. Der er nogle aspekter af denne krig som kan hjælpe med at give Amerika nok beslutsomhed til at kæmpe indtil der er total sejr - - såsom naturen af angrebet d. 11, Sep. Det var langt mere djævelsk i sin natur end det japanske angreb på Pearl Harbor, hvilket der i det mindste blev brugt militære styrker til at angribe militære styrker. Alligevel, verden er anderledes nu end den var dengang. Hvordan vil forskellen berøre udførelsen af denne nye, stadig forholdsvise uklare krig mod en temmelig uklar fjende? Mere nødvendigt er det for kirken at forstå hvordan det vil berøre vores hjemmelige kultur, så vel som resten af verden som vi er kaldt til at tjene.

En af de største faktorer i denne konflikt er den at vi har en i stigende grad religiøs fjende der angriber en i stadig større udstrækning verdslig kultur. Religion er en af de mest kraftfulde bevægelsesgrunde til inspiration for opofrelse og udholdenhed. Vi har brug for at forstå disse kulturelle ”vejr fabrikanter.” Allerede nu ser vi meget store storme som vil ubestridelig være voldsom ødelæggende, overvældende; rystende; frygtelig; knusende; tilintetgørende, hvorend de rammer. Hvordan kan vi afgøre hvor de vil ramme? Hvordan kan vi forberede os for den? Det er det mandat som Herren har givet til Han’s folk til at kende tiden’s tegn.

Faktisk er vores foreliggende krig til bedste for den fortsatte eksistens af åbenhed og frihed i verden.

Vi var profetisk advaret mange år forinden at denne trussel, som ville rejse sig op efter kommunismen, ville være en større trussel mod freden og friheden som verden endnu havde kendt. Kommunismen var en af de værste svøber, plager som civilisationen nogensinde har kendt eller har set, næsten komplet rippet dem som var under deres kontrol deres menneskelighed, reducere dem til robotter. Islamiske ekstremister er værrer. Taliban er et eksempel af hvad der kan forventes hvor de end vinder fremgang.

Islamiske ekstremister vokser ligesom cancer. Det truer eksistensen af de moderate muslimske stater så meget som de også truer resten af verden. Vi er i en religions krig som militær kræfter ikke alene kan besejre. Sandheden er stærkere end løgnen, og styrken for verden til at modstå denne kraft vil i sidste instans være ved kirken’s målbevidste opofrelse for sandheden, og vores evne, dygtighed til at udtrykke os klart og fremstille sandheden under salvelsen.

Vi skulle blive opmuntret ved al den respons Amerika fik den 11, Sep. og ved miltbrand angrebet. Imidlertid, skulle vi være mere interesseret i, hvorvidt den nuværende moral og Amerika’s indre åndelige sammensætning er stærk nok til at have tålmodighed, visdom, og villighed til udholde; tåle; døje; lide den genvordighed; besværlighed; lidelse; prøvelse; byrde som denne mest farlige krig vil kræve af os for at sejre. I denne ondskab(sfuldhed) af svaghed, kan vi vågne op og blive det salt og lys vi er kaldt til at være, til at hjælpe med at vise verden gennem det tiltagende mørke?

Kraften af forandring er blevet forløst udover atmosfæren over hele verden. Hvordan kan vi forvente deres påvirkning vil være på vores by, kommune, amt, og nationale atmosfære? Store storme har allerede været, og andre er under opbygning. Vi kan vide hvor de vil ramme, og vi kan være rede til dem, men vi må vedblive at koncentrere os og fastholde vore beslutsomhed. Den Vestlige verden’s kirke må hurtig, omgående skifte fra fredstid til krigstids mentalitet. Vi må bruge vore prædikestole til både at advare og opmuntre. Vi har brug for at blive ved med at mobilisere, koncentrere sig om bøn.

Ligesom terroristerne har deres trænings lejre over hele verden, har vi brug for omadressere vores resurser fra at gøre vore kirkebygninger mere komfortable, men koncentrere dem mere på tjeneste, missionær uddannelse, og spredning gennem bønnegrupper, cellegrupper. Vi har brug for at rejse standarden og den ædle karakter af kaldet til tjeneste og mission så de allerbedste af vore folk vil blive attraktiv for andre. Vi har brug for at gør det med langsigtede visioner og strategier, med en villighed at acceptere uanset hvilken genvordighed; besværlighed; lidelse; prøvelse; byrde og tilbageslag; modgang; nederlag der kommer, men aldrig blive villig til at acceptere et nederlag; overvindelse; tilintetgørelse; eller forkastelse.

Ugens Ord 47
OP