Indhold

Ugen's Ord 2001
30 Søg efter din plads i livet
af Rick Joyner.

Et af de mest afgørende spørgsmål som vi må stille os: Hvad talte Paulus egentlig om da han i slutningen af hans liv skrev at han mente at han ikke havde grebet det? Grebet hvad, evigt liv? Selvfølgelig ikke. Han opnåede evigt liv den første dag han kom til troen. Det han talte om ” Guds høje kaldelse i Kristus Jesus.” Så hvad er denne ” høje kaldelse” som selv Paulus ikke mente at han endnu havde grebet, efter at have udført så meget? Lad os læse og tænke efter det han skriver:

Fil. 3:7-14.
7 Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab;
Es. 47:1, 53:12. Matt. 20:28. 2 Kor. 8:9. Hebr. 2:17, 4:15.
8 ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre,
for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus
Sal. 22:7. Job 10:17. Hab. 5:7-8. 12:2. DØD Kol. 1:22.
9 og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus,
Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen,
Es. 52:13. Ap.g. 2:36. Ef. 1:21. Hebr. 1:4, 2:9. ENDETIDEN Fil. 2:9,11, 3:18-21.
10 for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
Es. 45:23. Rom. 14:11. Åb. 5:13. HIMMEL Fil. 3:20.
11 om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
Ap.g. 2:36. Rom. 10:9, 14:9. 1 Kor. 8:6, 12:3.
12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
fordi jeg også er greben af Kristus Jesus.
1 Pet. 1:17. FRELSE 1 Tess. 5:8,10.
13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
2 Kor. 3:5. Hebr. 13:21.
14 Men et gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran,
jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
Job 6:43. 1Tim. 2:8. 1 Pet. 4:9.

Betyder dette at vi ikke alle bliver lige i himmelen? Det gør det. Det er til anstød for mange som har været privilegeret at vokse op i demokratier hvor vi formodentlig har lige stemmeret i alle ting. Imidlertid, taler skriften helt klart at der er en rangorden i Guds rige, og at vi vil ikke alle være lige i den. Vi er lige nu selv med til at afgøre hvor vi vil være, hvad enten vi vil regere over en by, fem eller ti, hvem der vil sidde på Han's højre eller venstre hånd, o.s.v. Der er en evig belønning der er grundlagt på vores opofrelse og tjeneste i dette liv.

Mange snubler over denne sandhed og mange overdriver det. Der er en grøft på begge sider af vejen til livet. Ikke desto mindre, er sandheden den at der er en høj kaldelse i Kristus Jesus som er meget mere end kun at have opnået frelsen der er skriften overvældende bekræftet. Hvad den kaldelse er og hvordan den er opnået er diskutabel. Man kan roligt sige at hvis Paulus ikke mente at han selv havde opnået det, da han skrev det, ved enden af hans liv, muligvis de mest frugtbærende liv nogensinde levet for Guds rige, det er sandsynlig at vi ikke kan have opnået denne høje kaldelse i dette liv. Imidlertid, skulle vi alle jage frem mod målet så længe vi opholder os her på jorden.

Efter at jeg havde skrevet bogen, ”Den sidste prøve,” havde jeg et antal nære venner som fortalte mig at hvis jeg udgav bogen ville min tjeneste blive ødelagt. Da jeg spurgte dem om de troede på sandheden i bogen sagde de at det gjorde de, men at de ikke troede at kirken kunne modtage disse ord. Jeg var fast besluttet på at udgive bogen selvom det ville ødelægge min tjeneste fordi mit mål har aldrig været at bygge en tjeneste, men hellere at være trofast til at give ethvert budskab Herren betror til mig. Hvorledes det end er, må jeg indrømme at jeg overvejede den mulighed at udgivelsen af bogen kunne blive slutningen på enhver offentlig tjeneste for mig, jeg var virkelig ambivalent omkring det. Den største opmuntring omkring budskabet i den sidste prøve kom fra Bruce Wilkinson, Forfatteren af den nu umådelig populære bog Bønner af Jabez.

Fra den første gang jeg mødte Bruce, medens han viste mig rundt for at se hans tjenestested, fik jeg en dyb respekt for ham, hans vision, og det jeg følte var en ekstraordinært kaldelse til hjælpe med at befæste den kommende kirke til at lyde den bibelske sandhed. Jeg havde givet ham en af den første udgave af den sidste prøve fordi jeg ønskede at kende om der var noget i den der kunne være bibelske udfordringer. Den næste gang jeg havde frokost med Bruce, blev jeg mildest talt meget overrasket og utrolig meget opmuntret af ham. Da jeg spurgte hvad han mente var den mest nødvendige del af budskabet, sagde han med det samme, det var oplysningen af den kendsgerning om rangstillingen i himmelen. Han gik videre og sagde at han følte at en af kirkens største svaghed var at fornægte se denne sandhed.

Hver gang jeg har været sammen med Bruce fik jeg nogle vigtige indblik i skriften, men jeg tror ikke at nogen har gjort større indtryk end den ene afsløring. Ærlig talt var jeg ikke vidende om at det var en del af budskabet fra den sidste prøve indtil Bruce afslørede det for mig, men da så jeg det klart. Jeg var også enige med Bruce at det er en større årsag til svagheden for kirken i dag, især i den vestlige verdens kirker. Der er et løb der skal køres! Vi bliver allerede nu her rigeligt belønnet som vil vare i evighed. Skriften er klar, at det samme niveau af autoritet og ansvar i regeringen, som Herren etablerede over Israel, eksisterer også i himmelen.

Forståeligt nok er nogen afvisende for denne tanke, selvom der gennem skriften er en sådan klarhed omkring dette. Rang på jorden er sædvanligvis et udslag af evne til selvisk at dominere andre og stræbe over dem. Imidlertid, kan vi ikke få et naturligt forhold til himmelen eller den kommende tid på jorden for den nuværende måde tingene er på jorden. Måden som regeringer og autoriteter for tiden er opbygget på jorden er modsat til den måde der opnås i himlen – som er gennem opofrelse og uselviskhed.

Sand kristendom er grundlagt på opofrelse, og Guds kraft som er forløst gennem korsetse 1 Kor. 1:18.

Som Herren erklære i:

Matt. 16:25
For den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.
Matt. 10:38. Luk. 17:33. Joh. 12:25. Gal. 2:20.

Det er modsat menneskelig visdom og syntes at være total tåbelighed for dem hvis håb er til den nuværende verden, men den sande vej til livet er død, død af vores selv, og død overfor alt der er en rival til vores lydighed til Herren, endog det er den bedste handel vi kan gøre på denne jord. Når vi mister vore liv til Ham, vil vi finde det sande liv som overgår alt denne jord kan give

BENYT DEN RETTE VEJ.

Ugens Ord 31
OP