Indhold

Ugen's Ord 2001
27 Hvor er vi fra.
af Rick Joyner.

Vi har her indtil nu skridt for skridt kommet til en grundlæggende forståelse af visionen af hvad vi skal vokse indi som kristne. Sidst behandlede vi hvordan vi er kaldet til at være:

”…..en udvalgt slægt, et kongelig præsteskab, et helligt folk….” 1 Pet. 2:9

Vi er kaldt til at være en adskildt nation i nationerne hvis klare eksistens vidner om fortrinene ved Kongen som hersker over os. Kristne skulle være bemærkelsesværdig anderledes så de kunne kendes frem for alle andre mennesker. Vi er faktisk en "fremmed nation" ligesom vi er en ”ny skabning” der er væsentlig forskellig fra Adam’s menneske natur.

En ”hellig nation” har også en anderledes regering. Selvfølgelig, respekterer vi den nations regering vi lever i fordi de med har modtage deres autoritet fra Gud (se: Rom.13:1-6.), og de er vores værtsfolk. Vores hovedformål her på jorden er at forberede vejen for riget der skal komme, at tjene dets interesser, ikke kun verdens nationers interesse. Det betyder ikke at vi ikke søger at være en velsignelse til nationerne, i den grad vi kan overfor vore værter, men vi tjener en anden Konge, Jesus. I alle ting må vi placere vores interesser i Han's Kongerige først.

Som vi nu fortsætter frem mod enden af denne tidsalder, vil det ”hellige folk” være blevet mere kendt. Så vil det i stigende grad blevet lyset som skinner i mørket. Det kristne samfund vil være nøjagtig det, et samfund der i sig selv har en kraftfuld og tydelig identitet. Det betyder ikke at vi skal leve i adskilte kvarterer, bydele, men at båndet mellem kristne vil gro så stærkt at de vil blive opfattet som et samfund af mennesker indeni samfundet. Vi vil leve af principper og love som er modsat dem verden lever ved.

Så for at vi kan få yderlig forståelse af hvordan vi skal forholde os til verdens nationer, jeg vil kort redegøre for to forskellige slags regeringer som for nuværende regere denne verden. Vi vil uddybe det lidt mere detaljeret senere om hvordan de kan skal opfattes fra Guds riget i deres grundlæggend funktion.

Grundlæggende, kan denne verdens nuværende regeringer blive delt op i to slags, den lovløse og den lovlydige. Den lovløse nation må have en stærk autoritær regering, såsom mange af de kommunistiske regeringer, men de har en beskaffenhed ved alt det gør ikke har nogen rigtig indflydelse fordi det sande styre er hos dem der er ved magten kun er griller i deres hoved. I de nationer er retten ikke er etableret med det formål at udøve ret, men mere for at håndhæve deres befalinger som har autoriteten. I kontrast til dem, er de lovlydige nationer dem der er etableret på en (stats)forfatning der har virkelig styrke, og et system af retssikkerhed der er baseret på forsvar af forfatningen og borgernes rettigheder som lever under den.

Generelt, vil den lovlydige regering være meget bedre end den lovløse, men i begge fald langt væk af sammenligning med styret af Guds rige. Selv for den mest lovlydige nation, er loven en kunst og ikke en videnskab. Med det mener jeg at den kan forandres på grund af indflydelse af noget der slet ikke har med retfærdighed under loven at gøre. En som har den mest overbevisende advokats argument deres sag kan vinde, til tider har værdien af faktaerne meget lidt med retfærdighed at gøre I nationer der er så selvopofrende til lovregler, sådan som U.S.A. Ret og forkert kan ofte blive bestemt af hvad man kan komme af sted med, ikke kun hvad der er ret eller forkert. Selv gennem det må det være det sagen, da sådan et system af retfærdighed vil muligvis sørge for bedre sand retfærdighed end dem der lever under et lovløst system. Imidlertid, vil der ikke være nogen sand retfærdighed førend Dommeren vender tilbage og etablerer Han's kongerige der er baseret på sandheden.

For mere undervisning omkring disse to typer af verdens regeringer vil jeg højt rekommandere til Alexander Solzhenitsyn bøger. Han levede under dem begge, det lovløse regime af kommunismen, og flere år under et lovlydig regime af U.S, som han også anså at været faldet langt fra målet, at bringe det bedste og højeste vilje for menneskeheden. Med øjne som en profet, talte Solzhenitsyn's til en afsluttende klasse på Harvard universitet (denne tale blev offentliggjort på forsiden af aviserne gennem hele landet i 1976) lidt kritik af vores land rystede vor nation som aldrig før. Det var sandsynligvis en af de mest kraftfulde profetiske proklamationer givet til denne nation i det tyvende århundrede, sammen med en anden ”Jeg Har En Drøm” talt ved af Martin Luther King Junior. Solzhenitsyn’s tale var offentliggjort under titlen ”En verden splittet, adskilt) fra hinanden.”

I kontrast til den bedste regering nogensinde her på jorden, er Guds rige grundlagt på den højeste moralske standart – kærlighed. Vi som lever i kongeriget skulle ikke lade os styre ved det vi kan komme af sted med, men hvad der er ret, og hvad der er af størst fordel for dem vi er befalet til at elske. Det er sandt at når Kong Jesus kommer for at indsætte sit kongerige på jorden, vil Han komme med et jernspir for at dømme nationerne, men selv dommen er grundlagt på Han’s kærlighed. Gud som er kærlighed gør intet ud af had eller gengæld, hævn, det er blevet slået fast engang for alle på korset. Selvom Han må udrydde en nation er det kun fordi det er nødvendigt og gjort i kærlighed.

Det er ganske vist en ”hård kærlighed,” men sand kærlighed er kompromisløs i sin målestok på grund af dem der er elsket. Se:

Ord. 13:24. Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide

Hvis vi ikke disciplinerer vores børn, vil vi derfor skade dem, ved ikke at elske dem, kan vi ikke opdrage dem effektiv til det liv de skal til at se i øjnene.

Hebr. 12:6-11
6 For Herren discipliner og korrigerer dem, som Han elsker, og Han straffer hårdt hver søn, som Han har kær.«
7. Det er til jeres optugtelse, at I må lide; Gud handler med jer som med sønner; thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter?
8. Hvis I da ikke får nogen tugtelse, som dog alle får deres del af, så er I jo uægte børn og ikke sønner.
9. Da vi var under vore kødelige fædres tugt, havde vi ærefrygt for dem;
skal vi så ikke meget snarere bøje os under åndernes Fader og få livet i eje?
10. Thi de tugtede os for en kort tid, som de skønnede, det var bedst, men han gør det til vort sande gavn, for at vi skal få del i Han's hellighed.
11. Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.
RETFÆRDIIGHED Jak. 2:23.

Sådanne tugtelser i vore liv, i form af prøvelser som vi må lide er for det formål at forberede os for Han's kongerige. Han's kirke må være forberedt for det på en sådan måde at vi ikke blot er rede for det når det kommer, men være rede til at tage ansvar og autoritet med Ham når Han kommer.

Enhver ting der sker i vort liv er oplæring til at herske. SPIL IKKE DINE PRØVELSER. De kommer over dig fordi Kongen elsker og ønsker at bruge dig til et herligt formål. Det er ved at komme igennem disse prøvelser at vi gør fremskridt trin for trin indtil det sted at være rede til at tjene Kongen.

Ugens Ord 28
OP