Indhold
Ugen's Ord 2001
10 Neget af første grøden.
af Rick Joyner
Som vi har studeret i 2 Mos. 12, at påskelammet skulle tages ind i huset 5 dage før det skulle slagtes.
I løbet at denne tid skulle folket undersøge lammet for fejl, fordi det var påske for Herren, skulle lammet være fuldstændig uden fejl og skavanker. Det var en profeti om Kristus, "vores påskelam" om hvordan Han kom til Jerusalem 5 dage før Han skulle korsfæstes.
Matt. 11:13.
”For alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes (døberen).”
Da Jesus var ved at træde frem i Jerusalem, var alle jøderne ved at tage påskelammet ind i deres huse for at forberede påskehøjtiden. Igennem de 5 dage hvor al folket var ved at undersøge deres påskelam, undersøgte, præsterne, farisæerne og saddukæerne konstant Jesus for at finde den mindste fejl i Ham, men de kunne ikke. Jødernes dag begyndte ved aftentid: se. 2 Mos. 12:6. og Jesus blev korsfæstet på ”forberedelsens dag” for påsken. I den samme time som Jesus var dødende på korset, var alle jøderne ved at stikke kniven i deres påskelam.
I 3 Mos. 23. har vi et andet ritual som skulle udføres efter påskesabbatten (alle de dage hvor intet arbejde måtte udføres kaldes sabbat). Denne blev kaldt ”svingning af første afgrødes neg.” Dette ritual krævede at præsten gik ud og samlede et neg af førstegrøden, hvilken var på den tid af året da det begyndte at spire. Han bragte det ind for Herens åsyn samtidig med at han gjorde svingninger med det. Efter den påskehøjtid da Herren blev korsfæstet, på den samme tid som præsterne udførte svingningen af førstegrøde neget, kom Jesus frem fra graven, førstegrøden af opstandelsen. Dette neg af førstegrøden var et løfte om en stor høst som skulle komme.
(Mit Personlige HALLELUJA)
Kun få mennesker forstod, denne betydningsfulde vigtighed af det, der var sket i deres midte denne skæbnesvangre påske. Selv Herrens disciple syntes ikke fuldt ud at gribe hvad der var sket. Når vi ser tilbage på, hvorledes tidspunktet passer perfekt og hvordan Herren opfylder Han's ord, kan vi have fuld tillid til Han's uudgrundelige løfter Han har givet os. Herren er altid trofast og Han's løfter og Han kommer altid i rette tid.
At Gud Fader ville sende sin egen Søn, for at død for vore synder er fantastisk vidunderlig, at hele skabningen ganske klart vil være i dyb æresfrygt i al evighed. Et endnu større under er at Han også har skænket os løfte om evigt liv, At sådan som Faderen oprejste sin enbårende Søn, sådan vil Han også oprejse os fra døden så vi må leve evindelig for og med Ham. Det er det håb, som styrker os til at leve borte fra denne verdens bekymringer, og leve for evangeliet i tiden der kommer fremover.
Som vi læser i:
Hebr. 12:1-2
1. Derfor vi som har så stor en sky af vidner omkring os [der har båret vidnesbyrd om sandheden], Lad os lægge alt det bort, som tynger [byrde, hindring, klods om benet, gæld, behæftelser], og synden, som så let [snu og hurtig] indfiltre os, og ad os løbe med udholdende tålmodig fremad i det kapløb, der ligger foran os,
2. Se bort [fra alt som vil distrahere os] og se på [lad os følge] Jesus, som er vor leder og kilden til vores tro [den første tilskyndelse for vores tro, Han er troens begyndelse,banebryder], og er også dens fuldender [som bringer troen til modenhed og fuldendelse]. Som for at få den glæde [opnå prisen] som ventede Ham, udholdte Han korset og ignorere skammen, og sidder nu på højre side af Guds trone.
TRO Hebr. 13: 7. KRISTI NAVN 1 Pet. 2:25. GUD'S GLÆDE
Ligesom det var håbet på opstandelsen og herligheden, som Jesus ville modtage, gjorde Ham i stand til at dø på korset. Det er sandheden om opstandelsen der styrker alle ofre som vi må blive kaldet til at gøre for evangeliet skyld. Det er kundskaben om opstandelsen, der vedholdende har styrket martyrerne i alle tidsaldre, og det er når vi skuer herligheden, der er sat foran os, at vi er i stand til at tage vores kors op hver dag.
Den oprindelige frygt, ved hvilken fjenden holder menneskerne i fangenskab, er frygten for døden. Det er sandheden om opstandelsen fra de døde, som bryder dette fangenskab, og sandelig sætter os fri, fra denne tidsalder onde nærværende kraft, og til at leve, ved kraften i den tidsalder der kommer. Når vi bliver sat fri på denne måde, behøver vi ikke længere at leve for de nærværende som skal forgå, men for dem der er evig. På denne måde dør vi fra denne verden, og hvis vi er døde for det i denne verden, er der ikke noget verden kan gøre imod os.
Det er den største frihed vi nogensinde vil komme til at kende her på jorden, og det er denne frihed fjenden frygter, mere end noget andet. De som allerede er døde, har intet at frygte for, og vil derfor stå fuldstændig kompromisløs, frygtløs, i og for evangeliets sandhed. Deres frygtløshed er et uimodståelig vidnesbyrd om opstandelsen fra de døde.
Vi er kaldet til at leve, et liv der er fri fra frygt - vi er kaldet til at leve, af tro. Det som hele vores tro står og falder med er opstandelsen fra de døde. Korsets fremstilling for al tid, er den største kærlighed Gud Fader har for og til os. Opstandelsen fra de døde gør blot Guds kærlighed endnu større. Hvis Gud Fader elsker os så højt, hvem skal vi så frygte.
Ugens Ord 11
OP