Fundamentets Menu

Dag 84: Det Mest Vigtigste Er At Vide, At Du Er Felst
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går har vi set, at evangeliet bør deles med enkle, grundlæggende sandheder og kræver et personligt svar for at blive frelst for evigheden. Jeg nævner aldrig dette punkt uden at huske en hændelse, der fandt sted i min egen oplevelse, mens jeg arbejdede som præst i London, England. Hændelsen vedrører en dame, som vi kan kalde fru H. Fru H. var kommet regelmæssigt til vores hjem i nogle uger for at give klaverundervisning til vores to yngste døtre. Vi vidste ikke meget om fru H. bortset fra, at hun var en respektabel kvinde, der tog en vis aktiv del i kvindemissionsorganisationen i den lokale protestantiske kirke.

En dag fik vi at vide, at fru H. var blevet hastet til hospitalet, alvorligt syg, og man forventede ikke at hun overlevede. Jeg følte det som min pligt at besøge hende på hospitalet. Da jeg forklarede, at jeg var præst, fortalte sygeplejersken, at jeg kunne se hende i fem minutter, og ikke et øjeblik længere. Uden videre sagde jeg til fru H. at hun godt kunne stå på evighedens tærskel og spurgte, om hun i en sådan tilstand havde sikkerhed for, at hendes synder var tilgivet, og at hun var rede til at møde Gud. Hun svarede, at det gjorde hun ikke.

Så fortalte jeg hende meget klart og enkelt evangeliets grundlæggende kendsgerninger: at Kristus led døden som straf for vore synder; at han blev begravet og opstod den tredje dag; at vi kan blive frelst ved at tro på disse kendsgerninger, men at Gud forventer et bestemt, personligt svar af tro fra hver person, der ønsker at blive frelst.

Jeg spurgte hende, om hun ønskede at give dette svar, og det sagde hun, at hun gjorde. Jeg bad fru H. om at følge mig i bøn, og jeg bad højt en bøn på nogle få korte sætninger, idet jeg gentog evangeliets fakta og hævdede Guds løfte om frelse. Fru H. gentog hver sætning efter mig. Jeg spurgte hende så, om hun nu troede på, at hun var reddet, og hun sagde ja.

Således fra det øjeblik, jeg begyndte at beskæftige mig med fru H. om hendes sjæl, tog det mig mindre end fire minutter at præsentere evangeliet for hende og føre hende til visheden om frelse. På den måde fik fru H. fred i sit hjerte, som hun aldrig havde kendt i hele sit tidligere liv. Som en direkte konsekvens af, at hun fik fred i sit hjerte, fik hun en hurtig og uventet bedring og blev hurtigt udskrevet fra hospitalet. Et par uger senere var fru H. tilbage hjemme hos os igen for at genoptage sine klavertimer. Da lektionerne var slut, sagde jeg: "Mrs. H.” jeg forstår, at du i mange år trofast har gået i din kirke hver uge og endda har taget aktiv del i kirkens liv. Alligevel, da kriseøjeblikket kom, og du stod ansigt til ansigt med evigheden, var du slet ikke klar til at dø eller til at møde Gud. Har du noget imod, at jeg spørger: Hvilken slags emner prædiker din præst om hver søndag?

"Nå," svarede hun, "han plejer at prædike om det kristne liv og om at vokse i nåde." "Men," svarede jeg, "det nyttede ikke noget at prædike for dig om at leve det kristne liv eller vokse i nåde, fordi du aldrig var blevet født på ny, og derfor var det helt umuligt for dig at leve det kristne liv eller vokse i nåde. Det er umuligt for en baby at begynde at vokse op, før den nogensinde er blevet født."

"Ja," svarede hun, "nu indser jeg, at det er sandt. Jeg vil tale med min præst om det.” Da jeg så fru H. igen den næste uge, spurgte jeg: "Nå, talte du med din præst?" "Ja, det gjorde jeg," svarede hun. "Og hvad prædikede han om sidste søndag?" spurgte jeg.

"Han prædikede, at det vigtigste er at vide, at du er frelst."

Åh! Hvis bare disse ord på en eller anden måde kunne indprentes på enhver person, der går i enhver kirke, der bekender sig til den kristne tro: "Det vigtigste er at vide, at du er frelst."

Bøn
Himmelske Fader, tak for, at jeg har visheden om, at jeg er frelst, fordi jeg har lært dig at kende, Herre Jesus, og accepteret dig som min Herre og Frelser! Jeg beder dig hjælpe mig med at være et vidne om evangeliets sandhed, så mange i mit miljø også vil finde den evige vished! Amen.

Dag 85: Forkyndelsen Af Evangeliet Er Kirkens Hovedansvar
OP