74

Dag 74: At Spise Fra Tro
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går så vi, at alt, hvad vi gør, må nødvendigvis gøres i tro. Paulus anvender faktisk dette princip på den velkendte handling at spise, for han siger:

”Men den, der tvivler, bliver dømt, hvis han spiser, fordi han ikke spiser i tro;
thi alt, hvad der ikke er af tro, er synd." (Rom. 14:23)

Dette viser, at i et retfærdigt liv, som alene er acceptabelt for Gud, må selv en handling, der er så almindelig som at spise mad, udgå af tro. Lad os derfor overveje et øjeblik: Hvad vil det sige at "spise i tro?" Hvad indebærer dette?

For det første indebærer det, at vi anerkender, at Gud er den, der har givet os den mad, vi spiser. Tilvejebringelsen af nærende mad til vores legemer er således et eksempel på princippet i Jakob 1:16-17.

"Lad jer ikke snyde, mine elskede brødre.
Enhver god gave og enhver fuldkommen gave er ovenfra og kommer ned fra lysenes Fader,
hos hvem der ikke er nogen variation eller skygge af at vende."

Det er også en opfyldelse af løftet i Filipperne 4:19.

"Og min Gud skal sørge for al jeres behov efter sin rigdom i herlighed ved Kristus Jesus."

For det andet, fordi vi anerkender, at Gud er den, der sørger for vores mad, holder vi naturligvis pause, før vi spiser for at takke ham for det. På denne måde adlyder vi befalingen i Kolossenserne 3:17.

"Og hvad end I gør i ord eller gerning, gør alt i Herren Jesu navn og tak Gud Fader ved ham."

På den måde er vi også sikret Guds velsignelse over den mad, vi spiser, så vi får den maksimale mængde næring og får gavn af den. Dette forklares af Paulus.

”For alt hvad Gud har skabt er godt, og intet skal forkastes,
hvis den modtages med tak; thi det er helliget ved Guds ord og bøn." (1 Tim. 4:4-5)

Således, gennem vores tro og bøn, bliver den mad, vi spiser, velsignet og helliggjort for os.

For det tredje indebærer det at spise i tro, at vi anerkender, at den sundhed og styrke, vi modtager gennem vores mad, tilhører Gud og skal bruges i hans tjeneste og til hans ære.

"Nu er legemet ikke til seksuel umoral [ikke til umoralsk, uren, tåbelig eller skadelig brug],
men for Herren, og Herren for legemet." (1 Kor. 6:13

)
Fordi vores legemer således ved tro og ved helligt liv er overgivet til Herren, tilhører ansvaret for deres omsorg og bevarelse også Herren; og vi har al ret til at forvente opfyldelsen af Paulus' bøn:

"Og må hele din ånd, sjæl og legeme bevares ulastelig ved vor Herre Jesu Kristi komme." (1 Tess. 5:23)

Alt dette – og menget mere derudover – er implikationerne og udmøntningerne af princippet "Den retfærdige skal leve af tro," som kun anvendes på ét enkelt aspekt af vores liv - det at spise. Og når vi således analyserer, hvad der indebærer af sætningen "at spise af tro," tvinges vi til den konklusion, at det store flertal af mennesker, selv dem, der bekender sig til kristendommen, ikke "spiser i tro." I forsørgelse, tilberedning og forbrug af deres daglige mad bliver der ikke givet nogen tanke til Gud.

Dette er uden tvivl en hovedårsag til sygdomme som fordøjelsesbesvær, sår, tumorer, kræft, hjertesygdomme og mange andre. Den vestlige verden har nydt en hidtil uset overflod af både mad og penge. Alligevel misbruger og mishandler utallige tusinder denne overflod til deres egen fysiske nød, fordi de ved deres ligegyldighed og vantro har lukket Gud ude af deres liv. Salomon giver os et billede af det kødelige, sanselige menneske, der ikke giver plads til Gud i sit daglige liv.

"Alle sine dage spiser han også i mørke, og han har megen sorg og sygdom og vrede." (Præd. 5:17)

Denne beskrivelse er stadig lige så sand i dag, som da Salomon skrev den. Ikke at spise i tro er at spise i "mørke," og tre konsekvenser, der almindeligvis følger dette, er "sorg... sygdom og vrede."

Bøn
Himmelske Fader, når jeg læser disse ting, vil jeg hver dag være meget opmærksom på Din vidunderlige guddommelige omsorg for mig og den lækre mad, som Du giver mig hver dag. Tak far, at du hver dag tager dig af mig på sådan en vidunderlig måde! Amen.

Dag 75: At Sove Fra Tro
OP