Fundamentets Menu
Dag 71: Tro Som Et Udtryk For Dit Hjerte
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Vi slutter denne uge af med endnu et vigtigt træk for Skriftens tro. Vi har allerede overvejet Paulus' ord i første halvdel af Romerbrevet 10:10. "Med hjertet tror man til retfærdighed." I anden halvdel af dette vers tilføjer Paulus: "Og med munden bekender man til frelse."

Paulus fremhæver her den direkte forbindelse mellem tro i hjertet og bekendelse med munden. Denne forbindelse mellem hjertet og munden er et af Skriftens store grundprincipper. Kristus siger selv:

"For ud af hjertets overflod, taler munden." (Matt. 12:34)

Vi kan udtrykke dette i moderne fraseologi [valg af ord] ved at sige: "Når hjertet er fuldt, flyder det over gennem munden." Følgende er derfor, at når vores hjerter er fulde af tro på Kristus, vil denne tro finde sit rette udtryk, når vi bekender Kristus åbenlyst med vores mund. En tro, der holdes tilbage i stilhed, uden nogen åben bekendelse, er en ufuldstændig tro, som ikke vil bringe de resultater og de velsignelser, som vi ønsker.

Paulus henviser til denne forbindelse mellem at tro og tale, når han siger:

"Men da vi har den samme trosånd, ifølge det, der står skrevet: '
Jeg troede, og derfor talte jeg', så tror vi også og taler derfor." (2 Kor. 4:13)

Læg mærke til den logiske sammenhæng, der angives af ordet derfor: "vi tror også og taler derfor." Paulus taler her om "troens ånd." Blot intellektuel tro i sindet kan måske tie; men tro, der er åndelig – tro, der er i menneskets ånd og hjerte – må tale. Det må udtrykkes i bekendelse med munden.

Faktisk, denne følger sandhed logisk af selve betydningen af ordet bekendelse. Det engelske ord confession - ligesom det græske ord homologia, som det er en oversættelse af - betyder bogstaveligt "at sige det samme som." Bekendelse betyder således for kristne, at vi siger det samme med munden, som Gud selv allerede har sagt i sit ord. Eller mere kort sagt stemmer vores munds ord overens med Guds ord.

Således er bekendelse i denne forstand det naturlige udtryk for hjertetro. Vi tror i vores hjerter, hvad Gud har sagt i sit ord - det er tro. Derefter siger vi naturligvis det samme med munden, som vi tror i vores hjerter – det er en bekendelse. Tro og bekendelse centrerer sig om én og samme ting – sandheden i Guds ord.

Der er en åbenbaring af Kristus i Hebræerbrevet, som yderligere understreger vigtigheden af skriftemål i forhold til tro. Kristus kaldes "vor bekendelses ypperstepræst" (Hebr. 3:1).

Det betyder, at Kristus i himlen tjener som vores advokat og repræsentant i respekt for enhver sandhed i Guds ord, som vi på jorden bekender til med vores mund. Men når vi undlader at bekende vores tro på jorden, giver vi Kristus ingen mulighed for at handle på vores vegne i himlen. Ved at lukke vores læber på jorden lukker vi også vores talsmands læber i himlen. Omfanget af Kristi ypperstepræstelige tjeneste på vores vegne i himlen er bestemt af omfanget af vores bekendelse på jorden.

Hvad er så hovedtrækkene ved tro som defineret og beskrevet i Bibelen?