Fundamentets Menu

Dag 64: Omvendelse Fra Døde Gerninger
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I Hebræerbrevet 6:1 er omvendelse defineret som "omvendelse fra døde gerninger," i Ap.g. 20:21 er det defineret som "omvendelse til Gud." Dette betyder, at vi i omvendelseshandling vender os bort fra vores døde gerninger og vender os mod Gud, parate til at høre og adlyde hans næste befaling.

Udtrykket "døde gerninger" omfatter alle handlinger og aktiviteter, der ikke er baseret på omvendelse og tro. Det omfatter endda religionens handlinger og aktiviteter – selv bekendende kristendom – hvis de ikke er bygget på dette grundlag. Det er i denne forstand, at Esajas råber:

"Men vi er alle som en uren ting, og al vores retfærdighed er som snavsede klude." (Es. 64:6)

Der er ingen henvisning her til handlinger af åben synd og ondskab. Selv de handlinger, der udføres i religionens og moralens navn, er ikke acceptable for Gud, hvis de ikke er baseret på omvendelse og tro. Næstekærlighed, bønner, kirkegang, enhver form for religiøs ritual og bestemmel!s - hvis de ikke er baseret på omvendelse og tro - er blot "døde gerninger" og "beskidte klude!"

Der er en anden kendsgerning om skriftens omvendelse, som skal understreges. Sand omvendelse begynder med Gud og ikke med mennesker. Det udspringer ikke af menneskets vilje, men af Guds frie og suveræne nåde. Bortset fra arbejdet med Guds nåde og bevægelsen af Guds Ånd, er mennesket, der er overladt til sig selv, ude af stand til at omvende sig. Af denne grund råber salmisten om genoprettelse.

"Genopret os, o Gud... og vi skal blive frelst!" (Sl. 80:3,7)

Ordet oversat med "genopret os" betyder bogstaveligt "få os til at vende tilbage." Jeremias bruger det samme ord i Klagesangene 5:21.

"Vend os tilbage til dig, Herre, og vi vil blive genoprettet."

Medmindre Gud først bevæger mennesket hen imod sig selv, kan mennesket ikke af egen vilje vende sig til Gud og blive frelst. Det første skridt er altid skabt af Gud.

I Det Nye Testamente udtrykte Kristus den samme sandhed.

"Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham (Joh 6:44)."

Den største krise ét hvert menneskeliv kommer i, er det øjeblik, hvor Ånden drager til omvendelse. Godkendelsen af denne dragning fører os til frelsende tro og evigt liv; afvisning, efterlader det synderen at fortsætte sin vej til graven og det uendelige mørke i en evighed uden Gud. Skriften gør det klart, at selv i dette liv er det muligt for et menneske at passere "omvendelsens sted" - for at komme til et punkt, hvor Guds Ånd aldrig mere vil drage ham til omvendelse, og hvor alt håb er tabt, selv før han træder ind i evighedens portaler.

Det er passende at afslutte dette studie med Kristi ord i Lukas 13:3 (gentaget i vers 5).

"Medmindre I omvender jer, vil I alle omkomme på samme måde."

Kristus talte om mænd, der døde i selve handlingen med at udføre en religiøs ritual; det vil sige en skare af galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet sig med deres egne ofre. Mens de udførte deres ofre i templet, var disse mænd blevet henrettet efter ordre fra den romerske guvernør, og deres blod var blevet blandet på tempelgulvet med deres ofre. Alligevel fortæller Kristus os, at disse mænd omkom; de gik til en tabt evighed. Selv deres religiøse offerhandling i templet kunne ikke redde deres sjæle, fordi den ikke var baseret på sand omvendelse.

Det samme er tilfældet med de religiøse ceremonier for mange bekendende kristne i dag. Ingen af disse religiøse aktiviteter er nogen erstatning for sand omvendelse. Uden en sådan omvendelse sagde Kristus selv: "... ligeså vil I alle omkomme" (Luk 13:3).

Bøn
Far, vær venlig at hjælpe mig til aldrig kun at falde i religiøse ritualer, men til virkelig at leve i tro og lytte til din stemme. Hjælp mig med at leve en livsstil med ægte, ydmyg omvendelse, så din herlighed kan ses i og gennem mig. Amen.

Dag 65: Tro Er En Solid Grund og Vished/Sikkerhed
OP