Fundamentets Menu

Dag 56: Guds Ord Vil Dømme Os
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Sidst, men ikke mindst er Guds ord også vores dommer. Gennem hele Bibelen understreges det, at med suveræn evig ret tilhører dommerembedet alene Gud. Dette tema går gennem hele Det Gamle Testamente. For eksempel siger Abraham til Herren: "Skal ikke hele jordens dommer gøre ret?" (1 Mos. 18:25). Jefta sagde: "Må Herren, Dommeren, afsige dom i dag" (Dom 11:27). Salmisten skrev: "Sandelig, han er Gud, som dømmer på jorden" (Sl. 58:11). Og Esajas sagde: "For Herren er vores Dommer" (Es. 33:22).

Når vi går videre ind i Det Nye Testamente, går vi ind i en mere fyldig åbenbaring af motiverne og metoderne til Guds dom. Kristus siger:

"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle blive frelst ved ham." (Joh. 3:17)

Igen læser vi i 2 Peter 3:9.

"Herren er ikke sløv med hensyn til sit løfte, som nogle regner svaghed, men er langmodig over for os
og ønsker ikke, at nogen skal gå til grunde, men at alle skal komme til omvendelse."

Disse vers – og mange andre som dem – åbenbarer, at Gud det glæder at forvalte barmhjertighed og frelse, men han er tilbageholdende med at uddele vrede og dom.

Denne modvilje fra Gud til at forkynde dom kommer til udtryk i den måde, hvorpå, som Det Nye Testamente åbenbarer, Guds dom i sidste ende vil blive fuldbyrdet. I første omgang, ved suveræn evig ret, tilhører dommen Gud Fader. Peter taler om "Faderen, som uden partiskhed dømmer efter hver ens gerning" (1 Pet. 1:17).

Her er dommen over alle mennesker klart angivet at være Guds Faders embede. Men Kristus åbenbarer, at Faderen i sin suveræne visdom har valgt at overlade al dom til Sønnen.

"For Faderen dømmer ingen, men har overgivet hele dommen til Sønnen,
for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen." (Joh. 5:22-23)

Igen siger Kristus:

"For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han givet Sønnen liv i sig selv og
har givet ham magt til også at holde dom, fordi han er Menneskesønnen." (Joh. 5:26-27)

Her ser vi, at dommerembedet er blevet overført fra Faderen til Sønnen. Der gives to grunde til dette. For det første fordi med dommerembedet følger også den ære, som tilkommer dommeren, og på den måde vil alle mennesker være forpligtet til at vise den samme ære mod Gud Søn, som de ville gøre mod Gud Fader. For det andet, fordi Kristus også er Menneskesønnen, såvel som Guds Søn – det vil sige, at han får del i den menneskelige såvel som i den guddommelige natur, og dermed er han i sin dom i stand til at tage hensyn til sin egen erfaring, for alle menneskelige køds svagheder og fristelser.

Men sådan er nåden og barmhjertigheden i den guddommelige natur i Sønnen, som i Faderen, at Kristus heller ikke er villig til at forkynde dommen. Af denne grund har Han til gengæld overført den endelige domsautoritet fra sin egen person til Guds ord.

"Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg;
thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden.
Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham;
Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg;
thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt,
det skal dømme ham på den yderste Dag. det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.."
(Joh. 12:47-48)

Dette afslører, at den endelige autoritet for al dom er tillagt Guds ord. Dette er den upartiske, uforanderlige standard for dømmekraft, som alle mennesker en dag skal svare på.

Bøn
Himmelske Fader, Herre Jesus, det fylder mig med taknemmelighed, at når jeg vil vise mig foran dit Dommersæde - vil jeg blive fundet hellig og ren, ikke fordi jeg har gjort alt rigtigt, men fordi du - kære Herre Jesus - i mit sted har taget på dig og udholdt al straf. Derfor er jeg fri for evigt!

Dag 57: Guds ord tillader os at undslippe dommen
OP