53

Dag 53: Guds Ords Spejl Viser Os Den Nye Skabninng
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går afsluttede jeg med en opfordring til faktisk at handle ud fra det, som Guds ord viser os om os selv. Det er netop på dette tidspunkt, at mange mennesker undlader at gøre ordentlig brug af Guds spejl til deres eget åndelige og evige tab. Ved at høre eller læse Guds ord og Guds Ånds bevægelse kommer de under overbevisning om de ting i deres hjerter og liv, som er urene, skadelige og ubehagelige for Gud. Når de således ser ind i Guds ords spejl, ser de deres egen åndelige tilstand, ligesom Gud ser den.

Deres umiddelbare reaktion er en sorg og anger. De erkender deres behov og deres fare. De kan endda gå frem til alteret i en kirke, bede og fælde tårer. Men deres reaktion går ikke længere end dette. Der er ingen reel virkningsfuld ændring i den måde, de lever på. Dagen efter er indtrykket begyndt at aftage. De begynder at falde til ro på deres gamle måder.

Meget snart glemmer sådan en person, hvilken slags mand han var. Han husker ikke længere de ubehagelige sandheder, som Guds spejl så klart og trofast åbenbarede for ham. Ubevægelig og selvtilfreds fortsætter han på en kurs, der fører ham længere og længere fra Gud.

Men Guds ords spejl åbenbare ikke kun det ubehagelige, men også det behagelige. Den åbenbare ikke kun, hvad vi er i vores egen faldne tilstand uden Kristus, men også hvad vi kan blive gennem troen på Kristus. Den åbenbare ikke kun vores egen retfærdigheds beskidte klude, men også frelsens pletfrie klædedragt og retfærdighedens skinnende klædedragt, som vi kan modtage gennem troen på Kristus. Den åbenbare ikke kun korruptionen og ufuldkommenhederne af "det gamle menneske" uden Kristus, men også helligheden og fuldkommenhederne af "det nye menneske" i Kristus.

Hvis vi, når Guds spejl først åbenbarer os sandheden om vores egen synd og urenhed, straks handler på denne åbenbaring – hvis vi omvender os, hvis vi tror og adlyder evangeliet – så ser vi ikke længere næste gang vi ser ind i spejlet vor gamle syndige natur. I stedet ser vi os selv, som Gud nu ser os i Kristus: tilgivet, renset, retfærdiggjort, en ny skabning. Vi er skabt til at forstå, at et mirakel har fundet sted. Det trofaste spejl afslører ikke længere vores synder eller vores fejl. Det åbenbare snarere for os:

"Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; gamle ting er gået bort; se, alt er blevet nyt.
Nu er alt dette fra Gud, som har forligt os med sig selv ved Jesus Kristus." (2 Kor. 5:17-18)

Ikke alene er det gamle borte, og alt er blevet nyt, men alt er af Gud. Med andre ord, Gud selv påtager sig ansvaret for ethvert træk og side af den nye skabning i Kristus, som den her er åbenbaret i hans eget spejl. Der er overhovedet intet i det af menneskets veje eller handlinger. Det hele er af Gud selv.

Lidt længere fremme i samme kapitel siger Paulus igen:

"For han har gjort Kristus, som ikke kendte synd, til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham." (v. 21)

Bemærk fuldstændigheden af udvekslingen: Kristus blev gjort til synd med vores syndighed, for at vi til gengæld kunne blive gjort retfærdige med Guds retfærdighed. Hvad er Guds retfærdighed? Det er en retfærdighed uden lyte og uden plet; en retfærdighed, som aldrig har kendt synd. Dette er den retfærdighed, som tilregnes os i Kristus. Vi er nødt til at se længe og alvorligt på dette i Guds spejl, indtil vi ser os selv der, som Gud ser os.

Bøn
Himmelske Fader, kære Herre Jesus, tak Helligånden for dit konstante rensende, helliggørende arbejde i mit liv... Hvor er jeg dig taknemmelig for, at de gamle ting - inklusive min gamle menneske - er død. For evigheden begyndende i dag, lever jeg nu for dig, som gjorde mig hellig og ren gennem dit offer. Jeg priser dig for din storhed! Amen.

Dag 54: Ånden arbejder, mens vi ser i spejlet
OP