26

Dag 26: Blive Født Påny
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Vi har understreget, at tro er den første virkning, der frembringes i sjælen af Guds ord, fordi tro af denne art er grundlæggende for enhver positiv transaktion mellem Gud og enhver menneskelig sjæl. Men uden tro er det umuligt at behage ham, for den, der kommer til Gud, skal tro, at han er til, og at han er en belønner for dem, der flittigt søger ham (Hebr. 11:6). Vi ser, at tro er den første og uundværlige reaktion fra den menneskelige sjæl i dens tilnærmelse til Gud.

"Den, der kommer til Gud, må tro." (Hebr. 11:6)

Efter troen er den næste store virkning fremkaldt af Guds ord i sjælen den åndelige oplevelse, som i Skriften kaldes "den nye fødsel" eller "at blive født på ny." Således siger Jakob om Gud:

"Af sin egen vilje fødte han os frem ved sandhedens ord, til at være en førstegrøde af hans skabninger." (Jakob 1:18)

Den genfødte kristne besidder en ny form for åndeligt liv frembragt i ham af Guds ord modtaget ved tro i hans sjæl. På samme måde beskriver apostlen Peter kristne som værende "født på ny, ikke af forgængelig sæd, men uforgængelig, ved Guds ord, som lever og bliver til evig tid" (1 Pet. 1:23).

Det er et princip, både i naturen og i Skriften, at sædens art bestemmer den arts liv, der frembringes af frøet. Et majsfrø producerer majs; et bygfrø producerer byg; et appelsinfrø producerer en appelsin. Sådan er det også med den nye fødsel. Sæden er Guds guddommelige, uforgængelige, evige Ord. Det liv, som dette frembringer, når det modtages ved tro i den troendes hjerte, er som sæden – guddommelig, uforgængelig, evig. Det er i virkeligheden selve Guds liv, der kommer ind i en menneskelig sjæl gennem hans ord.

Johannes skriver:

"Enhver der er født af Gud, synder ikke, for Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud." (1 Johannes 3:9)

Johannes relaterer direkte her til det sejrende kristnes liv på grund af sædens natur, som frembragte dette liv i ham – det vil sige Guds egen sæd – Guds ords uforgængelige sæd. Fordi sæden er uforgængeligt, er det liv, det frembringer, også uforgængeligt; det vil sige absolut ren og hellig. Imidlertid hævder dette skriftsted ikke, at en genfødt kristen aldrig kan begå synd. Inden for enhver genfødt kristen er en helt ny natur blevet til. Paulus kalder denne nye natur "det nye menneske" i modsætning med "det gamle menneske" - den gamle, fordærvede, fordærvede, faldne natur, som dominerer ethvert menneske, der aldrig er blevet født på ny (se Ef. 4:22-24).

Der er en fuldstændig modsætning mellem disse to: Det "nye menneske" er retfærdigt og helligt; "det gamle menneske" er fordærvet og korrupt. Det "nye menneske," der er født af Gud, kan ikke begå synd; "det gamle menneske" som er et produkt af menneskets oprør og fald, kan ikke lade være med at begå synd.

Den slags liv, som enhver genfødt kristen fører, er resultatet af samspillet i ham mellem disse to naturer. Så længe det "gamle menneske" holdes under kontrol, og det "nye menneske" udøver sin rette kontrol, er der ubesmittet retfærdighed, sejr og fred. Men hver gang den "gamle menneske" får lov til at hævde sig selv og genvinde sin kontrol, er den uundgåelige konsekvens svigt, nederlag og synd.

Vi kan opsummere kontrasten på denne måde: Den sande kristne, som er blevet genfødt af Guds ords uforgængelige sæd, har i sig muligheden for at leve et liv med fuldstændig sejr over synden. Det uigenfødte menneske, som aldrig er blevet født på ny, har intet andet valg end at begå synd. Han er uundgåeligt slave af sin egen korrupte, faldne natur.

Bøn
Himmelske Fader, tak for denne vidunderlige nyhed om, at jeg ikke behøver at synde. Tak for den indre frihed til at leve som en tilbeder af Dig, og at dette vækker et ønske i mig om at tjene Dig hver eneste dag! Fordi du er det værd, Herre. Amen.

Dag 27: Åndelig mælk: mad til den åndelige baby
OP