Fundamentets Menu

Dag 201: Ånd - Retsgyldig Bøn:
Helligånden Hjælper I Vores Svagheder

Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Et fjerde hovedformål med dåben i Helligånden vedrører den troendes bønsliv.

”På samme måde hjælper Ånden også i vores svagheder. For vi ved ikke, hvad vi skal bede om,
som vi burde, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.
Nu ved den, som ransager hjerterne, hvad Åndens attrå er, for han går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.”
(Rom. 8:26-27)

Paulus nævner en form for svaghed, som er fælles for alle troende i deres egen naturlige tilstand og bortset fra Helligånden. Det defineres af Paulus med ordene "for vi ved ikke, hvad vi skal bede om, som vi burde." Denne svaghed er ikke at vide, hvordan man beder i overensstemmelse med Guds vilje.

Den eneste, som vi kan henvende os til for at få hjælp i denne svaghed, er Helligånden, for Paulus siger:

"Ånden hjælper også i vores svagheder... Ånden selv går i forbøn for os... fordi han går i forbøn for de hellige efter Guds vilje."
(Rom. 8:26-27).

Paulus taler her om Ånden som en person, der bor i den troende, og som gør den troende til et kar eller en kanal, gennem hvilken han tilbyder bøn og forbøn.

Dette er bøn af en slags, som er langt over niveauet for den troendes egen naturlige forståelse eller evne. I denne form for bøn stoler den troende ikke på sine følelser eller sin forståelse. Han overgiver sit legeme til Helligånden som et tempel, hvori Ånden selv leder bøn, og han overgiver sine lemmer som redskaber, som Ånden kontrollerer med henblik på overnaturlig forbøn.

Med hensyn til bøn sætter Det Nye Testamente en standard, som den troende aldrig kan nå i sin egen naturlige styrke eller forståelse. På denne måde lukker Gud bevidst den troende ind på et sted, hvor han er forpligtet til enten at falde under den guddommelige standard eller på anden måde være afhængig af den iboende Ånds overnaturlige bistand.

For eksempel siger Paulus:

"...bed altid i Ånden." (Ef. 6:18)

Og igen:

"Bed uophørligt... Sluk ikke Ånden." (1 Tess. 5:17,19)

Ingen person kan i sin egen styrke eller forståelse opfylde disse befalinger. Ingen kan "bede altid" eller "bede uden ophør." Men det, der er umuligt i det naturlige, er gjort muligt ved Helligåndens iboende, overnaturlige tilstedeværelse. Af denne grund er Paulus omhyggelig med at understrege den troendes afhængighed af Helligånden. Han siger: "Bed altid... i Ånden," og igen: "Bed uophørligt ... Sluk ikke Ånden."

Bøn
Herre, hvor jeg længes efter, at min bøn bliver et ægte udtryk for, hvad din Helligånd ønsker at bede gennem mig. Når alt kommer til alt, hvis du beder gennem mig og min tunge er et instrument for din Ånd, så beder jeg i forlængelse af din vilje, så det vil være mest effektivt i den åndelige verden Tak fordi du hjælper mig, i Jesu Navn. Amen.

Dag 202: Åndskraftig Bøn: Ilden På Alteret
OP