Fundamentets Menu
Dag 200: Det Overnaturlige Bliver Normen
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Hvis vi studerer Det Nye Testamente med et åbent sind, er vi tvunget til at erkende, at hele livet og de første kristnes erfaringer var gennemsyret af det overnaturlige. Overnaturlige oplevelser var ikke noget tilfældigt eller ekstra nyt; de var en integreret del af deres liv som kristne. Deres bøn var overnaturlig; deres forkyndelse var overnaturlig; de blev overnaturligt ledt, overnaturligt bemyndiget, overnaturligt transporteret, overnaturligt beskyttet.
Fjern det overnaturlige fra Apostlenes Gerninger, og du står tilbage med noget, der ikke har nogen betydning eller sammenhæng. Fra Helligåndens kommen i Ap.g. 2 er det umuligt at finde et enkelt kapitel, hvor det overnaturlige ikke spiller en væsentlig rolle.
I beretningen om Paulus' tjenestegerning i Efesus finder vi et yderst opsigtsvækkende og tankevækkende udtryk.
"Nu udførte Gud usædvanlige mirakler ved Paulus' hænder." (Ap.g. 19:11)
Overvej underforståelsen af denne sætning "usædvanlige mirakler." Det græske kunne lidt frit oversættes til "mirakler af en art, der ikke sker hver dag." Mirakler var en daglig begivenhed i den tidlige kirke. Normalt ville de ikke have forårsaget nogen særlig overraskelse eller kommentarer. Men de mirakler, der blev givet her i Efesus gennem Paulus' tjeneste var sådanne, at selv den tidlige kirke fandt dem værdige til en særlig optegnelse.
I hvor mange kirker ville vi i dag finde anledning til at bruge udtrykket "mirakler af en art, der ikke sker hver dag"? I hvor mange kirker sker der i dag mirakler - endsige sker der hver dag?
Sandheden er, at hvor vi ikke ser og oplever det overnaturlige, har vi ingen ret til at tale om nytestamentlig kristendom. Disse to ting – den overnaturlige og nytestamentlige kristendom – er uadskilleligt sammenvævet.
Uden det overnaturlige har vi måske Det Nye Testamentes lære, men det er bare lære, ikke erfaring. En sådan lære, adskilt fra overnaturlig erfaring, er af den art, som Paulus beskriver.
"For bogstavet dræber, men Ånden giver liv." (2 Kor. 3:6
)
Kun Helligånden kan give liv til bogstavet i Det Nye Testamentes lære og gøre den læren til en levende, personlig, overnaturlig livsstil for hver troende. Et hovedformål med dåben i Helligånden er at gøre netop dette.
Bøn
Fader Gud, hjælp mig til at leve meget mere i det overnaturlige, hvor mirakler bliver normale. Jeg længes efter en hverdag, hvor bøn og mirakler er 'normale,' Herre. Tak fordi du lade dette vokse i mig, min familie og dem omkring mig, i Jesu Navn. Amen.
Dag 201: Ånd - Bemyndiget Bøn: Helligånden Hjælper I Vores Svagheder
OP