Fundamentets Menu
Dag 196: Fra Jerusalem Og Ud I Verden
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går læste vi, at dåben i Helligånden er som et personligt brev til os fra himlen, fra den herliggjorte Kristus. Det er et bevis på, at han lever og har al magt!

I 1 Peter 3:22 skriver Peter om Kristus efter hans opstandelse:

"...han som er faret til himlen og er ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham."

Jeg bliver mindet om en samtale, jeg engang havde, mens jeg tjente som rektor på et kollegium i Østafrika, med en præst fra en af de ældre kirkesamfund. Denne præst spurgte mig om min personlige oplevelse ved modtagelsen af dåben i Helligånden. Han betegnede oplevelsen med titlen " Pinsebevægelsen," og han betragtede åbenbart det hele med en vis mistænksomhed, som et produkt af en eller anden ny og excentrisk religiøs sekt.

"Lad mig nu se," sagde han. "Det startede i Amerika, tror jeg. Det kommer fra USA, ikke?”

"Åh nej!" svarede jeg. "Det tager du helt fejl af! Denne ting begyndte i Jerusalem, og den kommer fra himlen!"

Sådan er det med enhver troende, der har modtaget dåben i Helligånden, som de første disciple modtog den på pinsedagen. Denne oplevelse giver ham en ny, direkte kontakt i to retninger:

1 Med den herliggjorte Kristus ved Faderens højre hånd i himlen.

2 Med den nytestamentlige kirke, som den blev til i Jerusalem, og som den derefter er afbildet i Apostlenes Gerninger.


Dåben i Helligånden giver en ny mening, en ny virkelighed, en ny forsikring, både hvad angår Kristi ophøjelse og den nytestamentlige kirkes liv og virke. Ting, som før var historiske eller læremæssige kendsgerninger accepteret af bar tro, bliver, for hver åndsfyldt troende, spændende realiteter i hans egen erfaring.

Dette er i overensstemmelse med udsagnet om, at i Kristi jordiske tjenestetid "var Helligånden endnu ikke udgydt, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort" (Joh 7:39).

Vi har allerede tidligere set, at Helligånden ikke kunne gives til kirken, før Kristus blev herliggjort af Faderen i himlen. Kun den herliggjorte Kristus var værdig til at udøve det privilegium, overdraget af Faderen, at give denne vidunderlige gave. Derfor var det faktum, at denne gave blev overdraget disciplene på Pinsedagen, det er i sig selv et bevis på, at Kristus var blevet herliggjort.

Bøn
Tak, himmelske Fader, fordi du lader mig også opleve den særlige fylde af din Ånd dagligt. Tak for den trofaste, kærlige Hjælper, Trøster, Vejleder og Lærer, som Herren Jesus selv har gjort Helligånde kendt. Jeg priser dig for den vidunderlige Forsørger, i Jesu Navn. Amen.

Dag 197: Helligånden Er Kristi Repræsentant
OP