Fundamentets Menu
Dag 190: Åndens Fylde Går Sammen Med Guds Ord
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går sluttede vi af med Lukas 4:1-2:
"Da Jesus blev fyldt med Helligånden, vendte han tilbage fra Jordan
og blev ført af Ånden ud i ørkenen, idet han blev fristet i fyrre dage af djævelen." (Luk. 4:1-2)

Lukas understreger på dette tidspunkt, at Jesus nu var "fyldt med Helligånden." Dette var selve årsagen til, at han blev kastet i direkte konflikt med djævelen på dette stadium i hans tjeneste.

I de næste elleve vers fortæller Lukas, hvordan Jesus mødte og overvandt djævelens tre på hinanden følgende fristelser. Han konkluderer:

"Så vendte Jesus tilbage i Åndens kraft til Galilæa." (Luk. 4:14)

Læg mærke til den nye sætning, Lukas bruger her: "i Åndens kraft." Da Jesus gik ud i ørkenen, var han allerede "fyldt med Ånden." Men da han kom ud af ørkenen, kom han "i Åndens kraft." Dette repræsenterer et højere niveau af åndelg oplevelse. Helligåndens fulde kraft stod nu frit til hans rådighed til brug i hans gudsbestemte tjeneste. Hvordan var han kommet ind i dette højere erfaringsniveau? Ved at møde og overvinde djævelens ansigt til ansigt.

Ydermere brugte Jesus et våben, og kun ét, til at overvinde Satan – "Åndens sværd, som er Guds ord" (Ef. 6:17). Hver gang djævelen fristede ham, begyndte Jesus sit svar med sætningen "Der står skrevet." Det vil sige, at han mødte djævelen med det direkte citat af Guds skrevne ord. Mod dette våben har djævelen intet forsvar.

Denne del af erfaring af Jesus er et mønster for alle dem, der vil følge ham ind i det åndsfyldte liv og tjeneste. I enhver troendes liv er det Guds uforanderlige formål, at Helligåndens fylde skal forenes med den regelmæssige, effektive brug af Guds ord. Kun på denne måde kan den troende forvente at komme sejrrig gennem de nye åndelige konflikter, som dåben i Helligånden uundgåeligt vil bringe over ham.

Eftersom Guds Ord kaldes "Åndens sværd," følger det, at den troende, der ikke bruger Guds Ord, automatisk fratager Helligånden det vigtigste våben, som Han ønsker at bruge på den troendes vegne. Som et resultat bliver den troendes hele åndelige beskyttelse utilstrækkelig.

På den anden side vil den troende, der på dette stadium trofast studerer og anvender Guds ord, opdage, at dette våben nu bliver brugt på hans vegne med en magt/kraft og en visdom, der er langt større end hans egen – som er Helligåndens kraft og visdom.

Bøn
Himmelske Fader, hvor jeg længes efter, at kraften og visdommen i dit ord og din ånd skal bruges i åndelig kamp for de formål, du giver mig. Hjælp mig med at give plads i mit liv til virkningen af ??din Helligånds kraft, i Jesu navn Amen.

Dag 191: Kraft Til At Vidne
OP