Fundamentets Menu

Dag 187: Udnyttelse Af Guds Samlede Forsørgelse
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går har vi set, at vi skulle iføre os hele Guds rustning uden at udelade noget. Det samme princip gælder for hele Guds forsørgelse for den kristne. Epafras bad om, at de kristne i Kolosse "må stå fuldkomne og fuldstændige i al Guds vilje" (Kol. 4:12). For at stå således fuldkommen og fuldstændig i Guds viljes fylde, må en kristen benytte sig af alt det, som Gud har sørget for ham gennem Kristus. Han kan ikke udelade nogen del af Guds samlede forsyning og så forvente, at en anden del vil tjene som erstatning for det, der er blevet udeladt.

Alligevel er det netop på dette tidspunkt, at så mange kristne kommer på afveje i deres tankegang. Bevidst eller ubevidst begrunder de, at fordi de ved, at de har benyttet sig af nogle dele af Guds forsyning for dem, behøver de ikke bekymre sig om andre dele, som de har udeladt.

Nogle kristne lægger f.eks. stor vægt på at forkynde mundtligt, men de forsømmer de praktiske sider af den daglige kristne livsstil. Omvendt er andre kristne forsigtige med deres adfærd, men undlader at vidne åbent for deres venner og naboer. Hver af disse typer kristne har en tendens til at kritisere eller foragte den anden. Alligevel er begge ens fejl. Et godt kristent liv er ingen erstatning for at vidne mund til mund. På den anden side er forkyndelse ved mund til mund ingen erstatning for et godt kristent liv. Gud kræver begge dele. Den troende, der udelader enten det ene eller det andet, står ikke perfekt og komplet i al Guds vilje.

Mange andre lignende tilfælde kunne citeres. For eksempel lægger nogle troende stor vægt på åndelige gaver, men forsømmer åndelig frugt. Andre lægger al deres vægt på åndelig frugt, men viser ingen iver i at søge åndelige gaver. Paul siger:

"Forfølge kærligheden [det vil sige åndelig frugt], og begær åndelige gaver." (1 Kor. 14:1)

Med andre ord kræver Gud både åndelige gaver og åndelig frugt. Gaver er ingen erstatning for frugt, og frugt er ingen erstatning for gaver.

Igen, i præsentationen af evangeliet er der dem, som kun understreger kendsgerningerne om Guds forudviden og forudbestemmelse; andre præsenterer kun de tekster, som handler om menneskets frie reaktion. Disse to forskellige tilgange fører ofte til en slags læremæssig konflikt. Alligevel er hver i sig selv ufuldstændig og endda vildledende. Den samlede frelsesplan rummer både plads til Guds forudbestemmelse og for menneskets frie valg. Det er forkert at lægge vægt på den ene og udelukke den anden.

Det samme generelle princip gælder også for dåben i Helligånden. For de troende, der oprigtigt ønsker at indgå i hele fylden af det sejrende og frugtbare kristent liv, er dåben i Helligånden den største enkelthjælp, som Gud har givet. Men alligevel er det ingen erstatning for nogen af de andre hoveddele af kristen erfaring eller tjeneste.

For eksempel er dåben i Ånden ingen erstatning for almindeligt personligt bibelstudium eller for et dagligt liv med indvielse og selvfornægtelse eller for trofast deltagelse i en åndelig sindet lokal kirke.

Bøn
Himmelske Fader, tak for forudbestemmelsens vidunder, som fortæller mig, at du har valgt mig, fra verdens grundlæggelse, til at blive adopteret som dit barn. Tak for at du virker i mig gennem din Ånd, så jeg ville sige "ja" til din invitation til at være dit barn, i Jesu navn Amen.

Dag 188: Dåben I Helligånden Alene Er Ingen Garanti For Resultater
OP