Fundamentets Menu
Dag 185: Samarbejde Med Helligånden
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
I går har vi set, at Helligånden ikke er en diktator, og han vil ikke tvinge os til at gøre ting mod vores egen vilje. Nogle troende begår netop denne fejl, når de søger dåben i Helligånden. De forestiller sig, at Helligånden vil bevæge dem så kraftigt, at de bogstaveligt talt vil blive tvunget til at tale med andre tunger, uden nogen handling af deres egen vilje. Dette vil dog aldrig ske. Overvej oplevelsen af de første disciple på pinsedagen, som beskrevet i Ap.g. 2:4.
"Og de blev alle fyldt med Helligånden, og [de] begyndte at tale i andre tunger, som Ånden gav dem at tale."
Disciplene begyndte først selv at tale, og så gav Helligånden dem at tale. Hvis disciplene aldrig frivilligt var begyndt at tale, ville Helligånden aldrig have givet dem en udtalelse. Han ville aldrig have tvunget dem til at tale uden deres eget frivillige samarbejde. I denne sag om at tale i andre tunger, skal der være et samarbejde fra den troendes side med Helligånden.
Nogen har opsummeret dette tovejsforhold mellem Helligånden og den troende som følger: Den troende kan ikke gøre det uden Helligånden; Helligånden vil ikke gøre det uden den troende.
Dette samarbejde med Helligånden fortsætter med at være lige så nødvendigt selv efter at have modtaget dåben i Helligånden. Her begår nogle troende igen en stor fejl ved at antage, at efter at de har modtaget den indledende fylde af Helligånden, med beviset på at tale i tunger, derefter vil Helligånden automatisk udøve fuld kontrol over hele deres væsen uden yderligere reaktion eller samarbejde fra deres side. Men det er langt fra sandt.
Vi har allerede citeret Paulus for at sige: "Herren er Ånden" (2 Kor. 3:17). Helligånden er i sandhed Herre – lige så fuldt ud som Gud Fader og Gud Søn. Men han, ligesom Faderen og Sønnen, venter på, at den troende anerkender hans herredømme.
For at gøre Åndens herredømme til en effektiv realitet i dit daglige liv, må du som troende til stadighed give efter for Åndens kontrol hvert område af hans personlighed og hver område af hans liv. Nogen har meget sandt sagt, at det kræver mindst lige så meget tro, indvielse og bøn at blive fyldt med Ånden, som det krævede for at modtage den første fylde.
Dåben i Helligånden er ikke det endelige mål for den kristne oplevelse; det er en indledende indgang, der fører ind i et nyt kristent liv. Efter at være kommet ind gennem denne port, har hver troende et personligt ansvar for at fortsætte med tro og beslutsomhed og selv udforske alle de vidunderlige muligheder i dette nye rige, som han er trådt ind i.
Du som er troende, der undlader at indse og anvende denne sandhed, vil opleve få, om nogen, af de fordele eller velsignelser, som Gud havde tiltænkt ham gennem dåben i Helligånden. Efter al sandsynlighed vil en sådan troende blive en skuffelse og en anstødssten, både for sig selv og for andre kristne.
Bøn
Herre Jesus, tak fordi du giver mig lov til at række ud til dig hver dag for at være fyldt af din Helligånd, så jeg kan bruge alle de vidunderlige gaver og muligheder, som du har til mig, og velsigne andre med dem, i Jesu navn Amen.
Dag 186: Vi Bør Ikke Springe Over Noget
OP