172

Dag 172: Lydighed
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Grupper af kristne forskellige steder i dag bliver truet af den samme slags fejl, som Paulus advarede galaterne imod. Der er mange steder i dag en tendens til at påtvinge dem en eller anden form for system eller teknik, der søger Helligåndens gave.

Den præcise form for teknik varierer fra gruppe til gruppe. Nogle steder er der lagt vægt på en bestemt holdning eller attitude. Andre steder ligger vægten mere på en speciel form for ord eller gentagelsen af visse sætninger.

Instruktion i denne retning til dem, der søger Helligånden, er ikke nødvendigvis ubibelsk, men den store fare er, at den særlige holdning eller form for ord, i stedet for blot at være en hjælp til troen, kan blive en erstatning for den. I dette tilfælde besejrer teknikken sine egne mål. I stedet for at hjælpe søgende med at modtage Helligånden, forhindrer det dem faktisk i at gøre det.

Som et resultat af denne form for teknik møder vi ofte de vedvarende søgende, der siger: ”Jeg har prøvet alt! Jeg har prøvet at prise... Jeg har sagt: 'Hallelujah'... Jeg har løftet mine hænder i vejret... Jeg har råbt... Jeg har gjort alt, men det virker bare ikke." Uden at være klar over det, begår de den samme fejl, som galaterne gled ind i: De erstatter gerninger med tro, en teknik er den simple hørelse af Guds ord.

Hvad er midlet? Præcis hvad Paulus foreslår galaterne: at vende tilbage til troens hørelse. Vedvarende søgere som disse har ikke brug for at prise mere, mere råben eller mere opløftning af deres hænder. De har brug for ny instruktion fra Guds ord om det frie forråd af Guds nåde.

Som et generelt princip, hvor end folk søger Helligåndens gave, bør en periode med undervisning fra Guds ord altid gå forud for enhver bøn. For mit eget vedkommende, hvis jeg fik tildelt tredive minutter til at hjælpe troende, der søger Helligåndens gave, ville jeg bruge mindst halvdelen af den tid – de første femten minutter – på at give undervisning i Skriften. De næste femten minutter, viet til bøn, ville give langt mere positive resultater end hele tredive minutter givet til bøn uden forudgående undervisning.

Vi ser altså, at det grundlæggende krav for at modtage Helligåndens gave defineres af Paulus ved troens hørelse. Vi skal dog passe på med at vogte os mod en falsk tolkning af, hvad der menes med tro. Tro er ikke en erstatning for lydighed. Tværtimod manifesteres sand tro altid i lydighed. Således bliver lydighed både prøven og beviset på tro. Dette gælder lige så meget for modtagelsen af Helligånden som på ethvert andet område af Guds nåde.

I sit forsvar for det jødiske råd fokuserer Peter på lydighed som det rette udtryk for tro.

"Og vi er hans vidner til disse ting, og det er også Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham." (Ap.g. 5:32)

Når Paulus taler om Helligåndens gave, understreger Paulus troen, mens Peter understreger lydighed. Der er dog ingen konflikt mellem de to. Sand tro er altid forbundet med lydighed. Fuldstændig tro resulterer i fuldstændig lydighed. Peter siger her, at når vores lydighed er fuldstændig, er Helligåndens gave vores.

Bøn
Far, jeg ønsker at lære altid at forbinde tro i mit liv med lydighed. Hjælp mig med at forstå din stemme og din vejledning hver dag, så min tro fører til lydighed mod din røst, så jeg kan velsigne andre mennesker med dit nærvær gennem mig. Amen.

Dag 173: Vandre I Tro Og Lydighed
OP