Fundamentets Menu
Dag 166: Faderens Løfte
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Disse karakteristiske træk ved gaven giver to grunde til, at den ikke kunne gives, så længe Kristus forblev i legemeig tilstedeværelse på jorden.
For det første, mens Kristus var til stede på jorden, var han den personlige, autoritative repræsentant for Guddommen. Der var intet behov og intet sted for, at Helligånden også var personligt til stede på jorden på samme tid. Men efter Kristi himmelfart var vejen åben for, at Helligånden kunne komme til jorden som en person. Det er Helligånden som nu er den personlige repræsentant for Guddommen, her på jorden
For det andet kunne Helligåndens gave ikke gives før efter Kristi himmelfart, fordi enhver troendes krav om at modtage den på ingen måde er baseret på den troendes egne fortjenester, men blot og udelukkende på fortjenesten for Kristi offerdød og opstandelse. Ingen kunne derfor modtage gaven, før Kristi forsoningsværk var fuldført.
Paulus knytter Åndens løfte direkte til Kristi forsoning.
"Kristus har forløst os fra lovens forbandelse, idet han er blevet en forbandelse for os (for der er skrevet: 'Forbandet er enhver, som hænger på et træ'), for at Abrahams velsignelse skulle komme over hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kan modtage Åndens løfte ved tro."
(Gal 3:13-14)
Paulus fastslår her to kendsgerninger af stor betydning vedrørende Helligåndens gave til den kristne troende.
Først og fremmest er det kun gennem Kristi forløsningsværk på korset, at den troende nu kan modtage Åndens løfte. Faktisk var dette et hovedformål, som Kristus led på korset for. Han døde og udgød sit blod, for at han derved kunne købe en dobbelt juridisk ret: sin egen ret til at skænke, og den troendes ret til at modtage, denne dyrebare gave fra Helligånden.
Modtagelsen af gaven afhænger således ikke på nogen måde af den troendes egne fortjenester, men udelukkende af Kristi fyldestgørende soning. Det er gennem tro, ikke ved gerninger.
For det andet bemærker vi, at Paulus bruger udtrykket "Åndens løfte," for han siger, "for at vi kan modtage Åndens løfte ved tro." Dette stemmer overens med Jesu sidste befaling til sine disciple lige før hans opstigning til himlen.
"Se, jeg sender min Faders løfte til jer; men bliv i byen Jerusalem, indtil du bliver udrustet med kraft fra det høje." (Luk 24:49)
Jesus taler her til sine disciple om dåben i Helligånden, som de skulle modtage i Jerusalem på Pnsedagen. Han bruger to sætninger til at beskrive denne oplevelse. Han kalder det en udrustelse "med kraft fra det høje" og også "Min Faders løfte."
Denne anden sætning, "min Faders løfte," giver os et vidunderligt indblik i Guds Faders sind og hensigt med hensyn til Helligåndens gave. Nogen har konservativt anslået, at Bibelen indeholder syv tusinde forskellige løfter givet af Gud til hans troende folk. Men blandt alle disse syv tusinde løfter fremhæver Jesus én fra alle de andre som værende i en unik forstand Faderens særlige løfte for hvert af hans troende børn. Hvad er dette unikke og særlige løfte? Det er, hvad Paulus kalder "Åndens løfte."
Bøn
Far, sikke en speciel ting at huske, at modtagelsen af Din Helligånd var sådan et meget specifikt løfte fra Dig. Virk dybt i mig Herre, din Helligånds særlige karakter, som konstant virker igennem i mit liv, så jeg i stigende grad ligner dig. Amen.
Dag 167: Planlagt Før Tidens Begyndelse
OP