Fundamentets Menu

Dag 156: Og Disciplene Blev Fyldt Med Glæde
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

En almindelig opfattelse i dag er, at dåben i Helligånden er en intens følelsesmæssig oplevelse. Et ord, der ofte bruges i denne forbindelse, er "begejstring." Denne opfattelse af dåben i Helligånden får hovedsagelig sin støtte fra to kilder.

For det første er der teologer, som faktisk ikke selv har erfaringen, men som teoretiserer om den på grundlag af passager i Det Nye Testamente eller de tidlige kirkefædres skrifter. Af en eller anden grund har disse teologer valgt ordet ekstase eller ekstatisk for at opsummere den væsentlige natur af denne overnaturlige oplevelse.

For det andet lægger mange troende, som faktisk har modtaget oplevelsen, hovedvægten på deres egne subjektive, følelsesmæssige reaktioner, når de vidner om den for andre. Resultatet er, at de formidler, ofte uden mening at gøre det, indtrykket af, at oplevelsens væsentlige karakter er følelsesmæssig. Den følelse, der oftest nævnes, er sandsynligvis glæde.

Når vi nu overvejer forholdet mellem følelserne og dåben i Helligånden, gør vi klogt i at begynde med at anerkende to vigtige fakta.

For det første er mennesket et følelsesmæssigt væsen. Hans følelser udgør en integreret og vigtig del af hans samlede personlighed Derfor har menneskets følelser en vigtig rolle at spille i dets totale tilbedelse og tjeneste for Gud. Ægte omvendelse hverken undertrykker eller udsletter følelserne. Ægte omvendelse befrier tværtimod først og omdirigerer derefter følelserne. Hvis en mands følelser ikke er blevet bragt under Helligåndens kontrol og kraft, så er formålet med denne mands omvendelse endnu ikke opfyldt.

For det andet er ordet glæde i Skriften ofte tæt forbundet med Helligånden. For eksempel er Åndens frugt, som angivet i Galaterne 5:22, først kærlighed, derefter glæde og så videre. På denne liste kommer glæde umiddelbart efter selve kærligheden, som er Åndens primære frugt. Igen læser vi om de første kristne i Antiokia:

"Og disciplene blev fyldt med glæde og af Helligånden." (Ap.g. 13:52)

Vi ser altså, at glæden i Det Nye Testamente ofte er tæt forbundet med Helligånden.

Ikke desto mindre kan læren om, at intens glæde eller enhver anden stærk følelse i sig selv udgør bevis på dåben i Helligånden, ikke forenes med Det Nye Testamente. Det er der to hovedårsager til, som vi vil diskutere i de følgende dage.

Bøn
Herre, tak for Helligåndens glæde. Men hjælp mig til ikke at være afhængig af mine følelser, og til ikke at se det som 'bevis' om Du er der eller ej, eller om jeg er fyldt med Din Ånd eller ej. Jeg vil lære at vandre i tro, ikke ved at se! Amen.

Dag 157: Der Er Ingen Tekster, Hvor Følelser Er Givet Som Bevis
OP