Fundamentets Menu

Dag 147: Bed Om Helligånden
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Vi har nu nøje overvejet fire forskellige grupper af mennesker, der er blevet skildret i Det Nye Testamente: 1) apostlene, 2) Samarias folk, 3) disciplene i Efesus, 4) Kornelius og hans husstand. Af disse fire grupper har vi tydeligt set, at de tre første – apostlene, Samarias folk, disciplene i Efesus – alle var blevet omvendt, før de modtog Helligånden. Deres modtagelse af Helligånden var en separat og efterfølgende oplevelse efter deres omvendelse.

Der er ikke noget andet tilfælde, bortset fra Kornelius og hans husstand, hvor folk modtog Helligånden på samme tid, som de troede på Kristus. Vi er derfor berettigede til at konkludere, at Kornelius og hans husstands oplevelse er undtagelsen snarere end reglen.

På grundlag af denne omhyggelige undersøgelse af Det Nye Testamentes optegnelse kan vi nu fremsætte følgende konklusioner.

1 Det er normalt for en kristen at modtage Helligånden som en separat og efterfølgende oplevelse efter omvendelse.

2 Selv hvis en person modtager Helligånden ved omvendelse, forbliver modtagelsen af
Helligånden logisk set stadig en særskilt oplevelse fra at blive omvendt.

3 Uanset om en person modtager Helligånden ved omvendelse eller
efter omvendelse, forbliver beviset på, at vedkommende har modtaget Helligånden,
stadig det samme: personen taler i tunger, som Helligånden udtaler.

4 Kendsgerningen, at en person virkelig er blevet omvendt,
udgør ikke i sig selv et bevis på, at vedkommende har modtaget Helligånden.

Denne konklusion vedrørende forholdet mellem omvendelse og modtagelse af Helligånden er hovedsageligt baseret på et studium af Apostlenes Gerninger. Det er dog i fuld overensstemmelse med Jesu lære i evangelierne. Jesus fortalte sine disciple:

"Hvis I da, der er onde, forstår at give gode gaver til jeres børn, hvor meget mere vil jeres
himmelske Fader så ikke give Helligånden til dem, der beder ham!" (Luk 11:13)

Læren i dette vers – forstærket af de eksempler, der går forud for det, om en søn, der beder sin far om brød, om en fisk og om et æg – er, at Gud, som den himmelske Fader, er villig til at give Helligånden til hans troende børn, hvis de vil beder om det. Imidlertid må en person først sætte sin tro på Kristus for at blive et Guds barn.

Jesus lærer derfor tydeligt ikke, at Helligånden modtages ved omvendelse, men snarere at det er en gave, som enhver omvendt troende har ret til at bede om, som et barn fra hans eller hendes Fader. Desuden pålægger Jesus bestemt Guds børn en forpligtelse til at bede deres himmelske Fader specifikt om denne Helligåndsgave. Det er derfor ikke skriftmæssigt for en kristen at antage, eller at hævde, at han automatisk modtog Helligåndens gave ved omvendelse uden at bede om det.

Bøn
Himmelske Fader, jeg antager heller ikke, at jeg på baggrund af min omvendelse - som i øvrigt Din Ånd har virket i mig - også automatisk har modtaget dåben i Helligånden på den måde, som vi har studeret. Derfor beder jeg dig Herre, fyld mig igen i dag med din Ånd! Amen.

Dag 148: Jesu Lære
OP