Fundamentets Menu

Dag 132: Livet På Grund Af Retfærdighed
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går har vi set, hvordan Paulus bekræfter, at vi må regne os selv som døde for synden og leve for retfærdigheden. Peter præsenterer den samme sandhed med lige stor klarhed. Når han taler om formålet med Kristi død på korset, siger han:
"som selv bar vore synder på sit legeme op på træ, for at vi, efter at de døde fra synderne, skulle leve for retfærdigheden - ved hvis sår vi har fået lægedom." (1 Pet. 2:24)
Peter præsenterer også de to komplementære aspekter af den forandring der finder sted i den troende, som accepterer Kristi sonende død på hans vegne:

1 Syndernes død

2 At leve for retfærdighed

Faktisk erklærer Peter, at dette er det højestte formål med Kristi død på korset: "at vi, efter at vi er døde fra synderne, skal leve for retfærdighed."

Betingelsen for at være død fra synder og leve for retfærdighed er noget langt ud over den blotte tilgivelse af tidligere synder. Faktisk tager det den troende ind i et helt andet område af åndelig erfaring. Flertallet af bekendende kristne i næsten alle kirkesamfund har en eller anden form for tro på, at deres tidligere synder kan tilgives. Faktisk er det nok hovedårsagen til, at de går i kirke – med det formål at skrifte og opnå tilgivelse for de synder, de har begået.

Imidlertid har de ingen tanke eller forventning om at opleve nogen indre forvandling af deres egen natur. Resultatet er, at efter at have bekendt deres synder, forlader de kirken uændret og fortsætter med at begå den samme slags synder, som de har bekendt. Med tiden er de tilbage i kirken igen og bekender de samme synder.

Dette er en menneskeskabt religion på det menneskelige plan, som nogle af de ydre former for kristendom er knyttet til. Det har lidt eller intet til fælles med den frelse, Gud tilbyder den sande troende gennem troen på Kristi forsoning.

Guds centrale formål med Kristi forsoning var ikke blot, at mennesket skulle være i stand til at modtage tilgivelse for sine tidligere syndige handlinger, men snarere, at det, når det først er blevet tilgivet fra fortiden, skulle være i stand til at træde ind i en ny verden af åndelig erfaring. Fra nu af skulle han være død for synder, men levende for Gud og for retfærdighed; han skulle ikke længere være syndens træl; synden skulle ikke længere have nogen herredømme over ham.

Dette er blevet muligt, fordi Kristus i sin forsoning ikke blot påtog sig skylden for vores syndige handlinger og derefter betalte den fulde straf for alle disse handlinger. Ud over dette gjorde Kristus sig til ét med vores fordærvede, faldne, syndige natur; og da han døde på korset, ifølge Skriften, døde vores gamle natur - "vores gamle menneske," "syndens legeme" - i ham og med ham.

Bøn
Herre Jesus, tak for den herlige sandhed, at min gamle, syndig og sygdomsramte menneskelige natur døde i Jesus Kristi offer på korset, og at jeg som følge heraf ikke længere er slave af den 'hersker,' men at jeg nu er fri hver dag til at overgive mig til Din lov! Amen.

Dag 132: Vi Regner Os Selv Døde Fra Synd, Men Levende For Gud
OP