Fundamentets Menu

Dag 128: Hvordan Guds Nåde Virker
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Vi vil fuldende vores studie af den kristne dåb ved at forklare ud fra undervisningen i Det Nye Testamente, den åndelige betydning af denne bestemmelse/forordning.

Nøgleteksten, der afslører denne sandhed, findes i Romerbrevet:

"Hvad skal vi så sige? Skal vi blive i synd, for at nåden kan kan blive i overflod? B estemt ikke! Vi som var døde fra synden, Hvordan kan vi stadig leve i den? Eller ved I ikke, at så mange af os, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Derfor blev vi begravet med ham ved dåben til døden, for at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, således skulle vi også vandre i et nyt liv. For hvis vi er blevet forenet i hans døds lighed, skal vi også være i lighed med hans opstandelse, idet vi ved dette, at vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at syndens legeme skulle tilintetgøres, at vi skulle ikke længere være syndens slaver. For den, der er død, er blevet befriet fra synd." (6:1-7)

I Romerbrevet 5 understregede Paulus overfloden af Guds nåde mod dybden af menneskets synd.

"Men hvor synden var i overflod, var nåden meget mere større." (v. 20

)
Dette leder til det spørgsmål, Paulus stiller i Romerbrevet 6:1: ”Hvad skal vi så sige? Skal vi fortsætte i synd, for at nåden kan blive større?” Med andre ord forestiller Paulus sig, at nogen spørger: ”Hvis Guds nåde står i forhold til menneskets synd, den er overflod, hvor synden er i overflod,, skal vi så bevidst fortsætte med at synde, for at Guds nåde kan blive endnu mere i overflod over for os? Er dette måden at benytte os af Guds nåde over for syndere?”

Paulus' svar på dette farlige forslag påpeger, at det er baseret på en fuldstændig misforståelse af, hvordan Guds nåde virker. For at en synder kan benytte sig af Guds nåde, skal der være en bestemt, personlig transaktion ved tro mellem synderen og Gud. Arten af denne transaktion er sådan, at den frembringer en total forvandling i synderens personlighed.

Der er to modsatrettede, men gensidigt supplerende sider af denne forvandling frembragt af Guds nåde i synderens personlighed. Først er der en død – en død fra synden og det gamle liv. Så er der et nyt liv – et liv levet i Gud og i retfærdighed.

I lyset af denne kendsgerning om den måde, hvorpå Guds nåde virker i synderen og de resultater, den frembringer, står vi over for to alternative, gensidigt udelukkende muligheder: Hvis vi har benyttet os af Guds nåde, er vi døde for synden; på den anden side, hvis vi ikke er døde for synden, så har vi ikke benyttet os af Guds nåde. Det er derfor ulogisk og umuligt at tale om at benytte os af Guds nåde og samtidig leve i synd. Disse to ting kan aldrig gå sammen. Paulus påpeger dette i Romerbrevet 6:2: “Sandelig ikke! Hvordan skal vi, der døde fra synden, leve længere i den?”

Bøn
Herre, tak for din overflod af din nåde, men også at du fortsætter med at ændre min karakter på en sådan måde, at jeg ikke vil misbruge din nådes overflod. Tak, min himmelske Fader, for den konstant rensende og forvandlende virkning af Din nåde i mit liv. Amen.

Dag 129: Hvad Betyder 'Død Fra Synd'?
OP