120

Dag 120: Kristen dåb – Opfyldelse Af Al Retfærdighed
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Med dette i tankerne, lad os vende tilbage til grunden, som Jesus selv gav for at blive døbt, og undersøge hans ord mere detaljeret: "således er det passende for os at opfylde al retfærdighed" (Matt. 3:15).

Først og fremmest ordet 'således'. Ved sit eksempel etablerede Jesus et mønster for dåbsmetoden. Jesus blev ikke døbt som et spædbarn. Vi læser i Matthæus 3:16:

"Da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet."

Da Jesus blev døbt, gik han først ned i vandet og steg derefter op af vandet. Taget i forbindelse med den bogstavelige betydning af udsagnsordets talemåde "at døbe" (som vi allerede har diskuteret), efterlader dette ingen rimelig plads til at tvivle på, at Jesus tillod sig at blive helt nedsænket under Jordans vande.

Den anden talemåde "det passer." Denne sætning antyder, at for dem, der vil følge Kristus, er det at blive døbt noget, der er ordineret af Gud. Det er ikke ligefrem et lovligt bud, som dem, der blev pålagt Israel ved Moseloven, men det er for kristne et naturligt udtryk for oprigtigt og helhjertet discipelskab. Ved at bruge flertalsformen "os" - "det passer for os" - identificerede Jesus sig i forventning med alle dem, der efterfølgende ville følge ham gennem denne bestemte handling af tro og lydighed.

Til sidst kommer vi til det afsluttende afsnit: "at opfylde [eller fuldende] al retfærdighed." Som vi allerede har påpeget, blev Jesus ikke døbt som bevis på, at han havde bekendt og omvendt sig fra sine synder. Han havde aldrig begået nogen synder; Han var altid fuldkommen retfærdig. Denne retfærdighed var i første omgang en indre tilstand af hjertet, som Jesus altid havde besiddet.

Men ved at lade sig døbe, opfyldte Jesus – eller fuldendte – denne indre retfærdighed ved en ydre handling af lydighed mod sin himmelske Faders vilje. Det var gennem denne ydre handling af lydighed og hengivenhed til Gud, at han faktisk gik ind i det aktive liv i tjenesten, hvorved han opfyldte Guds Faders plan.

I Rom. 5:1 læser vi:

"Derfor, efter at vi er blevet retfærdiggjorte ved tro, har vi fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus. Sande kristne har ikke blot bekendt og omvendt deres synder. De har gjort dette og mere. Ved tro på Jesu Kristi forsonende død og opstandelse er de blevet retfærdiggjort; Gud har tilregnet dem Kristi selv retfærdighed på grundlag af deres tro."

Det er derfor, de bliver døbt – ikke blot som bevis på, at de har bekendt og omvendt sig fra deres synder, men "for at opfylde [eller fuldende] al retfærdighed." Ved denne ydre lydighedshandling fuldender de den indre retfærdighed, som de allerede har modtaget i deres hjerter ved tro. Denne forklaring viser os, hvor fuldstændig anderledes den kristne dåb er fra den dåb, som Johannes prædikede. Vi kan nu forstå, hvorfor Paulus ikke ville acceptere Johannes' dåb for dem, der ønskede at være sande kristne. I stedet instruerede han dem først i evangeliets fulde sandhed, der var centreret om Kristi død og opstandelse og insisterede derefter på, at de blev døbt igen med fuld kristen dåb.

Som konklusion er den kristne dåb en ydre lydighedshandling, hvorved den troende opfylder eller fuldender den indre retfærdighed, han allerede nyder i sit hjerte gennem troen på Kristi sonende død og opstandelse.

Bøn
Herre Jesus, tak for det ubeskrivelige privilegium, at jeg gennem din død på korset og din opstandelse i din kraft ikke blot er opstået i et nyt liv, men at jeg i din kraft/magt også kan leve et retfærdigt liv! Tak for den nåde! Amen.

Dag 121: Omvendelse
OP