Fundamentets Menu
Dag 112: Guds Kærlighed Udgydes I Det Menneskelige Hjerte
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
I dag begynder vi med Rom. 8:3-4.
"Det som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet,
gjorde Gud ved at sende sin egen søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld:
Han fældede dødsdom over synden i kødet, for at lovens krav.
kan blive opfyldt i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden."
Loven formåede ikke at opnå Guds standard for retfærdighed, ikke på grund af nogen fejl i loven, men på grund af svagheden i menneskets kødelige natur. Under nåde ændrer Guds Ånd menneskets kødelige natur og erstatter den med en ny natur, en som er i stand til at modtage og manifestere Guds kærlighed.
Vi kan opsummere den grundlæggende forskel mellem lovens virke og nådens virke på denne måde: loven afhænger af menneskets egen evne og virker udefra; nåde afhænger af Helligåndens mirakuløse virke og virker indefra.
Det Nye Testamente fortæller os, at det menneskelige hjerte kun kan komme under denne lov om guddommelig og fuldkommen kærlighed gennem Guds Helligånds virke.
"Og håbet bliver ikke til skamme, for Guds kærlighed er
blevet udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet." (Rom. 5:5)
Læg mærke til, at det ikke blot er menneskelig kærlighed i nogen form eller grad, men det er Guds kærlighed – Guds egen kærlighed – som Guds Ånd er i stand til at udgyde i vores hjerter.
Denne kærlighed til Gud, der er udgydt i det menneskelige hjerte af Guds Ånd, frembringer i sin fuldkommenhed Åndens ni-foldige frugt. Denne Åndens frugt er Guds kærlighed manifesteret i alle udseender af menneskelig karakter og adfærd. Det er beskrevet af Paulus:
"Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,
mildhed, selvbeherskelse. Mod sådanne er der ingen lov." (Gal 5:22-23)
Paulus understreger endnu en gang, at det liv, hvor den guddommelige kærlighed er fuldkommen manifesteret i denne ni-foldige åndelige frugt, ikke behøver at blive kontrolleret af nogen anden lov. Derfor siger han: "Imod sådanne er der ingen lov."
Denne kærlighedslov er således enden på alle andre love og bud. Det er den perfekte lov, den kongelige lov, loven om frihed.
Bøn
Tak Fader, for din kongelige lov - loven om fuldkommen kærlighed fra dig og til dig - som strømmer gennem os til mange andre. Tak, fordi jeg kan være sådan en kongelig repræsentant for Din konstante strømmende kærlighed i verden omkring mig. Tak for den vidunderlige nåde! Amen.
Dag 113: Det Nye Testamentes Mønster For lydighed
OP