Fundamentets Menu
Dag 107: Blindtarmsbetændelse
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
En mand gik til lægen og klagede over ondt i maven. Efter en undersøgelse diagnosticerede lægen mandens problemer som blindtarmsbetændelse.
"Blindtarmsbetændelse!" sagde manden. "Hvad er det?"
"Blindtarmsbetændelse," forklarede lægen, "er en tilstand af irritation eller betændelse i blindtarmen."
"Nå," indrømmede manden, "indtil nu har jeg aldrig vidst, at jeg havde en blindtarm, der skulle være betændt!"
På lignende måde er mange bekendende kristne bevidste om nogle dybtliggende problemer i deres åndelige oplevelse – problemer, der kommer til udtryk i sådanne symptomer som ustabilitet, inkonsekvens, mangel på sikkerhed, mangel på fred. Hvis sådanne kristne skulle blive informeret om, at grundårsagen til deres problemer lå i manglende forståelse af så grundlæggende Ny Testamentes lære som forholdet mellem tro og gerninger eller mellem lov og nåde, ville disse kristne være nødt til at bekende, ligesom manden med blindtarmsbetændelse, "Jamen, indtil nu har vi aldrig vidst, at Det Nye Testamente havde noget at sige om sådanne ting som det!"
Lad os kort skitsere de konklusioner, vi er nået frem til om disse to relaterede emner indtil videre.
1 Hele Det Nye Testamente lærer eftertrykkeligt, at frelse modtages gennem tro alene – tro på Kristi fuldbragte forsoningsværk – uden menneskelige gerninger af nogen art. |
2 Den tro, der bringer frelse, kommer altid derefter til udtryk i passende gerninger - i tilsvarende handlinger.
|
3 De gerninger, hvormed troen til frelse kommer til udtryk, er ikke lovens gerninger. Den retfærdighed, som Gud kræver, kan ikke opnås ved at overholde Moseloven |
Disse konklusioner vedrørende Moselovens natur og formål leder os naturligvis til et yderligere spørgsmål:
Hvis frelsende tro ikke kommer til udtryk ved overholdelse af loven, hvad er så de gerninger, hvormed den frelsende tro kommer til udtryk? Hvad er de passende handlinger, vi bør forvente at se i livet for enhver person, der bekender sig til den frelsende tro på Kristus?
Svaret på dette spørgsmål, såvel som nøglen til at forstå forholdet mellem lov og nåde, er givet af Paulus i Romerbrevet.
"For det der var umuligt for loven, fordi den var magteløs på grung af kødet,
gjorde Gud da han sendte hans egen søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og
således fældede dødsdom over synden i kødet, for at lovens krav kan blive opfyldt i os,
som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden." (Rom. 8:3-4)
Nøglesætningen her er "at lovens retfærdige krav kan blive opfyldt i os," hvor "os" betegner åndsledte kristne. Det er ikke selve loven, der skal opfyldes hos kristne, men lovens retfærdige krav.
Hvad menes med denne sætning, "lovens retfærdige krav"? Svaret er givet klarest af Jesus selv, som vi skal se på i morgen.
Bøn
Far, hvor er det vidunderligt at vokse i forståelse af og i tro og tillid til Dit vidunderlige levende Ord. Du gør dine mål synlige hos mig, så jeg i Jesu kraft kan være en vej til livet i den døende verden. Halleluja! Tak! Amen.
Dag 108: De To Store Bud
OP