Til Daglig Andagt
4 Sep: Gud Ved Alt

Min Fader Ved, Hvad Jeg Har Brug For, Selv Før Jeg Beder Ham
Derek Prince

Nært forbundet med Guds evige natur er hans alvidenhed. I 1 Johannes 3:20 bliver vi konfronteret med en dyb, men simpel åbenbaring:

"Gud ... ved alt."

Der er intet, som Gud ikke ved. Fra det mindste insekt på jorden til den fjerneste stjerne i galaksen er der intet, som Gud ikke ved.

Gud ved ting om os, som vi ikke ved om os selv. Som jeg skrev i går, kender han antallet af hår på hvert af vores hoveder (se Matt 10:30).

Gud kendte antallet af indbyggere i byen Nineve (se Jonas 4:11).

Han kendte – og kontrollerede – væksten af planten, der skyggede for Jonas. Han kendte også – og kontrollerede – virkningen af ormen, der fik planten til at visne (se Jonas 4:6-7).

Apostelen Paulus skrev om de ting, som "øjet ikke har set, og øret ikke har hørt, og som ikke er kommet ind i et menneskes hjerte" (1 Kor. 2:9). Han fortsatte:
"Men Gud har åbenbaret dem for os ved sin Ånd. For Ånden ransager alle ting, ja, Guds dybe ting" (vers 10).

Helligånden både lodder de dybeste dybder og skalerer de højeste højder af alt, hvad der var, er og skal komme. Hans viden er uendelig. Det er i lyset af denne uendelige viden, at vi hver især må være parate til at aflægge regnskab for os selv til Gud. "Og der er ingen skabning skjult for hans øjne, men alt er nøgent og åbent for hans øjne, som vi skal aflægge regnskab for" (Hebræerne 4:13).

Bøn
Tak, far, at du kender mig fuldstændigt. Jeg proklamere at Guds viden er uendelig – der er intet, han ikke ved. Min Fader ved, hvad jeg har brug for, selv før jeg spørger ham. Amen.


Til 5 Sep: