Til Daglig Andagt

30 Sep: Placeret På Alteret

Min Far Har Skabt Mig
Derek Prince

I Romerne 12:1 instruerede Paulus os om at ofre vores legeme, mens vi stadig lever:

"Derfor opfordrer jeg jer, brødre, i lyset af Guds barmhjertighed, til at ofre jeres legeme som levende ofre,
hellige og velbehagelige for Gud - dette er jeres åndelige tilbedelseshandling" (NIV).

Hvis du ofrer dit legeme som et levende offer til Gud, hævder du ikke længere ejerskab af dit legeme. Du bestemmer ikke længere, hvor dit legeme skal hen. Du bestemmer ikke længere, hvad dit legeme vil gøre. Du bestemmer ikke længere, hvad dit legeme vil spise, eller hvad den skal have på. Du har opgivet retten til at træffe disse beslutninger. Fra nu af tilhører dit legeme ikke længere dig – den tilhører Gud. Du har ofret det, levende, til ham på hans alter.

Hvad der end er placeret på Guds alter, tilhører Gud fra det tidspunkt. Det tilhører ikke længere den person, der gav det. Det er det, Gud kræver: at vi ofrer vores legeme, ligesom Jesus ofrede sit legeme. Forskellen er, at Jesus ofrede sit legeme gennem døden, mens vi bliver bedt om at ofre vores legeme, når de stadig er i live – at overgive dem til Gud, for at opgive vores rettigheder og vores krav på dem.

Nu kan det koncept lyde meget skræmmende. Men jeg vil gerne fortælle dig, at det er meget spændende. Gud har alle mulige ideer om, hvad han vil gøre med dig og dit legeme. Men han vil ikke fortælle dig det, før dit legeme tilhører ham. Du skal først overlade dit legeme til ham, og så vil du forstå, hvad du skal gøre med den.

Bøn
Tak, Herre, for din gerning i mig. Jeg proklamerer at jeg nu placerer mit legeme som et levende offer på Guds alter. Det tilhører ikke længere mig, men Gud. Min far har skabt mig. Amen.

Til 1 Okt: