Til Daglig Andagt
14 Sep: Omsorg For De Forsømte

Som En Far Har Medfølelse Med Sine Børn, Sådan Har Gud Medfølelse Med Mig
Derek Prince

Jeg har skrevet et lille hæfte med titlen Forældreløse, enker, de fattige og undertrykte. Dette hæfte overrasker mig. Som jeg skrev i går, selv efter at jeg havde prædiket i godt halvtreds år, og da jeg havde indtryk af, at jeg ville prædike resten af mit liv, gav Gud mig en ny form for medfølelse, som jeg aldrig havde forventet at modtage. Min gengivelse af Salme 84:6 er:

"Når du går gennem Baca-dalen [grædende], vil Gud åbne en kilde."

Jeg er gået gennem grædens dal, og Gud har åbnet den kilde for mig. Det er noget suverænt, som kun Gud kunne gøre. Det er medfølelse. Jeg er blevet dybt bekymret – næsten lidenskabeligt – over de mennesker, vores samfund forsømmer og træder under fode: de forældreløse, enkerne, de fattige og de undertrykte. Jeg er overrasket over, hvor meget Bibelen har at sige om vores ansvar for at tage os af dem. Fra ende til anden af Bibelen er det et hovedtema for Guds retfærdighed – hvad enten det er i patriarkerne, under Moseloven, i profeterne eller i Det Nye Testamente.

Generelt set er vi som kristne fuldstændig gået glip af et vigtigt område af vores tro og vores profession, som er at drage omsorg for dem, som ingen andre holder af.

Bøn
Tak, Herre, at du holder så meget af. Jeg proklamerer sandheden af Salme 84:6: "Når du går gennem Baca-dalen [grædende], vil Gud åbne en kilde." Jeg proklamerer, at jeg vil vandre i dette vitale område af tro og bekendelse og tage mig af dem, som ingen andre bekymrer sig om. Som en far har medfølelse med sine børn, sådan har Gud medfølelse med mig. Amen.


Til 15 Sep: