Til Daglig Andagt
15 Okt: Vigtigheden Af Flid
Lad Os Være Flittige
Af Derek Prince
Flid er den anden "lad os" beslutning, der forekommer i Hebræerbrevets fjerde kapitel:
"Lad os derfor være flittige til at gå ind i den hvile, så nogen skal falder for det samme eksempel af ulydighed." Hebr. 4:11.
Jeg påpegede tidligere, at denne advarsel er baseret på israelitternes oplevelse på deres rejse fra Ægypten gennem ørkenen. De fleste af dem nåede ikke igennem til det forjættede land – destinationen og hvilen, som Gud havde lovet dem – på grund af deres dårlige opførsel og forkerte holdninger. Og de faldt i ørkenen. Skriften siger, at deres kroppe faldt i ørkenen på grund af vantro og ulydighed (se 4 Mosebog 14:29, 32). Og på grund af vantro og ulydighed undlod de at høre Herrens røst. De havde det ydre, men de havde ikke den store væsentlige, indre virkelighed af al sand religion – at høre Herrens røst.
Så det var Israels fejl - en tragisk fejltagelse. Efter at have sagt: "Lad os derfor," (Hebræerbrevet 4:1), fortsatte Hebræerbrevets forfatter - stadig på grundlag af Israels eksempel - at sige: "Lad os være flittige." Det tror jeg er meget naturligt. Hvis vi virkelig tager farerne ved den åndelige tilstand til os og frygter, i den forstand, er det næste, vi naturligvis vil gøre, at blive flittige.
Lad os overveje et øjeblik, hvad flid er. En måde at finde ud af betydningen af et ord er at overveje, hvad det modsatte er. En åbenlys modsætning til flid er dovenskab. Bibelen har ikke et godt ord at sige om dovenskab. Det er et tema, der ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i nutidens kristenhed.
Bøn
Tak, Herre, for løftet om at gå ind i din hvile. Jeg proklamerer at den væsentlige, indre virkelighed i al sand religion er at høre Herrens røst. Jeg skal være flittig. Amen.
Til 16 Okt: