Til Daglig Andagt
5 Marts: Præsenter Os Selv For Gud

Mine Lemmer, Delene Af Mit Legeme, Er Retfærdighedens Redskaber,
Overgivet Til Gud For Hans Tjeneste Og Til Hans Ære
Af Derek Prince

Guds løsning for den gamle natur kan opsummeres i ét ord: henrettelse. Henrettelse er det, der fandt sted på korset, da Jesus døde, og vores gamle menneske blev korsfæstet med ham. Hvordan anvender vi Guds løsning i vores eget liv?

12. Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, at I skulle adlyde dets lyster;
13. overgiv heller ikke jeres lemmer som uretfærdigheds redskaber til rådighed for synd;
men overgiv jer selv til Gud som dem der blevet levende fra døde,
og jeres lemmer som retfærdigheds redskaber for Gud.
14. For synden skal ikke have herredømme over jer;
for I er jo ikke under loven (Moselov), men under nåde. (Romerne 6:12-14).

Paulus’ instruktioner kan kun følges af dem, der har sat deres tro på Jesus og accepteret hans stedfortrædende offer på deres vegne. Nogen sagde engang: "Hvis du nogensinde ønsker at komme i himlen, skal du lære at sige nej." Det er bestemt sandheden. Paulus sagde, at vi må beslutte os og tage et fast standpunkt mod synd. Både synd og satan kan kende forskel på, hvornår vi bare siger ord, og hvornår vi virkelig mener dem. Vi må forkynde disse ord med overbevisning. Så er vores viljer gennem troen på Jesus befriet fra syndens herredømme. Det bliver så vores ansvar at udøve vores vilje rigtigt. Gud vil ikke gøre det for os. Dette er det tidspunkt, hvor vi er nødt til at anerkende vores ansvar for at føre kontrol med vores vilje.

Bøn
Tak, Jesus, for din sejr på korset. Jeg tager stilling nu og proklamere, at synd og satan ikke har noget krav og ingen magt over mig. Jeg forkynder, at mine lemmer, delene af mit legeme, er retfærdighedens redskaber, overgivet til Gud for hans tjeneste og til hans ære. Amen.


Til 6 Marts