Til Daglig Andagt

23 Marts: Et Levende Offer

Mit Legeme Er For Herrens, Og Herren Er For Mit Legeme
Af Derek Prince

"Jeg opfordrer jer derfor, brødre, ved Guds barmhjertighed,
at fremsille jeres legemer som et levende og helligt offer, som er velbehageligt for Gud,
det er den åndelige måde at tjene ham på." (Romerne 12:1).

I de tidlige kapitler af Romerbrevet bliver vi konfronteret med en enorm teologi. Anvendelse starter med vores legemer, vi skal præsentere vores legemer for Gud som et levende offer.

Vi tænker måske: Legemer er ikke så vigtig; det er virkelig sjælen, der er vigtig. Men lad os bruge en praktisk analogi: Hvis jeg bad om et glas vand, ville jeg få både karret og dets indhold. Jeg kunne ikke få vandet uden glasset. Det er, hvad Gud siger. Han vil have karret, legemet – og dets indhold, sjælen. Vi kan ikke give indholdet uden karret.

Hvad vil det sige at gøre vores legemer til "et levende ... offer"? Ofrene i Det Gamle Testamente var dyr, der blev dræbt og derefter placeret på alteret. Gud siger: "Jeg vil have dit legeme lige så fuldstændig som det Gamle Testamente ofrer, men med én forskel. Jeg vil ikke have et dødt legeme, men et levende. Når jeg har dit legeme, har jeg dig."

I Matthæus 23 talte Jesus til farisæerne og forklarede, hvilke ting der virkelig betød noget i deres tjeneste for Gud. De sagde, at ofringen var vigtigere end alteret. Jesus sagde:

"I blinde, hvad er vigtigere, offergaven eller alteret, der helliger offeret?" (Mattæus 23:19).

Alteret helliggør det offer, der er lagt på det. Offeret helliges ved at blive lagt på Guds alter. Sådan er det med vores legeme. Når vi placerer vores legeme på Guds alter, bliver de hellige. De er helliget, tilsidesat for Gud. Det er en handling, hver af os skal ludføre.
Bøn
Tak, Herre, for din forsørgelse til mit legeme. Jeg præsenterer mig selv for Gud som et levende offer, og jeg proklamere, at mit legeme er for Herren, og Herren er for mit legeme. Amen.
Til 24 Marts