Til Daglig Andagt

19 Marts: En Personlig Gud

Mit Legeme Er For Herrens, Og Herren Er For Mit Legeme

Jeg var engang professor ved Storbritanniens største universitet, og jeg havde forskellige grader og akademiske udmærkelser. På mange måder var jeg ret sofistikeret – intellektuelt. Men jeg føler mig ikke på nogen måde intellektuelt underlegen til at sige, at jeg tror på Bibelens skabelsesberetning. Inden jeg troede på Bibelen, studerede jeg mange andre kilder, der forsøgte at forklare menneskets oprindelse, men jeg fandt dem utilfredsstillende. I mange tilfælde modsagde de hinanden. Så vendte jeg mig for at studere Bibelen – ikke som troende, men som professionel filosof. Jeg tænkte ved mig selv, det kan i hvert fald ikke være dummere end nogle af de andre ting, jeg har hørt! Til min forbavselse opdagede jeg, at Bibelen havde svaret.

I 1 Mosebog læser vi en kort, enkel udtalelse. Det begynder med "Herren Gud" - det vil sige "Jehova Gud" - Guds personlige navn. Dette udtryk fortæller os, at en personlig Gud dannede en personlig menneske for personligt fællesskab.

"Gud Herren formede mennesket af jordens støv og blæste livsånde i hans næsebor;
og mennesket blev et levende væsen [sjæl]." (1 Mosebog 2:7).

Her ser vi foreningen af Guds guddommelige, evige ånde fra oven med lerlegemet nedefra, formet af Skaberens hænder. Foreningen af ånd fra oven og ler nedefra frembragte en levende menneskelig personlighed – en, der kan have fællesskab med den levende, personlige Gud.

Bøn
Tak, Herre, for din forsørgelse til min krop. Jeg proklamere, at en personlig Gud skabte mig til personligt fællesskab – og at min krop er for Herren, og Herren er for min krop. Amen.

Til 20 Marts