Til Daglig Andagt
16. Marts: Nedlægge Vores Liv
Jeg Overvinder satan Ved Lammets Blod Og Mit Vidnesbyrds Ord,
Og Jeg Elsker Ikke Mit Liv Til Døden
Af Derek Prince
For at opleve de fulde virkninger af Jesu blod, er vi nødt til at vide, hvordan vi tilegner os hans blod. Dagens skriftsted og vores bekendelse for denne uge henviser til en stor endetidskonflikt, der involverer både himmel og jord - Guds engle, satan og hans engle og Guds troende mennesker på jorden. Udsagnet er fremsat af Guds engle:
"De sejrede over ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord, og
de elskede ikke deres liv til døden" (Åb. 12:11).
"De" er mennesker som dig og mig, der tror på Jesus Kristus. "Ham" refererer til satan. Der er en direkte konflikt mellem os og satan; der er ingen imellem. Dette vers fortæller os, hvordan de troende overvandt ham, og beskriver dem yderligere som engagerede - fuldstændigt engagerede. En engageret kristen er den eneste slags, der skræmmer satan. Når der står "de elskede ikke deres liv til døden", betyder det, at det at forblive i live ikke var deres første prioritet. Prioritet nummer et var at være tro mod Herren og at gøre hans vilje.
Når vi taler om "soldater i Herrens hær", har mange af os en vag og sentimental idé om, hvad det betyder. Da jeg var soldat i den britiske hær, modtog jeg ikke et certifikat fra den øverstbefalende, der garanterede, at jeg ikke ville miste livet. Enhver soldat ved, at han kan blive dræbt; at tjene kan koste ham livet. Det er det samme i Herrens hær. Der er ingen garanti for, at vi ikke skal sætte vores liv til. De mennesker, satan frygter, er dem, der ikke er bange for at give deres liv. Livet på jorden er jo kort.
Bøn
Tak, Herre, for Lammets blod. Jeg proklamere, at "at holde sig i live" ikke er min første prioritet, og også at jeg overvinder satan ved Lammets blod og mit vidnesbyrds ord, og jeg elsker ikke mit liv til døden. Amen.
Til 17 Marts