Til Daglig Andagt
8 Jul: Kanal For Åndelig Liv

Jeg Er Blevet Forenet Med Gud Og Er Blevet Ét I Ånden Med Ham
Af Derek Prince

"Menneskets ånd er Herrens lampe, som ransager alle de inderste dele af hans væsen." (Ordsprogene 20:27).

Lad os huske på, at når menneskets ånd bringes tilbage i forening med Gud, og Helligånden kommer ind og fylder lampen op, så oplyses lampen i mennesket og kaster lys over hele dets indre. Han er ikke længere i mørke. Ydermere bliver den genfødte ånd en kanal, hvorigennem Helligånden kan strømme ud i denne verden. Jesus sagde:

”Den, der tror på mig, som Skriften siger: ’Fra hans inderste skal strømme floder af levende vand.’
Men dette talte han om Ånden [Helligånden], som de, der troede på ham, skulle modtage;
thi Ånden var endnu ikke givet, for Jesus var endnu ikke herliggjort." (Johannes 7:38-39, NASB).

Efter at Helligånden blev givet på Pinsedagen, blev menneskets genskabte ånd en kanal eller flodleje, gennem hvilken floder af åndeligt liv kunne strømme ud i denne verden. Det er en vidunderlig forvandling, for lige før han sagde ovenstående sagde Jesus: "Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke" (vers 37). Så denne forvandling af genfødelsen og udfyldelsen af Helligånden frembringer en vidunderlig forandring - en mand, der var tørstig, som ikke engang havde nok for sig selv, bliver nu en kanal, hvorigennem åndeligt livs vand kan strømme ud til den trængende verden omkring ham.

Bøn
Tak, Herre, fordi du forenede dig med mig. Jeg proklamerer, at jeg vil være en kanal, gennem hvilken Helligånden og det åndelige livs vand kan strømme ud for at nå en trængende verden. Jeg proklamerer, at jeg er blevet forenet med Gud og er blevet ét i ånden med ham. Amen.


Til 9 Jul: