Til Daglig Andagt
5 Jul: Samfund Med Gud

Jeg Er Blevet Forenet Med Gud Og Er Blevet Ét I Ånden Med Ham
Af Derek Prince

Lad os se på nogle af åndens funktioner, som den relaterer til sjælen og legemet. Vi har set, at ånden er gudsbevidst, sjælen er selvbevidst, og legemet er verdensbevidst. Det er meget vigtigt at forstå, at sjælen er selvbevidst. Når folk er fokuseret på sig selv – deres egne problemer og behov – opererer de i sjælens rige.

Åndens primære aktivitet er forening med Gud. Det er den eneste del af mennesket, der direkte kan forenes med Gud. I 1 Korinterbrev 6:17 sagde Paulus: "Den, der er knyttet til Herren, er én ånd med ham" - ikke én sjæl, ikke ét legeme, men én ånd. Det store privilegium, vi har med vores ånd er forening og fællesskab med Gud. Den højeste aktivitet af menneskets ånd er tilbedelse.

Menneskets sjæl indeholder disse tre elementer: vilje, intellekt og følelser. Viljen er den del af mig, der siger: "Jeg vil have"; intellektet er den del, der siger: "Jeg tror"; og følelserne er den del af mig, der siger: "Jeg føler." Tilsammen udgør disse tre komponenter sjælen.

Legemet er verdensbevidst; gennem sanserne kontakter legemet den omgivende tid-rum-verden. Guds oprindelige formål var, at menneskets ånd skulle lede dets sjæl, og at dets sjæl skulle lede dets legeme. Ånden kan kun lede legemet gennem sjælen. Der er én undtagelse til dette, og det er at tale i tunger. Det er derfor, at tale i tunger er så unik en oplevelse. Når vi taler i tunger, styrer vores ånd det fysiske lem, tungen, uden sjælens involvering. Derfor er det en så enorm vigtig oplevelse.

Bøn
Tak, Herre, fordi du forenede dig med mig. Jeg proklamerer, at jeg er blevet forenet med Gud og er blevet ét i ånden med ham. Amen.


Til 6 Jul: