Til Daglig Andagt
26. Feb: Herliggør Gud I Min Legeme

Mit Legeme Er Et Tempel For Helligånden, Forløst, Renset Og Helliget Ved Jesu Blod
Af Derek Prince

"Eller ved du ikke, at dit legeme er Helligåndens tempel, som er i dig, som du har fra Gud, og at du ikke er din egen? For du blev købt til en pris; pris derfor Gud i dit legeme og din ånd, som er Guds." (1 Kor. 6:19-20).

Der er mange måder, hvorpå vi bruger vores legeme. En primær aktivitet består i at nære os selv – at spise og drikke. Paulus sagde, at vi er nødt til at udføre disse aktiviteter på en måde, der ærer Gud:
"Derfor, hvad enten du spiser eller drikker, eller hvad du end gør, så gør alt til Guds ære." (1 Korinther 10:31).

Hvad vil det sige at "spise ... til Guds ære"? Jeg overlader det til dig at besvare dette spørgsmål. Nogle mennesker kan ikke engang forestille sig, at de kan give Gud ære ved den måde, de spiser på. Men Gud har sagt, at han er en jaloux Gud (se for eksempel 2. Mosebog 34:14), og han ønsker at blive herliggjort i alle aspekter af livet - især de enkle, daglige, jordnære aktiviteter.

Men lad mig stille dig et spørgsmål mere. Er det muligt at overspise til Guds ære? Jeg kan ikke se, at det er muligt, da overspisning er en form for selvforkælelse. Ordsprogene 13:25 siger: "Den retfærdige spiser til sin sjæls mæthed." Vi har ret til tilfredsstillelse, men hvis vi går ud over det - ud over at opfylde vores legitime behov - så er vi selvoverbærende.

Bøn
Tak, Herre, for Jesu blod og din Helligånds værk. Jeg proklamere at mit legeme er et tempel for Helligånden, forløst, renset og helliget ved Jesu blod. Min krop tilhører Gud, og jeg har tænkt mig at bruge den på en måde, der forherliger ham – inklusive hvad jeg spiser og drikker. Amen.


27